Mødedato: 23.02.2023, kl. 19:00
Mødested: Karens Minde Kulturhus, Stuen på 1.

Ansøgninger til Kgs. Enghavepuljen

Der er modtaget 9 ansøgninger til behandling på dette møde.

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg.

1. at lokaludvalget støtter ansøgningen fra Naturplejegruppen på Tippen til projektet ”Naturpleje på Tippen 2023” delvist med 19.000 kr. Der er søgt 22.500 kr. 

2. at lokaludvalget støtter ansøgningen fra Ørkenfortet til projektet "Klub Spatiøs med det fulde beløb på 22.700 kr.

3. at lokaludvalget støtter ansøgningen fra HF Frederikshøj til fejringen af HF Frederikshøjs 100-års jubilæum med det fulde beløb på 16.500 kr.

4. at lokaludvalget støtter ansøgningen fra Freya Sif Hestness og Katrine Leth til forestillingen ”Den Anden” med det fulde beløb på 30.000 kr.

5. at lokaludvalget støtter ansøgningen fra Kulturhavn 2023 til projektet "Kulturhavn i Sydhavnen 2023" med det fulde beløb på 50.000 kr. 

6. at lokaludvalget støtter ansøgningen fra Copenhagen Concert Community til projektet Sydhavns Saloner med det fulde beløb på 40.000 kr.

7. at lokaludvalget støtter ansøgningen fra Børnekulturstedet til aktiviteten ”åbne lørdagsværksteder på Karens Minde” delvist med 20.000 kr. Der er søgt 24.600 kr.

8. at lokaludvalget støtter ansøgningen fra Julie Hjordt til aktiviteten "Samtaleforedrag om Danmark i 1930’erne og 1940’erne" med det fulde beløb på 16.995 kr.

9. at lokaludvalget støtter ansøgningen fra Foreningen Sydhavnens Grønne Plads til projektet "Fra Problem til at være aktiv i Sydhavnen" delvist med 42.400 kr. Der er søgt 45.400 kr.

 

Problemstilling

Ansøgning 1 er forbehandlet af Bymiljøudvalget. Ansøgning nr. 2-6 er forbehandlet af Kulturudvalget. Endelig er ansøgning 7-9 forbehandlet af Socialudvalget.

 

Ad 1) Ansøgning fra Naturplejegruppen på Tippen om støtte med 22.500 kr. til projektet ”Naturpleje på Tippen 2023”

Naturplejegruppen på Tippen søger lokaludvalget om 22.500 kr. i støtte til at udføre naturpleje på Tippen i 2023. Denne foregår hver søndag hele året og består bl.a. i klipning af tjørn samt høslæt, bekæmpelse af invasive arter, (bjørneklo, gyldenris, japansk pileurt og hybenrose), beskæring af bjergrørhvenen, den dominerende græsart, og afrivning af førne, samt vedligeholdelse af stier.

Derudover planlægger naturgruppen at afholde 5 mere bredt annoncerede arbejdsdage i løbet af 2023, hver med deltagelse af ca. 50 personer. Naturplejegruppen søger om støtte til annoncering, nyanskaffelse af redskaber samt forplejning til de frivillige. Ansøger har efterfølgende oplyst, at nogle af midlerne til annoncering skal gå til fremstilling af en folder. Bymiljøudvalget finder, at det er en rigtig fin aktivitet med naturpleje og affaldsindsamling drevet af frivilligt arbejde, som bør støttes.

BMU indstiller at støtte med i alt 19.000 kr., da udgiften til PR bør kunne gøres for 2.000 kr.

Hvis ansøger ønsker at lave en folder, som det efterfølgende er oplyst at en del af pengene skal gå til, så bør det ansøges særskilt. BMU finder i øvrigt at info-materiale bør laves af/i samarbejde med Tippen Syder, som det er aftalt her.

 

 

Ad 2) Ansøgning fra Ørkenfortet til aktiviteten Klub Spatiøs. Der søges om 22.700 kr. i støtte.

