Mødedato: 27.05.2021, kl. 19:00
Mødested: Karens Minde, Lokale Loftet

Beslutning om afholdelse af valgmøder i forbindelse med KV21

Kgs. Enghave Lokaludvalg skal træffe en lang række beslutninger om afholdelse af valgmøder op til kommunalvalget den 16. november.

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

1. at lokaludvalget beslutter, at kun de partier, der er opstillingsberettiget til næste valg til Folketinget inviteres til at deltage i valgmøderne/debatterne, arrangeret af lokaludvalget

2. at lokaludvalget afholder 3 kv21 debatter

3. at der afholdes et valgmøde med fokus på kultur/fritid/byudvikling formentlig 4. september på folkemødet, et valgmøde med fokus på socialt/børn-unge/beskæftigelse og integration på det gamle Posthus og et fælles valgmøde med lidt større emner/opsamling på AAU uge 44/45

4. at folkemødet spørges om de vil være ordstyrer på det møde, der foregår der 

5. at Brian Lentz er ordstyrer på posthuset

6. At AAU spørges om de vil være ordstyrer på det møder, der foregår der

7. at møderne ligger fra 18.30 til 21 med undtagelse af folkemødet

8. at der serveres let forplejning i form af  kaffe og kage eller lignende

9. at Bymiljøudvalget giver emner til spørgsmål på byudvikling

10. at Kulturudvalget giver spørgsmål til kultur og fritid

11. at Socialudvalget giver spørgsmål til det sociale mv område

12. at lokaludvalget giver input til hvad større spørgsmål kan være for bydelen

13. at spørgsmål sendes til politikerne på forhånd

14. at deltagerne inviteres via politiske kanaler på Rådhuset i det omfang det er muligt.

15. at der afsættes et rammebeløb på 27.700 kr. til afholdelse af udgifterne i forbindelse med de tre valgmøder fra lokaludvalgets Borgerinddragelsespulje

Problemstilling

Ad 1) Der er kommunalvalg i efteråret 2021. Lokaludvalget kan afholde valgmøder i forbindelse med kommunalvalget om temaer, der er relevante for bydelen. Lokaludvalget skal invitere de politiske partier på baggrund af saglige kriterier, der ikke favoriserer nogle partier. Fx kan man invitere partier til debat, ud fra de partier der på invitationstidspunktet er opstillingsberettiget til Folketinget. Et andet sagligt kriterie kunne være at invitere kandidater fra samtlige lister, der stiller op til kommunalvalget.

Spørgsmålet bringes op til beslutning i lokaludvalget på baggrund af et medlemsforslag fra Jan Mathisen, der ønsker at Kommunistpartiet i København, som han er kandidat for, og som opstilles til KV21, inviteres til valgmøderne i Sydhavnen.

I 2017, hvor lokaludvalget også afholdt 3 valgmøder, havde lokaludvalget ikke på forhånd besluttet, hvilke politiske partier, der kunne deltage. Sekretariatet inviterede efter aftale med den daværende valgarbejdsgruppe  de partier, der var opstillingsberettiget til seneste folketingsvalg. Jan Mathisen henvendte sig dengang til sekretariatet og bad om lov til at deltage som lokal kandidat til et af valgmøderne. Da der ikke var truffet nogen beslutning om at begrænse deltagerantallet, besluttede valgarbejdsgruppen at invitere Jan Mathisen.

Baseret på tidligere kommunalvalg i Københavns Kommune må det forventes, at der vil være mellem 25 og 30 partier på stemmesedlen til kommunalvalget i København - ved sidste valg i 2017 var der 26 partier/lister på stemmesedlen. Da det ikke kan afvises at samtlige partier/lister ønsker at deltage i valgmødet, og da det efter Forretningsudvalgets vurdering ikke er realistisk at holde valgmøde med deltagelse af så mange kandidater, må invitationerne begrænses. Forretningsudvalget vurderer ikke, at der kan findes et sagligt kriterium for at invitere Kommunistpartiet i København uden også at invitere de øvrige partier/lister, der stiller op til kommunalvalget. Forretningsudvalget indstiller derfor at lokaludvalget begrænser de inviterede politiske partier til de partier, der er opstillingsberettigede til Folketingsvalget pr. 1. august.

Ad 2) Forretningsudvalget indstiller, at lokaludvalget ligesom ved sidste kommunalvalg afholder 3 valgmøder op til kommunalvalget.

Ad 3) Forretningsudvalget indstiller at der afholdes et valgmøde med fokus på kultur/fritid/byudvikling formentlig 4. september på folkemødet SV, et valgmøde med fokus på socialt/børn-unge/beskæftigelse og integration på det gamle Posthus og et fælles valgmøde med lidt større emner/opsamling på AAU uge 44/45. Forretningsudvalget finder, at denne opdeling i emner er relevant for Sydhavnen og samtidig nem og overskuelig at administrere. Folkemødet SV har bedt lokaludvalget om at stå som arrangør af et valgmøde på Folkemødet, der afholdes på Karens Minde den 4. og 5. september. Det vil passe godt ind i Folkemødets demokratitema at afhold et valgmøde der. 

Ad 4) Det indstilles, at Folkemødet spørges, om de kan finde en ordstyrer til det valgmøde, der afholdes der.

