Mødedato: 25.06.2026, kl. 19:00
Mødested: Karens Minde Kulturhus Mødelokale Loftet

Beslutning: Manglende vand i springvandet på Mozarts Plads

Klima- Teknik- og Miljøforvaltningen har oplyst, at der ikke kommer vand i springvandet på Mozarts Plads før april 2027. Lokaludvalget skal drøfte om der skal sendes en henvendelse til relevante politikere vedr. manglende vand i springvandet på Mozarts Plads og i givet fald bemyndige Forretningsudvalget til at sende henvendelsen.

Indstilling

Det indstilles,

  1. at Kgs. Enghave Lokaludvalg drøfter om der skal sendes en henvendelse til relevante politikere og forvaltningen vedr. manglende vand i springvandet på Mozarts Plads
  2. at Forretningsudvalget bemyndiges til at udforme henvendelsen på vegne af lokaludvalget

 

Problemstilling

Kgs Enghave Lokaludvalg har modtaget to borgerhenvendelser vedr. manglende vand i springvandet på Mozarts Plads.

Den ene vægter springvandets betydning for at tiltrække børn og børnefamilier på Mozarts Plads og hvordan springvandet er med til at gøre pladsen rar og tryg.

Sekretariatet har kontaktet Klima.- Miljø,- og Teknikforvaltningen, og svaret fra dem er at de ikke har åbnet for springvandet, da de mangler mandskab til at nå at drifte byens mange springvand. De har valgt at fokusere på springvandene i middelalderbyen, og derfor vil springvandet på Mozarts Plads først blive åbnet i april 2027. Efterfølgende har forvaltningen oplyst, sagen blandt andet bygger på uheldige omstændigheder. Der har været flere henvendelser vedr. springvand fra hele byen, og der ligger pt. et notat hos direktøren i KTF til godkendelse. På baggrund af borgerhenvendelserne og et opslag på Facebook om springvandet, der har fået mange kommentarer, vurderer Sekretariatet, at sagen har stor interesse for mange Sydhavnere. 

Det er tilsyneladende ikke pga. besparelser at springvandene er ude af drift, men pga. omstruktureringer i forvaltningen. I forhold til omstruktureringen er opgaven blevet flyttet fra en afdeling til en anden og der er flere praktiske forholder det vanskeligt at varetage opgaven i øjeblikket.

Sekretariatet har bedt om at få notatet tilsendt, når det foreligger, men det vil nok først være efter lokaludvalgets møde.

 

Løsning

Lokaludvalget tager stilling til om der skal sendes en henvendelse til relevante politikere og til Klima- Teknik- og Miljøforvaltningen, og beslutter overordnet hvad henvendelsen skal indeholde. Forretningsudvalget bliver bemyndiget til at færdiggøre den endelige formulering.

Økonomi

Intet

Videre proces

Sekretariatet videresender en eventuel henvendelse til politikere og forvaltning.

Til top