Klub Spatiøs beskrives af ansøger som åben præsentations platform for unge kunstnere inden for alle kunst former. Ansøger har afviklet projektet gennem en årrække, og det er tidligere støttet af lokaludvalget. Ansøger planlægger at afholde 6-7 arrangementer mellem marts og november. Samlet set præsenteres der et sted mellem 9 og 16 unge kunstnere og deres ideer hver gang, og der deltager mellem 75 og 150 publikummer hver gang. Målgruppen er unge kunstnere og andre der er interesserede i en anderledes måde at udøve, fremvise og mødes om kunst og kultur.

Kulturudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb under forudsætning af, at der afholdes mindst 6 arrangementer. Hvis der afholdes færre arrangementer, skal støtten gradueres tilsvarende.

 

Ad 3) Ansøgning fra HF Frederikshøj om støtte til fejring af foreningens 100-års jubilæum. Der søges om 16.500 kr. i støtte 

HF Frederikshøj fejrer 100-års jubilæum med en stor fest for hele Sydhavnen den 17. juni.

Foreningen håber at se sydhavnsbeboere fra både den gamle bydel, Bavnehøj og Holmene. Det er frivillige, der arrangerer fødselsdagsfesten.

Aktiviteter i løbet af fødselsdagsfesten:

  • Velkomst og indvielse i foreningens historie
  • Fællessang af ’gamle’ sange fra foreningens historie
  • Masser af lagkager
  • Cirkus og børneaktiviteter.

På pladsen vil der ligeledes blive vist plancher med billeder fra de sidste 100 år af foreningens historie. Foreningen håber at kunne få en fra Kongens Enghavne Lokalhistorisk Arkiv eller lignende til at komme og fortælle om Sydhavnens og Foreningens historie.

Kulturudvalget har indstillet, at ansøgningen støttes med det fulde beløb Kulturudvalget understreger, at ansøger skal kunne dokumentere, at arrangementet er annonceret/promoveret bredt i bydelen.

 

 

Ad 4) Ansøgning fra Freya Sif Hestness og Katrine Leth om støtte til forestillingen ”Den Anden” til opførelse på Sydhavn Teater. Der er søgt om 30.000 kr.

Scenograf og billedkunstner, Freya Sif Hestnes, og performer, Katrine Leth, søger om tilskud til produktion og realisering af forestillingen ‘DEN ANDEN’, der skal spille på Sydhavns Teater 3 uger i efteråret 2023. Stykket beskrives af ansøger som et stærkt visuelt kærligheds-mareridt, hvor nærhed, sorg og aggression får frit løb i en tværkunstnerisk sammensmeltning af scenekunst og billedkunst.

Ansøger har efterfølgende oplyst, at Forestillingen skal spille 21 gange (17 aftenforestillinger og 4 skoleforestillinger) og det det samlede antal publikummer forventes at blive 525. 

Kulturudvalget indstiller, at ansøgningen støttes med det fulde beløb på 30.000 kr.

 

 

Ad 5) Ansøgning fra Kulturhavn 2023 til Kulturhavn i Sydhavnen 2023. Der er søgt 50.000 kr. 

Kulturhavn er en årligt tilbagevendende begivenhed, der afholdes i den sidste weekend i august. Festivalen er delt mellem Sydhavnen (lørdag) og Nordhavn (søndag). I Sydhavnen ligger festivalpladsen ved Teglholm Brygge, som omdannes til en lokal festscene. Festivalen er gratis, og fælles for alle aktiviteterne er, at de retter sig mod havnen.

Kulturudvalget indstiller, at ansøgningen støttes med det fulde beløb på 50.000 kr. Kulturudvalget understreger, at ansøger skal kunne dokumentere, at arrangementet er annonceret/promoveret bredt i bydelen.

 

 

Ad 6) Ansøgning fra Copenhagen Concert Community til Sydhavns Saloner. Der er søgt 40.000 kr. 

Ansøger oplyser, at der igen i år afholdes Sydhavns saloner på Karens Minde Kulturhus. Der skal efter planen afholdes 4 arrangementer i hhv. april, juni, august og oktober. Den første salon er planlagt til at foregå fredag d.21. april 2023.

