Mødedato: 25.09.2025, kl. 19:00
Mødested: Karens Minde Kulturhus

Status på puljemidlerne, september

Se alle bilag
Overblik over den aktuelle status af puljemidlerne

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg, at:

  1. lokaludvalget tager orienteringen om status på Kgs. Enghavepuljen 2025 til efterretning

Problemstilling

Ad 1) Status på Kgs. Enghavepuljen:

Kgs. Enghave Lokaludvalg har fået tildelt 1.470.400,00 kr. til selvstændig opgavevaretagelse i 2025. 

Formålet med puljemidlerne er ifølge regulativ for lokaludvalg, § 1, stk. 2, uddeling af midler til "aktiviteter, udstyr og materiel, der gavner lokalområdet og bidrager til realisering af lokaludvalgets bydelsplaner".

Lokaludvalget har afsat 50.000 kr. til Julepuljen og 374.000 kr. til lokaludvalgets egne projekter, hvilket pr. 26.6.2025 blev nedjusteret til 287.000 kr., således 87.000 kr. tilbageførtes til eksterne aktiviteter.  

Der er derfor 1.133.400 kr. til eksterne aktiviteter i Kgs. Enghavepuljen. 

 

Et billede, der indeholder tekst, skærmbillede, Font/skrifttype, nummer/tal AI-genereret indhold kan være ukorrekt.

 

Indtil nu har Lokaludvalget disponeret over 976.474 kr. af puljemidlerne i Kgs. Enghavepuljen, fordelt på 44 eksterne puljeansøgere. Der er derfor aktuelt 156.926 kr. (1.133.400 kr. – 976.474 kr.) til disposition i puljen pr. 17.09.2025. Kgs. Enghavepuljen er derfor åben for indkomne ansøgninger med kommende frist 22. september kl. 23.59 til behandling på oktobermødet. Dette gælder også julepuljen.

Bilag 1 dækker det aktuelle overblik over ansøgninger og Bilag 2 overblik over indkomne ansøgninger og fagudvalgsindstillinger 

Løsning

Lokaludvalget tager den aktuelle status på årets puljemidler til efterretning.

Økonomi

Til disposition i Kgs. Enghavepuljen dags dato: 156.926 kr.

Der er ved dette Lokaludvalgsmøde indstillet bevillinger for: 52.150 kr.

Til resterende disposition, hvis fagudvalgenes indstillinger følges: 104.774 kr.

 Se nærmere om indstillingerne på b-sags-dagsordenspunkt om puljeansøgninger

 

Videre proces

Sekretariatet holder Lokaludvalget orienteret om indkomne ansøgninger. 

Til top