Orientering fra BUF, KTF, BYK m.fl. om planerne for det nye skolebyggeri på Glucksvej og Louis Pios Gade
Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:
1. at lokaludvalget tager orienteringen om byggeplanerne for den nye skole på hhv. Glucksvej og i Louis Pios Gade til efterretning.
Problemstilling
For at imødekomme behovet for mere skolekapacitet som følge af byudviklingen af Bådehavnsgade-området, planlægger Københavns Kommune at opføre en udskolingsafdeling for 7.-9. klasse samt ungeværk, idrætshal og foreningshus på Glucksvej 2. Desuden planlægges der en ny skolebygning på Louis Pios Gade 12 til 5.-6. klasse. Begge byggerier er en udvidelse af Ellebjerg Skole.
Som det fremgår længere nede på dagsordenen til dette møde, er lokaludvalget blevet bedt om at afgive høringssvar i forbindelse med den interne høring for den nye udskolingsafdeling på Glucksvej 2 samt en ny skoleafdeling til 5. og 6. klasse på Louis Pios Gade 12. I den forbindelse vil repræsentanter fra BUF, BYK, KTF samt klyngeledelsen for fritidsområdet i Sydhavnen orientere om indholdet af og status på byggeplanerne. Lokaludvalget vil kunne stille spørgsmål til de to interne høringer
Der er afsat 45 minutter til orienteringen fra kl. 18.30-19.15
Løsning
Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.
Økonomi
Intet
Videre proces
Orienteringen skal danne grundlag for den bedst mulige kvalificering af lokaludvalgets høringssvar på de to interne høringer.