Mødedato: 27.11.2025, kl. 19:00
Mødested: Karens Minde Kulturhus, lokale Loftet

Orientering fra fagudvalg og arbejdsgrupper, herunder bydelsplansindsatser og aktiviteter

Denne indstilling giver en orientering fra fagudvalg og arbejdsgrupper, herunder bydelsplansindsatser og aktiviteter.

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

1. at lokaludvalget tager orienteringen fra arbejdsgrupperne nedenfor til efterretning

 

Problemstilling

Lokaludvalget skal i den kommende tid have fokus på at realisere deres projekter i bydelsplanen. Derfor vil der løbende være mulighed for at underudvalgene fremlægger en status på deres arbejde hermed under dette punkt på dagsordenen.

 

Bymiljøudvalget (BMU)

Fagudvalget har meldt følgende emner ind som ønsker til det kommende halvårsmøde med TMFs Team MKB/Budget 4. december:

    • Trafiksikkerhed og mobilitetsforhold
    • Spørgsmål vedr. veje, cykelstier og fortove, herunder også ændringer af vejforhold og koordinering af gravearbejder
    • Anlæg af grønne områder (men ikke drift/renhold
    • Klimatilpasning, dvs. håndteringen af vand oppe og nede fra
    • Spørgsmål vedr. bygningsfornyelse, herunder puljer på det område

Biodiversitetsgruppen er genoplivet og vil køre med aktiviteter/møder den 15. hver måned (januar undtaget).

Der er ligeledes julearrangement på genbrugscentret d. 15. december, hvor der er alko.fri gløgg, pebernødder og workshop af genbrugsmaterialer.

TMF kommer ud og kigger på busslusen sammen med repræsentanter for lokaludvalget den 19. november kl. 13.00.

KELU er inviteret til orienterings- og dialogmøde om ’Bynatur i København frem mod 2035’

tirsdag d. 25. november kl. 16.30 til 18.30, Njalsgade nr. 13 i Njalsgårdens Mødecenter. Tilmelding til henber@kk.dk senest d. 19. november.

 

Kulturudvalget:

Kulturudvalget og forretningsudvalget har haft besøg fra KFF ved Plan- og tilskudschef Mads Kamp Hansen og bydelsleder, Tine Kjer, samt udviklingskonsulent Stine Jensen. fagdirektør Aravni Jakobsen meldte afbud. 

Mødet tog udgangspunkt i samarbejdsaftalen mellem lokaludvalgene og forvaltning, og aftalte årlige møder fremadrettet. 

Følgende emner blev drøftet:

Østre Kapel - forsinket.

Idrætshal på Topstykket - KU forestår navngivningsproces i samarbejde med KFF.

Skoleidrætshal i Bådehavnsgadekvarteret - færdig 2032.

Maskinhuset - budgetnotat blev ikke løftet ifm. budgetforhandlingerne for 2026.

Skole/Kulturfacilitet i Jernbanebyen - ingen afklaring endnu.

KELU vil arbejde for at der vedtages en norm for kulturfaciliteter på tværs af byen - det findes ikke længere.

KFF opfordrede LU til at læse den færdige investeringsplan, når denne behandles i KFU.

Til sidst drøftedes udfordringerne ifm. lokaletilskudsområdet, som kan være mere transparent og med større inddragelse af byens aktører.

 

Kulturudvalget har accepteret en invitation fra KFF til at deltage i en konkurrence om navngivning af den nye sportshal og daginstitution på Topstykket. 

Processen er: 

  1. KFF Planlægning og KFF bydel rammesætter kriterier (se nedenfor) og proces med LU
  2. LU sender open call ud til borgerne
  3. Intern vurdering i LU på baggrund af indkomne bud - LU udvælger 3-5 bud
  4. KFF udvælger parallelt internt 3-5 bud
  5. Udvælgelseskomite udvælger endeligt navn ud fra de samlede 6-10 bud
  6. Orienteringsnotat til Borgmesteren

 

Lokaludvalget (KU) skal stå for at invitere borgerne til at komme med forslag til navne jf. pkt. 2 ovenfor via open call indtil medio december., udvælgelse hos LU december/medio januar, og endelig udvælgelse ved udvælgelseskomiteen ultimo januar.

Udvælgelseskomiteen består af:

  • En repræsentant fra Lokaludvalg Kgs. Enghave
  • En repræsentant fra KFF bydelen
  • En repræsentant fra Kontor for Planlægning i KFF

Kriterier for navn

Bud skal leve op til 1-3 af følgende kriterier:

  • Reference til geografisk placering
  • Reference til idrætshallens brug - fokus på idræt og motorik
  • Reference til stedets historie

 

Socialudvalget:

SU har modtaget en henvendelse fra en læge, der leder efter egnede lokaler til en lægepraksis i det gamle Sydhavnen. Lægen har et ydernr. med sig. Hun er henvist til Per Christensen i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, som vil forsøge at hjælpe hende med et egnet lokale.

Bådehavnsgade:

Møde med TMF om input til indhold til opgavebeskrivelsen i udbudsmaterialet for helhedsplanen. Arbejdsgruppen har ligeledes fået lov til at kommentere den næsten færdige opgavebeskrivelse inden udbuddet sendes ud.

Arbejdsgruppen arbejder videre på visionsprojektet, og er i færd med at planlægge dialogmøde/borgerinddragelsesworkshop den 20. januar 2026.

Sporudvidelsen: Næste møde i følgegruppen er den 24. november

 

Løsning

Lokaludvalget tager orienteringerne til efterretning.

Økonomi

Intet

Videre proces

Dette punkt er fast punkt på lokaludvalgets dagsorden.

Til top