I denne er der koncert med Babro med fuldt band, der debuterer med sin første album dette forår og forfatter Glenn Bech, der udkom med ”Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet” i september 2022. I salonen medvirker også lektor ved CBS Christoph Houman Ellersgaard og en performancegruppe. Salonen har arbejdstitlen ”Ulighed”. De øvrige saloner planlægges løbende.

 

Kulturudvalget indstiller at ansøgningen støttes med det fulde beløb på 40.000 kr., fordelt med 10.000 kr. pr. arrangement.

 

Ad 7) Ansøgning fra Børnekulturstedet til aktivitetsrækken ”Åbne lørdagsværksteder på Karens Minde”. Der er søgt 24.600 kr.

Børnekulturstedet søger om 24.600 kr. i støtte til en lørdag hver måned i marts, april, maj, oktober, november og december 2023 at afholde åbne lørdagsværksteder. Konceptet er, at dagens to kunstnere bestemmer, hvad der skal arbejdes med, og så er der åbne døre. Børn og familier kan komme uden tilmelding, når det passer dem og blive så længe, de har lyst. Og det er gratis for alle.

Aktiviteterne er målrettet familier i hele Sydhavnen, også Bavnehøj, som ansøgerne har medtaget under det Gl. Sydhavnen.

Socialudvalget opfordrer ansøger til at søge Valby Lokaludvalg da Sjælør Boulevard er i Valby.

Udvalget indstiller tilsagn til 20.000 kr. med begrundelsen, at Sjælør Boulevard kvarteret tilhører Valby.

 

 

Ad 8) Ansøgning fra fra Julie Hjordt til aktiviteten "Samtaleforedrag om Danmark i 1930’erne og 1940’erne" Der er søgt 16.995 kr.

Ansøger søger støtte fra lokaludvalget til afholdelse af to arrangementer med foredraget: "Historiske Timer - samtaleforedrag om Danmark i 1930'erne og 1940'erne. Foredragene skal afholdes af en faguddannet historiker med foredragserfaring i marts måned i hhv. Frederiksholms Kirke og på Plejehjemmet Verdishave. Foredragene er målrettet ældre for at øge deres velvære og beskrives som reminicensterapi, hvor de ældres hukommelse vækkes til live gennem en tidsrejse, der eksempelvis byder på morgengymnastik instrueret af Kaptajn Jespersen, film fra Rådhuspladsen på befrielsesdagen d. 4. maj 1945 samt detaljerede og indbydende middagsplaner fra ugebladet Hjemmet.

Via billeder, radiouddrag, filmklip, musik, artefakter, bevægelser samt en lille spise vækkes de to årtier til live, og blandt andet belyses datidens skole, leg, fritid, ferie, traditioner og mad.

Socialudvalget indstiller, at ansøgningen støttes med det fulde beløb på 16.995 kr..

 

Ad 9) Ansøgning fra Foreningen Sydhavnens grønne plads til en række aktiviteter for pladsens brugere med titlen "Fra Problem til at være aktiv i Sydhavnen" Der er søgt 45.400 kr.

Formålet med ansøgningen er at imødekomme ønsket om en fortsat konstruktiv udvikling for alkoholfællesskaberne, som tager ophold i det offentlige rum i Sydhavnen/Kgs. Enghave, specielt ved Den Grønne plads ved Hørdumsgade.

Ansøger oplyser, at brugerne har været meget udskældte og oplever behov for en større selvjustits så gruppen ikke genere naboer og øvrige omgivelser. Der er en tro på, at ved at styrke dette fællesskab via konstruktive aktiviteter og dialog via foreningen - vil det give brugerne noget at være sammen om - og bevise at de kan være andet end til gene.

Ansøger planlægger at afholde min et månedligt arrangement gerne en tur eller udflugt, i gennemsnit.

