Eventuelt
Kære Lokaludvalg
Københavns Kommune har i de kommende 2 år afsat midler til at gennemføre midlertidige og mindre anlægsprojekter rundt omkring i byen. I 2027 er der afsat 3 mio. kr. til formålet, hvilket forventes at række til anlæg af ca. tre mindre projekter. I den forbindelse inviterer vi jer i Lokaludvalgene til at komme med input og ønsker til projekter i jeres bydel, der kan udføres i 2027.
Sidst på året vil Klima-, Miljø- og Teknikudvalget endeligt beslutte, hvilke projekter der skal gennemføres i 2027.
Den 18. maj 2026 godkendte udvalget et administrationsgrundlag, der beskriver, hvilke typer projekter midlerne kan bruges til, og hvilke kriterier de skal opfylde.
I overskrifter er projekttyperne:
- Trafik- og byrumsforsøg
- Midlertidige byrumsprojekter – herunder ’Sommergader’
- Mindre trafik-, byrums- og begrønningsprojekter
- Fremtidige bylivsgadepuljer
I kan læse mere om projekttyperne og kriterierne i den politiske indstilling her: Administrationsgrundlag for midlertidige og mindre anlægsprojekter | Københavns Kommune (obs. projekttyperne uddybes i bilaget). Som inspiration kan vi nævne, at der i 2026 er etableret to sommergader i Indre By – på Studiestræde og i Skindergade. Denne slags projekter er fx omfattet af ordningen.
Allerede nu er I dog meget velkomne til at begynde at overveje, om I har forslag til relevante projekter i jeres område, der falder indenfor projekttyperne og kriterierne.
Den foreløbige proces ser sådan ud:
- 10. september 2026 kl. 18 på Islands Brygge 37: Fællesmøde mellem Lokaludvalg og forvaltningen – her vil der være mulighed for at stille spørgsmål til administrationsgrundlaget, evt. med afsæt i konkrete projektideer.
- Start oktober september 2026: Lokaludvalgene indsender forslag til projekter til forvaltningen.
- Herefter: Forvaltningen kvalificerer forslagene og udarbejder indstilling til Klima-, Miljø og Teknikudvalget i starten af 2027. Anlægget forventes at ske i løbet af 2027
Vi ser frem til at høre jeres forslag – både på mødet og også gerne inden da. Hvis I har spørgsmål, er I velkomne til at skrive til os.
Kære alle
Her følger en fælles opfølgende mail vedr. mødet om midlertidige og mindre anlægsprojekter, som forhåbentlig kan klargøre nogle af spørgsmålene til de praktiske detaljer:
Mødet afholdes den 10. september 2026 kl. 18 på Islands Brygge 37 i mødecentret i stueetagen - forventeligt i mødelokalet ”Ørestaden”.
Ankomst: En medarbejder vil hente mødedeltagerne ved indgangen fra ca. 17.45 og frem til mødets start, da døren normalt er låst om aftenen. Hvis man kommer for sent eller ikke kan finde indgangen, så ring til Bodil på 2387 6300.
Om tilmelding til mødet:
Fra sekretariatet må I meget gerne sende det forventede antal deltagere og evt. navne til mig (es93@kk.dk), så vi har et overblik over, hvor mange der kommer (hvis I allerede har gjort det, behøver I ikke gøre det igen). Vi sender ikke en mødeindkaldelse.
Hvor mange må deltage:
Der er ikke som sådan sat en begrænsning på deltagelse, men vi har regnet med ca. 3 stk. pr. lokaludvalg ift. mødelokalets størrelse. Vi skal nok kunne finde lidt flere stole, hvis nogen ønsker at komme en eller to personer ekstra.
Frist for at indsende forslag efter mødet:
Fredag den 2. oktober 2026. Denne frist kan desværre ikke skubbes yderligere, da forvaltningen skal nå at bearbejde forslagene og lave den politiske indstilling.
Kort om forslagenes detaljegrad:
De forslag der indsendes, behøver ikke være gennemarbejdede, men bør indeholde som minimum en beskrivelse af projektet, lokalitet og evt. en løs skitse. Der følger mere information på mødet.
Beslutning
Anne orienterede om, at en mail om møde om KTFs arbejde med en pulje med midler til mindre anlægsprojekter vil blive sendt ud fredag (dagen efter lokaludvalgets møde).
Elisabeth orienterede om "grøn bar" som holdes på initiativ fra Vesterbro Lokaludvalg i KAB-huset den 9. september kl. 17-19. Invitation sendes ud til medlemmerne af lokaludvalget fredag.