Mødedato: 25.11.2021, kl. 19:00
Mødested: Karens Minde Kulturhus møde Stuen på 1.

Ansøgninger til Kgs. Enghave puljen 2021

Kgs. Enghave Lokaludvalg har modtaget 3 ansøgninger til Kgs. Enghave-puljen for 2021, der skal behandles på dette møde.

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

  1. at lokaludvalget støtter ansøgningen fra Handelsforeningen Sydhavnen Handler til projektet ”Sydhavnsstjerner” med det fulde beløb på 10.500 kr.
  2. at lokaludvalget støtter ansøgningen fra WeShelter til projektet ”Fællesskab i den mørke tid” med det fulde beløb på 8.500 kr.
  3. 3. at lokaludvalget støtter ansøgningen fra Lene Omann Andersen til projektet ”Byhaver i Scandiagade” med det fulde beløb på 3.700 kr.

 

Problemstilling

Kulturudvalget har behandlet ansøgning 1) og Bymiljøudvalget har behandlet ansøgning 3). Ansøgning 2) er behandler af Forretningsudvalget, da Socialudvalgets møde blev aflyst.

 

Ad 1) Sydhavnen Handler søger om 10.000 kr. til projektet ”Sydhavnsstjerner”.  Sydhavnsstjernerne er dekorative stjerner lavet af genbrugspapir, som vil blive solgt eller givet væk til borgere i Sydhavnen. Det er efterhånden en tradition at hænge papirstjernerne op i vinduerne i Sydhavnen i julemåneden. Kulturudvalget indstiller at ansøgningen støttes med det fulde beløb.

 

Ad 2) Weshelter søger om 8.500 kr. i støtte til projektet "Fællesskab i den mørke tid"

Weshelter har søgt om støtte til at styrke fællesskabet for brugerne i Værestedet Sydvest (det Blå Hus) på Enghavevej i årets mørkeste og koldeste tid.  Midlerne skal bruges til 6 fællesspisninger, en udflugt samt til en arbejds-/vedligeholdelsesweekend for at styrke fællesskabet blandt brugerne af Det Blå Hus. Forretningsudvalget finder, at der er tale om et godt projekt med stor virkning for værestedets brugere og indstiller, at ansøgningen tildeles det fulde beløb på 8.500 kr.

 

Ad 3) Lene Omann Andersen søger om 3.700 kr. i støtte til projektet "Vinterklargøring af Byhaven i Scandiagade" 

Lene Omann Andersen er en borger, der er i gang med at starte en forening op med det formål at varetage plejen af Byhaven i Scandiagade. Ansøgningen skal ses i sammenhæng med en 2022-ansøgning med samme formål, som behandles under næste punkt på dagsordenen. Ansøgeren har brug for forskellige haveredskaber og flis og muld mv. til at klargøre haven i december. Bymiljøudvalget indstiller til fuld støtte, under forudsætning af, at ansøger har tilladelse til at pleje byhaven. Sekretariatet har spurgt ansøger, om der er givet tilladelse fra Københavns Kommune til at hun kan pleje byhaven. Ansøger har svaret:

” Tak for spørgsmålet. 

Og ja, jeg har en aftale med Københavns Kommune vedrørende Byhaven i Scandiagade, nærmere er det Teknik- og Miljøforvaltningen.

Grundet: At Byhaven i Scandiagade er en del af en park, og parker hører ind under Teknik- og Miljøforvaltningen.
I juli måned talte jeg med lederen for området omkring at jeg havde overtaget byhaven. Jeg blev i forbindelsen med samtalen gjort opmærksomt på at der er frivilligt arbejde i Byhaven. Og han virkede rigtig glad for at jeg havde overtaget pasningen og plejning af Byhaven og har rimelig frie rammer for Byhaven. Det vil sige at så længe at jeg ikke ødelægger den.

Yderligere sendte jeg til ham; mit navn, adresse, telefonnr. og mail, så at de kan for fat i mig – ligesom at jeg har hans direkte arbejdes-telefonnr. og mail, så at hvis der opstår en situation så kan jeg kontakte ham.
Lederen for Teknik- og Miljøforvaltningen hedder Paul Plettinx.

Yderlige har jeg lavet disse her aftale med de medarbejdere som passer parken: 

At de slår græsset i Byhaven for mig – de tag såvel også kanten af græsset med, Haveaffaldet fra Byhaven skal puttes i gennemsigtige affaldssække og lægge frem til dem, så tag de dem med sig.
Og jeg har talt med dem omkring flytningen af rabebar og at jeg ville lave en informationsvæg – det har de sagt ok for.
Jeg har et rigtigt godt samarbejde med medarbejderne fra Teknik- og Miljøforvaltningen.

 

Håber at jeg har svaret godt nok på spørgsmålet, og ellers må du skrive igen”

 

Løsning

Lokaludvalget behandler ansøgningerne og beslutter, om indstillingerne fra Kulturudvalget, Forretningsudvalget og Bymiljøudvalget skal følges.

Økonomi

Der er søgt om 22.700 kr. i støtte af 2021-puljemidlerne. Der er 115.281 kr. tilbage i Kgs. Enghavepuljen. Rest i puljen, hvis alle ansøgninger imødekommes: 92.581 kr.

Videre proces

Sekretariatet sender afgørelserne til ansøgerne snarest efter mødet.

Beslutning

ad 1) Ansøgning fra Handelsforeningen Sydhavnen Handler til projektet "Sydhavnsstjerner"

Lokaludvalget stemte om indstillingen om at tildele det fulde beløb på 10.500 kr.

Jan undlod at stemme - alle andre stemte for. Indstillingen blev vedtaget.

 

ad 2) Ansøgning fra WeShelter til projektet ”Fællesskab i den mørke tid”

Lokaludvalget stemte om indstillingen om at tildele det fulde beløb på 8.500 kr.

Indstillingen blev enstemmigt vedtaget

 

ad 3) Ansøgning fra Lene Omann Andersen til projektet ”Byhaver i Scandiagade”

Lokaludvalget stemte om indstillingen om at tildele det fulde beløb på 3.700 kr.

Indstillingen blev enstemmigt vedtaget

Til top