Meddelelser til lokaludvalget
Etablering af midlertidigt fritids- og juniorklubtilbud
Der afholdes dialogmøde om mulighederne for etablering af et midlertidig fritids- og juniorklubtilbud i Sydhavnen den 18. juni. BUF er vært for mødet, og har skrevet følgende i invitationen:
"Som bekendt blev der i forbindelse med Overførselssagen 2025-2026 ikke afsat midler til etablering af en fritids- og juniorklub på Sluseholmen. Forvaltningen arbejder derfor videre med sagen frem mod budgetforhandlingerne om Budget 2027, hvor der forventes fremlagt et budgetnotat om både en permanent og en midlertidig løsning.
Da en permanent løsning tidligst forventes at kunne stå klar i 2031/2032, undersøger forvaltningen aktuelt mulighederne for en midlertidig placering, som kan imødekomme behovet.
Formålet med mødet er at orientere om det videre arbejde samt at drøfte mulige midlertidige løsninger. Vi ønsker i den forbindelse at inddrage lokale aktører og høre, om der er kendskab til relevante lokaler eller andre muligheder i nærområdet.
Foruden jer inviteres skolebestyrelserne og ledelse fra Skolen i Sydhavnen og Sluseholmen Skole samt ledelse og repræsentanter fra fritidsklyngen."
Michael, Steen og Anne deltager i mødet.
Der afholdes møde i Hafniahallen den 24. juni for Valby lokaludvalg, Kgs. Enghave lokaludvalg og relevante foreninger, og handler om at parterne drøfte punkter hvor der er enighed. Dorthe deltager i mødet.
Udtræden af lokaludvalget:
Medlem af Lokaludvalget for De Konservative, Vita Korsgaard, har meddelt de Konservatives tovholder for lokaludvalget, at hun på grund af tidspres ønsker at udtræde af Kgs. Enghave Lokaludvalg. Sekretariatet har spurgt Vitas 1. suppleant, om hun er indstillet på at indtræde i lokaludvalget. Suppleanten har endnu ikke svaret.
Indtræden i lokaludvalget:
De Radikales gruppe på Rådhuset har udpeget en repræsentant til Kgs. Enghave Lokaludvalg. Sagen afventer i skrivende stund, at Borgerrepræsentationen orienteres om udpegningen.
Nyt om Budget 2027 (E-Huset):
Socialforvaltningen har oplyst i en mail, at der bliver lavet et budgetnotat til budgetforhandlingerne om det nye E-huset, der skal bygges på Sjælør Boulevard. Vi kan ikke få lov at se budgetnotatet, men af mail fremgår det:
"E-huset er et kommunalt botilbud med 48 pladser i henhold til servicelovens § 108.
E-huset tilbyder hjælp og støtte til borgere, som har både psykiske og fysiske udfordringer som følge af et stort og langvarigt alkoholforbrug. E-huset ligger i dag i et 3. mandslejemål på Nørrebro, og de nuværende fysiske rammer er nedslidte og uegnede til formålet. Renovering og modernisering af E-huset i den eksisterende bygning er undersøgt og vurderet ikke at være en mulighed.
Det nye byggeri udformes som en fireetagers bygning med botilbud, inkl. boliger, fællesareal til borgerne samt personaleområder, på alle fire etager. I stueetagen vil der også være placeret en privat lægeklinik uden tilknytning til botilbuddet.
I planlægningsfasen blev det først undersøgt, om der kunne etableres et supermarked og en stationskiosk i stueetagen. Men fordi det overskydende areal blev vurderet til ikke at være stort nok, og lokaludvalget for Kgs. Enghave samtidig havde udtrykt et stort behov for flere lægehuse i bydelen, har Økonomiforvaltningen undersøgt, at der kan placeres en lægeklinik i en del af stueetagen."
Socialforvaltningen har meddelt, at lokaludvalget kan fremsende bemærkninger til ovenstående senest den 6. august.
Sekretariatet har aftalt med sekretariatet for Valby Lokaludvalg, at der bliver sendt et fælles svar, der er positivt overfor oplysningerne. Valby Lokaludvalg vender tilbage med forslag til et svar, som koordineres med Forretningsudvalget
Sankt Hans
Dorthe holder årets tale ved Sankt hans på Karens Minde den 23. juni
Høring: Handleplan mod racisme, diskrimination og hadforbrydelse:
Handleplanen er sendt i høring med frist den 28. juni. Socialudvalget behandlede høringsmaterialet, der kan findes på KKs Bliv Hørt Portal, på sit møde i juni. SU havde ikke bemærkninger til høringen.