Mødedato: 26.05.2016, kl. 18:00
Mødested: Loftet, Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19, 3. sal, 2450 København SV

Dagsorden til Ekstraordinært Lokaludvalgsmøde om Bydelsplan 2016-17

Se alle bilag
Lokaludvalget skal på et ekstraordinært møde tage hul på drøftelserne om den kommende bydelsplan.

Tidligere beslutninger

Lokaludvalget besluttede på sit møde den 20. februar 2016 at afholde et ekstraordinært lokaludvalgsmøde den 26. maj med bydelsplanerne som tema.

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

1. at udvalget gennemgår af de formelle rammer for bydelsplanen, herunder tidsplanen v/sekretariatet

2. at udvalget finder frem til en arbejdsmetode for fremstillingen af bydelsplanen. Hvordan vil vi arbejde? - arbejdsgrupper, samarbejdet med Områdefornyelsen, tovholdergruppe, samarbejdet med forvaltningen

3. at udvalget drøfter, hvordan borgerinddragelsen skal finde sted.

4. at udvalget laver en opsamling på mødet med fokus på det videre arbejde.

 

Problemstilling

Alle lokaludvalgene skal udarbejde bydelsplaner fra sommeren 2016 til marts 2017. Kgs. Enghave Lokaludvalg besluttede på sit møde i februar at sætte arbejdet i gang med et ekstraordinært lokaludvalgsmøde den 26. maj 2016.

På det ekstraordinære møde skal der sættes nogle rammer for arbejdet med bydelsplanen. Lokaludvalget skal orienteres om ændringerne i formkravene siden sidste bydelsplan og om afleveringsfrister mv. Herefter skal lokaludvalget gennemgå den seneste bydelsplan for at danne sig et overblik over, hvor lang de enkelte projekter er, og hvilke projekter lokaludvalget gerne vil videreføre. Lokaludvalget skal drøfte arbejdsmetoder, hvilke arbejdsgrupper der skal nedsættes, hvordan der skal samarbejdes med Områdefornyelsen, forvaltningerne og evt. andre og om der skal nedsættes tovholdergrupper.

Lokaludvalget skal drøfte, hvordan borgerinddragelsen skal finde sted.

Lokaludvalget skal drøfte temaer for bydelsplanen og ideer til nye projekter. Mødet afsluttes med en opsamling af drøftelserne på mødet. I bydelsplansperioden vil bydelsplansarbejdet være fast punkt på lokaludvalgets ordinære møder, første gang den 16. juni 2016.

Oplægget fra Københavns Kommune, Center for Byudvikling, der forventes vedtaget af Borgerrepræsentationen den 26. maj 2016 er, at rammerne for de nye bydelsplaner gentænkes og sættes mere fri, så de kan understøtte og tilpasses de forskellige lokale behov. Det nye koncept for bydelsplaner er vedlagt som bilag.

Desuden vedlægges den overordnede tidsplan samt forslag til disposition.

 

 

 

Løsning

Lokaludvalget sætter arbejdet med bydelsplanen i gang med at få ovenstående rammer og ideer for arbejdet på plads.

Økonomi

Denne indstilling har ingen økonomiske konsekvenser.

 

Videre proces

Fremover vil arbejdet med bydelsplanen være fast punkt på dagsordenen til lokaludvalgets møder.

Beslutning

Lokaludvalget besluttede, at tage udgangspunkt i den eksisterende bydelsplan. Før næste lokaludvalgsmøde skal fagudvalgene gennemgå "deres" projekter i bydelsplanen. Fagudvalgenes drøftelser samles op på næste LU-møde.

Lokaludvalget vil gerne lave flere forskellige slags borgerinddragelse. Både borgerpanel og deltagelse i events. Det blev drøftet, hvilke events, det kan være relevante at deltage i. Der var særlig interesse for Kulturhavn, hvor både SydhavnsCompagniet og kirken har fået plads, som evt. vil kunne deles med lokaludvalget.

For at kunne finde frem til den rigtige form for borgerinddragelse, er det vigtigt, at lokaludvalget drøfter formålet med borgerinddragelsen. Er det for at få input til projekter? for at få borgernes mening om lokaludvalgets forslag til projekter, temaer ellr vision? Borgernes holdning til enkelte projekter? Involvering i de enkelte projekter, osv.

Det er også vigtigt at lokaludvalget overvejer flere muligheder for dialog med borgerne hen over sommeren og sensommeren. Hvis der skal ske borgerinddragelse i forbindelse med Høstpicnic, skal det være fokus på det grønne og på visionerne for Tippen.

 

Til top