Mødedato: 23.04.2015, kl. 19:00
Mødested: ABC Lokalet, Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19, 3. sal, 2450 København SV

Intern høring: Sikker Skolevej til Teglholmen

Den konkrete udførelse af projektpakken Sikker Skolevej til Teglholmen er i intern høring.

Indstilling og beslutning

Forretningsudvalget indstiller, at Kgs. Enghave Lokaludvalg
1. drøfter indholdet i Sikker Skolevej til Teglholmen.
2. beslutter, hvem der gives bemyndigelse til at formulere et svar på den interne høring, og hvilket indhold det svar skal have.
3. drøfter, hvordan relevante borgere kan inddrages i den eksterne høringsperiode.
4. drøfter, hvordan Kgs. Enghave Lokaludvalg kan sikre offentlig opmærksomhed på projektet og på det store arbejde Lokaludvalget har lagt i det.

Problemstilling

Kgs. Enghave Lokaludvalg har gennem de seneste år aktivt arbejdet for, at det skal blive sikrere for bløde trafikanter at færdes på tværs af bydelen.
Det er bl.a. sket som et led i arbejdet med projektpakken Sikker Skolevej til Teglholmen, bl.a. ved at deltage i en projektgruppe bestående af bl.a. borgere og ansatte fra skoler og institutioner.

Der er nu intern høring på projektet i perioden er d. 17. april og tre uger frem.

Tegningerne og en teknisk beskrivelse kan ses elektronisk på medlemmernes side. Forvaltningen fremsender print af situationsplanerne, som vil kunne ses umiddelbart inden mødet og inden da efter aftale med sekretariatet.

Projektkataloget fra 2012 findes her: https://subsite.kk.dk/~/media/0839C0AD05774722870F1B8BA9F92CFF.ashx  

Der har tidligere været afholdt et borgermøde, som ikke var særligt velbesøgt. Oprindeligt blev det aftalt med Teknik- og Miljøforvaltningen, at der skal afholdes endnu et borgermøde i denne fase af projektet, men forvaltningen foreslår ikke at bruge ressourcer på dette møde på grund af det tidligere dårlige fremmøde.
Lokaludvalget bør derfor tage stilling til, om der skal findes andre måder at inddrage bydelens borgere på.

Løsning

Kgs. Enghave Lokaludvalg
1. drøfter indholdet i Sikker Skolevej til Teglholmen.
2. beslutter, hvem der gives bemyndigelse til at formulere et svar på den interne høring, og hvilket indhold det svar skal have.
3. drøfter, hvordan relevante borgere kan inddrages i den eksterne høringsperiode.
4. drøfter, hvordan Kgs. Enghave Lokaludvalg kan sikre offentlig opmærksomhed på projektet og på det store arbejde Lokaludvalget har lagt i det.

Videre proces

Internt høringssvar sendes til forvaltningens projektleder. Den øvrige videre proces afklares på mødet.

Beslutning

Lokaludvalget drøftede forslag til høringssvar. Lokaludvalget besluttede uden afstemning at bemyndige BMU til at formulere et høringssvar. medlemmerne er velkomne til at fremsende forslag og bemærkninger, der kan indgå i høringssvaret til BMU inden den 7. maj.

Ann foreslog, at det undersøges, om der kan laves en udstillingsplads ved Sydhavnens Station i den offentlige høringsperiode.

Joan foreslog, at der laves et indstik til lokalavisen.

Bolette foreslog, at der kan laves guidede vandringer af de to foreslåede ruter.

jan foreslog, at der også laves informationsstandere e.l. på Sjælør Boulevard.

Steen bemærkede at høringsmaterialet indeholder mange uforståelige ord, som bør omformuleres inden den offentlige høring.

Lokaludvalget vedtog uden afstemning at meddele TMF, at lokaludvalget ikke finder det nødvendigt at afholde et borgermøde, men i stedet at anvende ressourcerne på alternative former for borgerinddragelse, som bl.a. foreslået ovenfor.

Til top