Ad 5) Det indstilles, at Brian Lentz bliver ordstyrer på valgmødet på det gamle posthus

Ad 6) Forretningsudvalget indstiller, at AAU spørges om de vil være ordstyrer på det møder, der foregår der

Ad 7) Forretningsudvalget foreslår, at møderne ligger fra 18.30 til 21 med undtagelse af folkemødet

Ad 8). Forretningsudvalget foreslår, at der serveres let forplejning i form af  kaffe og kage eller lignende

Ad 9.-13) Forretningsudvalget indstiller at Bymiljøudvalget giver emner til spørgsmål på byudvikling, at Kulturudvalget giver spørgsmål til kultur og fritid samt at Socialudvalget giver spørgsmål til det sociale mv område. Spørgsmålene fra Bymiljøudvalget og kulturudvalget skal stilles på Folkemøde-valgmødet den 4. september. De skal derfor godkendes af lokaludvalget på mødet den 24. juni - spørgsmålene fra Socialudvalget og fra lokaludvalget skal besluttes på lokaludvalgets møde i august. Arbejdsgrupperne skal derfor indsende spørgsmålene til sekretariatet, så de kan nå at komme med på de respektive indstillinger, det vil sige den 15. juni henholdsvis den 17. august, såfremt lokaludvalget beslutter, at spørgsmålene jf. at-pkt 13 skal sendes til deltagerne i valgmøderne på forhånd.

Ad 14). Forretningsudvalget indstiller, at deltagerne inviteres via politiske kanaler på Rådhuset i det omfang det er muligt.

15. at der afsættes et rammebeløb på 27.570 kr. til afholdelse af udgifterne i forbindelse med de tre valgmøder fra lokaludvalgets Borgerinddragelsespulje til følgende udgifter:

Annonce i lokalavisen ½ side

8.170

Kage og kaffe på Folkemødet og på det gamle posthus 2 gange 1200 kr.

2.400

Forplejning samt leje af lokale på AAU (anslået)

5.000

Evt honorar til ordstyrere på Folkemødet og AAUC (anslået) 2 x 5.000 kr.

10.000

Plakat i A3 i farver 30 stk

2000

I alt 27.570

 

 

 

 

Løsning

Lokaludvalget træffer beslutning om valgmødet på baggrund af ovenstående

Økonomi

Der er 80.000 kr. til disposition i borgerinddragelsespuljen. Til disposition, hvis indstillingen vedtages: (80.000 - 27.570) 52.430 kr.

Videre proces

 

Kulturudvalget  og Bymiljøudvalget skal senest den 15. juni indsende deres forslag til spørgsmål til politikerne på valgmødet den 4. september til sekretariatet.

Socialudvalget skal senest den 17. august indsende deres forslag til spørgsmål til sekretariatet.

Alle tre arbejdsgrupper skal senest den 17. august indsende spørgsmål vedrørende større emner til sekretariatet.

Beslutning

Hans Præstbro og Jan Mathisen erklærede sig inhabile i forhold til invitation af partier til valgmøderne og forlod lokalet underlokaludvalgets behandling af pkt. 1.

 

Ad 1.Lokaludvalget drøftede forskellige saglige kriterier for at udvælge og invitere kandidater. Efter en længere diskussion besluttede lokaludvalget at invitere de 9 partier, der er repræsenteret i Borgerrepræsentationen.

Ad 2.Lokaludvalget besluttede uden afstemning at afholde 3 valgmøder.

Ad 3.Lokaludvalget besluttede, at det første valgmøde afholdes på Folkemødet den 4. september med Byudvikling og miljø som tema, det andet valgmøde afholdes på Posthuset med det sociale område som tema, og det tredje valgmøde afholdes på Ålborg Universitet København med Kulturområdet som tema.

Ad 4. Lokaludvalget besluttede, at folkemødet spørges om de vil være ordstyrer på det møde, der foregår der (Efter budgettet er der afsat 5.000 kr. jf pkt. 15)

Ad 5. Lokaludvalget besluttede, at Brian Lentz er ordstyrer på posthuset

Ad 6. Lokaludvalget besluttede, at AAU spørges om de vil være ordstyrer på det møder, der foregår der

Ad 7. Lokaludvalget besluttede, at møderne ligger fra 18.30 til 21 med undtagelse af folkemødet

Ad 8. Lokaludvalget godkendte, at der serveres let forplejning i form af  kaffe og kage eller lignende

Ad 9. Lokaludvalget godkendte, at Bymiljøudvalget giver emner til spørgsmål på byudvikling

Ad 10. Lokaludvalget godkendte, at Kulturudvalget giver spørgsmål til kultur og fritid

Ad 11. Lokaludvalget godkendte, at Socialudvalget giver spørgsmål til det sociale mv område

Ad 12. Lokaludvalget besluttede, at der ikke skal være et møde om "større spørgsmål". Det er derfor ikke nødvendigt, at lokaludvalget tager stilling til, hvad større spørgsmål kan være for bydelen

Ad 13. Lokaludvalget godkendte, at spørgsmål sendes til politikerne på forhånd

Ad 14. Lokaludvalget godkendte, at deltagerne inviteres via politiske kanaler på Rådhuset i det omfang det er muligt.

Ad 15. Lokaludvalget godkendte forslaget til budget og dermed, at der afsættes et rammebeløb på 27.700 kr. til afholdelse af udgifterne i forbindelse med de tre valgmøder fra lokaludvalgets Borgerinddragelsespulje

Til top