Oplæg: orientering om Lokaludvalgets vision for Bådehavnsgade
Indstilling
Det indstilles
1. at Kgs. Enghave Lokaludvalg tager orienteringen om lokaludvalgets vision for Bådehavnsgade til efterretning
Problemstilling
Bådehavnsgadegruppen under Kgs. Enghave Lokaludvalg har i samarbejde med Drømmekontoret og Atelier for Byers Rum udarbejdet en vision for Bådehavnsgade, kaldet Bådehavnsgade Med Kant. Visionen er udarbejdet på baggrund af borgernes mange gode og mangfoldige input til lokaludvalgets borgermøde, Inspirationsmøde om Bådehavnsgade Syd, d. 20. januar 2026.
Visionen dannede udgangspunkt for udstillingen på Genbrugscenteret i maj måned med samme titel.
Flemming Pedersen vil på mødet give en orientering om visionen og en status på Bådehavnsgadegruppens arbejde.
Løsning
Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.
Økonomi
Intet
Videre proces
Lokaludvalget orienteres løbende om Bådehavnsgadegruppens aktiviteter under det faste punkt på dagsordenen: "Nyt fra fagudvalg og arbejdsgrupper"
Beslutning
Flemming orienterede om visionen for Bådehavnsgade.
Jan M opfordrede til, at lokaludvalget indtænker funktionerne i Maskinhuset i visionen for 8-tallet.
Protokolbemærkning fra Kjell:
"Det er kritisabelt at man på planche 3 med visionen modstiller sig bekæmpelsen af boligmanglen i København ved at fastlåse bydelens nuværende bygninger og sætte en stopper for at flere personer for muligheden for at flytte til København ved at prioritere erhvervsbyggerier."
Lokaludvalget tog orienteringen til efterretning.