Status på 2026-puljemidlerne + Puljerapport 2025
Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg, at:
- At lokaludvalget tager orienteringen om status på Kgs. Enghavepuljen 2026 til efterretning
- At lokaludvalget orienteres om og godkender rapporten for puljemidlerne i 2025
Problemstilling
- Status på 2026-puljemidlerne

Der er 1.552.643,00 kr. i puljemidler til Kgs. Enghave Lokaludvalg. Der er afsat 1.186.643 kr. til puljeansøgninger i 2026. Indtil nu er der disponeret 631.510 kr. til 30 eksterne puljeansøgninger.
Der er modtaget 53 puljeansøgninger til Kgs. Enghavepuljen 2026 (se bilag 1):
- 41 ansøgninger til Storepuljen, hvoraf:
- 22 er behandlet og givet tilsagn/afslag
- 19 er ubehandlet og til afgørelse på dette møde
- 12 til ansøgninger til Lillepuljen, hvoraf:
- 10 er færdigbehandlede og givet tilsagn/afslag
- 2 ubehandlede udsendt i puljeudvalget d. 16. marts med svarfrist 24. marts
Puljemidler til disposition d.d. i Kgs. Enghavepuljen:
555.113 kr.
Til reel disposition til og med 25. marts 2026 jf. beløbsreservation pr. frist:
258.472,25 kr. (555.113-25% af 1.186.643 kr. (=296.660,75 kr. til to sidste frister))
Der er ved denne ansøgningsrunden søgt bevillinger i storepuljen for:
696.173 kr. kr. = 437.700,75 kr. mere end der kan uddeles i denne runde
(beløbet ikke medregnet de to aktuelle lillepuljeansøgninger, som afgøres d. 24/3)
Puljeudvalget har ved denne ansøgningsrunde indstillet bevillinger for:
364.050 kr.
OBS. Pga. en regnefejl i sekretariatet er dette 108.577,75 mere end der reelt er af disponible midler ved ansøgningsrunden.
Tovholderen for puljeudvalget har derfor efterreguleret puljeudvalgets indstilling til: 248050 kr.
= 10.422,25 kr. tilbage ift. ansøgningsrundens beløbsreservation og de sidste lillepuljeansøgninger
Til resterende disposition i Kgs. Enghavepuljen i resten af 2026, hvis puljeudvalgets nye indstilling følges: 307.083 kr.
Ny beløbsgrænse for 4. puljefrist (fra 26.3.-28.5 2026)
87,5% af 1.186.643 kr. må være uddelt til og med 28.5.2026 = 1.038.312 kr.
Der er derfor maksimalt 158.753 til uddeling ved aprilfristen og lillepuljen frem til d. 28. maj, hvis Lokaludvalget følger indstillingen.
Mindst 148.300 kr. skal være tilbage i disponible midler fra 29. maj til 2026’s sidste officielle puljefrist d. 20. august og resten af året. Fristen d. 20. oktober er til eventuelle restmidler for 2026, men først og fremmest 2027-budgettets første officielle frist.
Når den nye lokaludvalgssamling mødes i april 2026, skal der jf. den nye puljestruktur være mindst 296.660 kr. (25% af årsbudget) at uddele for fordelt ligeligt på årets to sidste ansøgningsfrister 20. april og 20. august.
Lillepuljen er midlertidigt lukket
Lillepuljen modtager ikke indkomne ansøgninger mellem d. 10. marts kl. 12.00 til og med 16. april, da der ikke kan behandles løbende i overgangsfasen til ny samling.
Såfremt der modtages og skal afgøres lillepuljeansøgninger mellem d. 17. april og 10. maj, vil den kommende samlings forperson konkluderer på puljeudvalgets individuelle behandlinger som stedfortræder for den ikke endnu valgt puljeudvalgstovholder. Denne vælges først på puljeudvalgsmødet d. 11. maj 2026.
Administrationssystem for puljemiddelansøgninger
Et nyt administrativt puljesystem skulle have været bragt i spil fra april, men grundet et mere teknisk og administrativt opgaveomfang end beregnet har sekretariatet besluttet at implementere systemet fra september/oktober 2026. Dette af hensyn til sekretariatets ressourcer, informationsmængde til den nye samling samt regnskabsteknisk naturlig overgang jf. regnskabsafslutning på 2026 og overgang til 2027. Dertil vurderes det også hensigtsmæssigt, at evalueringen af den nye puljestruktur benyttet i 2026 tages med ift. implementeringen af systemet.
Dette foldes nærmere ud, når puljemidler gennemgås for den nye lokaludvalgssamling. Systemet hedder GrantOne og er et anerkendt fonds- og pujleadministrationssystem. Sekretariatet er i øjeblikket under oplæring i systemet og ved at specificere en hensigtsmæssig implementeringsproces.
2. At lokaludvalget orienteres om og godkender rapporten for puljemidlerne i 2025
Sekretariatet (Emil) har udarbejdet vedlagte puljemiddelrapport for 2025. Puljerapporten lægges på Medlemmernes Side inden lokaludvalgsmødet . Den primære del af rapporten indeholder statistik for 2025 og giver et talmæssigt overblik over Kgs. Enghave Lokaludvalgs uddeling af puljemidler fra 2015 til 2025. Som ønsket ved puljerapportgennemgangen i 2022 er der igen i år diagrammer over, hvordan puljemidlerne udmøntes på bydelens kvarterer samt oversigter over, hvem de største bevillinger er gået til og med hvilken hyppighed puljen er blevet søgt af lokale aktører siden 2021. I år er der igen også lavet et estimat på hvor mange ansøgere af det totale antal modtagne ansøgninger, der er gengangere fra tidligere år. Afslutningsvis for denne del af rapporten gives en oversigt over julepulje 2025 – en pulje der ikke fortsætter i 2026.
Sidste del af rapporten giver et overblik over, hvor meget lokaludvalget afsatte og brugte på egne projekter.
Som det fremgår af rapporten fik Kgs. Enghave Lokaludvalg i 2025 udlagt 1.470.400,00 kr. til selvstændig varetagelse (puljemidler). Af dette beløb blev afsat midler til 65 eksterne puljeansøgninger, der enten fik tilsagn om hel eller delvis støtte (8 ansøgninger blev løbende aflyst/trukket tilbage af ansøger, hvorfor 57 endte med udbetalt støtte). 1 ansøgninger fik afslag i 2025 (heraf 6 adm. afslag: 3 grundet nedlukning af pulje, 1 afslag skyldtes utilgængelige filformat og 2 skyldtes særlig juridisk indskærpelse om social støtte).
71 puljeansøgninger er cirka samme antal ansøgninger som de seneste par år. Tendensen er, at Kgs. Enghave Lokaludvalgs bydelspulje har fundet et leje på omkring 70-80 ansøgninger årligt, inkl. julepuljen
Løsning
Lokaludvalget tager orienteringen om status på puljemidlerne til efterretning og godkender puljerapporten
Økonomi
Se problemstillingen
Videre proces
Sekretariatet holder lokaludvalget orienteret om indkomne ansøgninger og tager evt. bemærkninger til puljerapporten til efterretning. Puljerapporten udkommer på medlemmernes side senest d. 24. marts kl. 10.00. Den offentliggøres på hjemmesiden i april og fremlægges for det nye lokaludvalg i juni.