Beslutning om vedtagelse af opdaterede tjekliste og/eller puljekriterier
Tidligere beslutninger
Tidligere beslutninger
2025
- Drøftelse af fremadrettet puljebehandling og nedsættelse af puljearbejdsgruppe | Københavns Kommune
2023 – beslutninger og drøftelser vedr. b-sager, tjeklister og puljeudvalg
- Drøftelse og beslutning vedrørende lokaludvalgets puljemiddelkriterier | Københavns Kommune
Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg
- at træffe afgørelse om vedtagelse af ny tjekliste til behandling af puljemiddelansøgere
- at beslutte om den nye tjekliste også gælder som en opdatering af puljekriterierne i puljeguiden
Problemstilling
Kgs. Enghave Lokaludvalg nedsatte i april en arbejdsgruppe med repræsentanter for hvert fagudvalg, som havde til opgave at udarbejde konkrete løsningsforslag til en ny og forbedret puljestruktur for Kgs. Enghave Lokaludvalg.
Puljearbejdsgruppen afdækkede et behov for nuancering og optimering af den nuværende tjekliste, da præciseringer og tilføjelser vil sikre en mere ensartet behandling fremover. Uanset om et puljeudvalg og ny puljeordning vedtages på næste punkt på dagsorden.
Arbejdsgruppen fremlægger her en reviderede tjekliste til behandling af ansøgninger.
Ad1) Nuværende og opdateret tjekliste
Nuværende tjekliste
Tjekliste ved uddeling af puljemidler:
- Er der offentlig adgang til projektet?
- Er der medfinansiering?
- Viser budgettet et underskud?
- Er projektet lokalt forankret? (samarbejdspartnere, placering mm)
- Hjælper det til netværksdannelse?
- Indgår der frivillige kræfter?
- Fremmer det dialogen i Sydhavnen?
- Styrker projektet sammenhængen mellem de tre byområder?
- Tages der miljøhensyn?
- Bakker projektet op om projekter i lokaludvalgets bydelsplan?
- Hvem og hvor mange kommer projektet til gode?
Der gives som hovedregel ikke støtte til:
- Studierejser
- Arrangementer, der afholdes uden for Sydhavnen. Undtagelse: Bruges meget af borgere fra Sydhavnen
- Arrangementer, der allerede er afholdt
- Aflønning af kommunale medarbejdere
- Forplejning – undtagelse: der kan gives støtte til forplejning, når det er en naturlig del af arrangementet (ex reception eller fernisering) samt til forplejning for frivillige.
Opdateret tjekliste
Tjekliste ved uddeling af puljemidler
Følgende kriterier bør der altid lægges vægt på:
- Offentlig adgang til projektet
- Offentlig adgang er et plus, men kan afviges ved projekter af særlig karakter og/eller med en saglig afgrænset målgruppe som f.eks. skolebørn, ældre
- Medfinansiering
- Medfinansiering kan være økonomisk, medarbejdertimer eller f.eks. ved frivilligt arbejde.
- Budgetbehov
- Budgettet bør vise reelt behov for lokaludvalgets tilskud. Det skal synliggøre, at projektet går i underskud uden støtten eller at projektets gennemførsel afhænger af støtten.
Projekter, der opfylder flere kriterier prioriteres:
- Lokalforankring - er projektet lokalt forankret? (samarbejdspartnere, placering mm)
- Som udgangspunkt bør der være en lokal samarbejdspartner. Projekter med flere lokale aktører vægtes højt.
- Netværksdannelse
- Hjælper det til netværksdannelse hos individer, organisationer, grupper?
- Samarbejde i bydelen
- Bidrager projektet til samarbejde/samarbejder i bydelen?
- Sammenhæng på tværs af byområder
- Styrker projektet sammenhængen mellem de tre byområder?
- Frivillighed
- Indgår der frivillige kræfter? Er projektet forankret i en frivillig forening/professionel organisation/initieret af frivillige borgere?
- Dialog
- Fremmer det dialogen i Sydhavnen? Bidrager projektet til samtale mellem forskellige grupperinger eller individer?
- Miljøhensyn
- Tages der miljøhensyn? Bruges der f.eks. engangsemballage, er der begrænset energiforbrug m.v.?
- Sammenhæng til bydelsplan
- Bakker projektet op om projekter i lokaludvalgets bydelsplan? LU prioriterer projekter, der bakker op om emner i bydelsplanen.
- Målgruppe og forventede deltagere
- Hvem og hvor mange kommer projektet til gode? Hvilken målgruppe rammer projektet? Står udgiften mål med det forventede antal deltagere?
