Mødedato: 27.08.2015, kl. 19:00
Mødested: ABC-lokalet, Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19, 3. sal, 2450 København SV

Borgernes tid

Under dette punkt har alle taleret. Borgerne kan frit møde frem og komme med indspark til Kgs. Enghave Lokaludvalg, bede Lokaludvalget om hjælp til en sag, spørge til råds, kritisere en lokaludvalgsbeslutning osv.

Beslutning

Der var mødt 3 borgere: Maria, Heidi og Lizette - De ønskede at fortælle om en i deres opfattelse række ubehagelige oplevelser med SydhavnsCompagniet (SC). Som eksempel nævnte de det kæmpe bål til Sct. Hans på Karens Minde - bålet blussede op, og der var skade på ting og personer. SC har nægtet at udbetale erstatning. Borgerne føler, at SC er meget dominerende i bydelen, at de får mange penge i støtte fra lokaludvalget, og at andre foreninger ikke kan hamle op med SC ved arrangementer i Sydhavnen. Borgerne opfordrede lokaludvalget til - som i gamle dage - at være mere synlige i Sydhavnen og ikke kun henvende sig til beboerne via internet, da det ikke er alle, der kan bruge en computer og gå på nettet.

Joan Røge opfordrede de 3 borgere til at henvende sig i sekretariatet, hvor de kunne få vejledning i at søge støtte af puljemidlerne.

Til top