Mødedato: 25.06.2026, kl. 19:00
Mødested: Karens Minde Kulturhus Mødelokale Loftet

Intern høring: Tema til Københavnerting 2027

Kgs. Enghave Lokaludvalg skal beslutte om de vil indsende kulturudvalgets forslag til tema for Københavnertinget 2027.

Med budget 2026 besluttede Borgerrepræsentationen, at der i perioden 2027-2029 skal afvikles to københavnerting om året. Lokaludvalgene og fagudvalgene har mulighed for at komme med forslag til temaer.

Indstilling

Det indstilles,

  1. At lokaludvalget godkender kulturudvalgets forslag til tema til Københavnertinget 2027

.

Problemstilling

Ved budget 2026 blev det besluttet at gen-igangsætte Københavns Kommunes Københavnerting og Københavnersamlinger i perioden 2027-2029. Fremover anvendes fællesbetegnelsen Københavnerting, da Københavnerting og –samlinger er samme metode, som kan tilpasses ift. de projekter, hvor metoden anvendes.

Københavnertinget blev besluttet som et selvstændigt projekt, uden tilknytning til en specifik plan/strategi/projekt el.lign. Alle lokaludvalg og fagudvalg har derfor mulighed for at komme med forslag til, hvilke stående, kommende eller nye strategier/planer/projekter, som Københavnertinget skal bidrage til i hhv. 2027, 2028 og 2029.

Københavnertinget 2027 forventes at lancere sine anbefalinger i hhv. maj/juni og december 2027. Anbefalingerne bliver herefter overdraget til videre behandling i det relevante fagudvalg og evt. Borgerrepræsentationen.

Krav til temaforslag:

Der er er en række betingelser, som skal opfyldes, for at det giver mening at anvende Københavnertinget som inddragelsesmetode. Temaet skal blandt andet kunne bearbejdes af en repræsentativt sammensat gruppe af den brede befolkning. Dvs. at temaer, som kræver involvering af udsatte borgergrupper eller meget specifikke brugergrupper ikke er egnet. Ligeledes er temaer, som kræver dybdegående teknisk viden heller ikke egnet.

Relevante temaer, er dem, hvor repræsentanter fra den brede befolkning kan komme med bud på overordnede prioriteringer eller anbefalinger til temaer ud fra hverdagserfaringer. Fx hvordan der skal prioriteres mellem forskellige hensyn i byudviklingen, eller hvordan københavnerne mener København kan blive en sundere by.

Der har været afholdt Københavnerting i 2023 og 2024.
I 2023 arbejdede Københavnertinget med temaet "Hvordan udvikler vi sammen København med trivsel og rum for alle?". I 2024 arbejdede Københavnertinget med temaet ”Hvordan sikrer vi, at vi i København i fremtiden har de medarbejdere, der skal til, for at sikre en værdig velfærd for udsatte, sårbare og ældre?"

Se mere om Københavnertinget som metode og retningslinjer for valg af tema i bilag 1.

Økonomiudvalget og evt. Borgerrepræsentationen træffer den endelige beslutning om, hvor Københavnertinget skal anvendes/bidrage pba. de indkomne forslag.

Forretningsudvalget foreslår, at Kgs. Enghave Lokaludvalg fokuserer på temaet Kunst og Kultur i Byrummet, og med dette udgangspunkt foreslår at temaet behandles af Københavnertinget 2027.

Indmeldelsesskema med beskrevet tema eftersendes, da det stadig er under behandling.

Løsning

Lokaludvalget godkender forslaget til tema til Københavnertinget 2027

Økonomi

Intet

Videre proces

Sekretariatet indsender temaet, når det er godkendt

Til top