- Nyskabelse og initiativ
- Bidrager aktiviteten med noget nyt, der ikke eksisterer i forvejen og/eller imødekommer den målgrupper, der sjældent bevilliges midler til?
- Er det en ny aktør? Er det første eller 4 ansøgning i år? Hvor meget støtte har ansøger modtaget fra os i år?
Der gives ikke støtte til:
- Studierejser
- Arrangementer, der afholdes uden for Sydhavnen. Undtagelse: Bruges meget af borgere fra Sydhavnen
- Arrangementer, der allerede er afholdt
- Aflønning af kommunale medarbejdere og dækning af driftsomkostninger såsom husleje, forsikringer, bank og kontorhold
- Forplejning – undtagelse: der kan gives støtte til forplejning, når det er en naturlig del af arrangementet (ex reception eller fernisering) samt til forplejning for frivillige.
Ad 2) Kriterier og krav til ansøgere jf. puljeguide
Nedenstående er de kriterier og krav ansøgere møder på Kgs. Enghave Lokaludvalgs hjemmeside via puljeguiden. Den opdaterede tjekliste i Ad 1 kan påvirke denne, hvorfor Lokaludvalget skal beslutte om det er en og samme sag, der opdateres.
Kgs. Enghave Lokaludvalg lægger vægt på, at projektet eller aktiviteten lever op til et eller flere af nedenstående kriterier:
- Foregår i Kgs. Enghave (se københavnerkortet [link], hvor lokaludvalgsgrænserne går)
- Hjælper til netværksskabelse
- At der indgår frivillige kræfter i projektet
- Fremmer dialogen i Sydhavnen
- Styrker sammenhængen mellem byområderne i Sydhavnen (Bavnehøj, Holmene og Gamle Sydhavnen)
- Bakker op om projekter nævnt i bydelsplanen eller særlige temaer, som lokaludvalget melder ud
- Er forankret i Sydhavnen. Det er som udgangspunkt ikke i sig selv nok, at projektet eller aktiviteten foregår i Sydhavnen. Lokaludvalget lægger vægt på, at der er et samarbejde med en eller flere aktører i Sydhavnen, når det er naturligt at projektet eller aktiviteten indgår i et sådant samarbejde. Det kan f.eks. være med skoler, daginstitutioner, kultursteder, idrætsforeninger eller lignende.
- Tager miljøhensyn i forbindelse med udførelse af projektet (affaldssortering, miljømærkede materialer m.v.)
Derudover har lokaludvalget en række krav, som SKAL opfyldes:
- Der ydes som udgangspunkt kun støtte til arrangementer med offentlig adgang – dog kan der være projekter der afgrænses fx i forhold til målgruppens alder.
- Der ydes kun støtte i form af medfinansiering (egen medfinansiering kan fx være frivilligt arbejde).
- Der ydes kun underskudsgaranti. Dette betyder, at giver projektet overskud, fratrækkes dette overskud i støtten fra Kgs. Enghave Lokaludvalg.
- Projekter, der opnår støtte, skal nævne Kgs. Enghave Lokaludvalg i PR-materiale eller omtale. PR for projektet skal være synlig i hele Sydhavnen.
Der ydes ikke støtte til:
- Arrangementer, der allerede har fundet sted
- Studierejser og studieophold
- Varige driftsudgifter
- Der ydes ikke støtte til nogen form for aflønning af kommunale medarbejdere, hverken i forbindelse med udførelse af ordinære driftsopgaver eller afholdelse af ekstraordinære projekter.
- Lokaludvalget giver som udgangspunkt ikke tilskud til forplejning ved et arrangement, medmindre forplejningen er en naturlig del af arrangementet (f.eks. en reception eller en fernisering). Det er dog muligt at få tilskud til forplejning til frivillige.
Løsning
Kgs. Enghave Lokaludvalg skal drøfte og beslutte, om den udarbejde opdaterede tjekliste skal indføres og om denne også dækker de puljekrav og -kriterier ansøgere møder på hjemmesiden via puljeguiden. Hvis dette dagsordenspunkt vedtages, vil det have indflydelse på, hvordan ansøgninger behandles samlet set og hvordan puljeguiden præsenteres for ansøgere.
Økonomi
Ikke relevant for punktet
Videre proces
Såfremt Kgs. Enghave Lokaludvalg vedtager indstillingen vil tjeklisten og puljekriterierne blive opdateret pr. 1. oktober 2025 og evalueres sammen med puljeordningen i oktober 2026.
Arbejdsgruppen indkaldes til et 4. og sidste arbejdsgruppemøde, såfremt der er behov for at gennemgå kriterier og forslag igen, således forslag til ændringer eller præciseringer kan implementeres og derefter behandles på efterfølgende lokaludvalgsmøde (og gælde fra 1. november).