Orientering fra BUF, KTF, BYK m.fl. om planerne for det nye skolebyggeri på Glucksvej og Louis Pios Gade
Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:
1. at lokaludvalget tager orienteringen om byggeplanerne for den nye skole på hhv. Glucksvej og i Louis Pios Gade til efterretning.
Problemstilling
For at imødekomme behovet for mere skolekapacitet som følge af byudviklingen af Bådehavnsgade-området, planlægger Københavns Kommune at opføre en udskolingsafdeling for 7.-9. klasse samt ungeværk, idrætshal og foreningshus på Glucksvej 2. Desuden planlægges der en ny skolebygning på Louis Pios Gade 12 til 5.-6. klasse. Begge byggerier er en udvidelse af Ellebjerg Skole.
Som det fremgår længere nede på dagsordenen til dette møde, er lokaludvalget blevet bedt om at afgive høringssvar i forbindelse med den interne høring for den nye udskolingsafdeling på Glucksvej 2 samt en ny skoleafdeling til 5. og 6. klasse på Louis Pios Gade 12. I den forbindelse vil repræsentanter fra BUF, BYK, KTF samt klyngeledelsen for fritidsområdet i Sydhavnen orientere om indholdet af og status på byggeplanerne. Lokaludvalget vil kunne stille spørgsmål til de to interne høringer
Der er afsat 45 minutter til orienteringen fra kl. 18.30-19.15
Løsning
Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.
Økonomi
Intet
Videre proces
Orienteringen skal danne grundlag for den bedst mulige kvalificering af lokaludvalgets høringssvar på de to interne høringer.
Beslutning
Oplægsholderne var:
Mads Alleslev Larsen, BYK
Bent Johan Poulsen BUF
Troels Dam Madsen Fra Henning Larsens Tegnestue
Berit og Tina fra KTF
Oplægsholderne orienterede om planerne for den nye skole, som kommer til at ligge på Glucksvej 2.
Lokaludvalget stillede spørgsmål til oplægsholderne.
Lokaludvalget tog orienteringen til efterretning.