Som supplement til ansøgningen, har ansøger fremsendt denne liste over aktiviteter:

Aktivitetsliste DGP:

 

  • Fisketur på kutter (Med forplejning og transport)…………….…………..9.000.-
  • Tur til eksperimentariet (20 stk. med forplejning)…………….….……….5.500.-
  • Tur Rosenborg (20 stk. med forplejning)…………………………… ……3000.-
  • Skovtur Dyrehavsbakken (Bakken)………………………………………  3000.-
  • Tur med havnebussen og frokost………………………………….…   ….1200.-
  • Tur til Politimusset (20 stk. med forplejning)…….…………..……………1200.-
  • Frilandsmuseet (20 stk. med forplejning)………..…………..…………… 2400.-
  • Gåtur på Tippen med frokost………………………………………… ……1000.-
  • Krigsmusset (20 stk. med forplejning) …………………………………… 2900.-
  • Den Blå planet (20 stk. med forplejning)……………………………..…..  5200.-

I alt: 34.400

 

Priserne er som udgangspunkt sat til 20 personer. Der vil deltage flere til nogle ture og færre til andre.

Socialudvalget indstiller, at Der gives afslag til 3.000 kr. til sikring af frivillighed og foreningsarbejde, med begrundelsen, at man må antage at medarbejdere fra SydhavnsCompagniet får løn for at skabe foreningsarbejde, og frivillighed og foreningsarbejde blandt foreningsmedlemmer ikke er lønnet, da det netop er frivilligt.

 

På den baggrund vil socialudvalget indstille, at ansøgningen støttes delvist med 42.400 kr.

 

Løsning

Lokaludvalget behandler ansøgningerne og beslutter, om indstillingerne fra udvalgene skal følges.

 

Økonomi

Der er søgt for 268.695 kr.

Der er indstillet 257.595 kr.                                                                                                            

Rest i puljen, hvis alle indstillinger følges:

396.092 kr.

 

 

Beslutning

1. Ansøgning fra Naturplejegruppen på Tippen til projektet ”Naturpleje på Tippen 2023”

Der var indstillet at støtte delvist med 19.000 kr. Der er søgt 22.500 kr. 

Indstillingen om delvis støtte blev vedtaget uden afstemning

 

 

2. Ansøgning fra Ørkenfortet til projektet "Klub Spatiøs"

Der var indstillet at støtte med det fulde beløb på 22.700 kr.

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

 

 

3. Ansøgningen fra HF Frederikshøj til fejringen af HF Frederikshøjs 100-års jubilæum

Der var indstillet at støtte med det fulde beløb på 16.500 kr.

Hanne og Flemming blev erklæret inhabile og forlod lokalet under behandlingen af sagen.

Forretningsudvalget (FU) stillede ændringsforslag om at meddele afslag på grund af begrænsede midler, og fordi lokaludvalget ikke ønsker at støtte de formodningsvis mange ansøgninger fra beboerforeninger i anledningen af jubilæumsfestligheder i den kommende tid.

Lokaludvalget stemte om ændringsforslaget om at meddele afslag. Pga. teknisk fejl kan stemmeafgivningen ikke gengives. Indstillingen blev vedtaget.

 

 

4. Ansøgning fra Freya Sif Hestness og Katrine Leth til forestillingen ”Den Anden”

Der var indstillet at støtte med det fulde beløb på 30.000 kr.

 Pga. teknisk fejl kan stemmeafgivningen ikke gengives. Indstillingen blev vedtaget.

 

 

5. Ansøgning fra Kulturhavn 2023 til projektet "Kulturhavn i Sydhavnen 2023"

Der var indstillet at støtte med det fulde beløb på 50.000 kr.

Ole og Anders stillede ændringsforslag om at støtte med det fulde beløb.  Pga. teknisk fejl kan stemmeafgivningen ikke gengives. Indstillingen blev ikke vedtaget.

FU stillede ændringsforslag om at støtte med 30.000 kr. pga. begrænsede puljemidler, og fordi arrangementet denne gang afholdes på kun 1 dag i stedet for tidligere 2 dage, og endelig fordi det er muligt for ansøger, at søge støtte andre steder.

FUs ændringsforslag om at støtte med 30.000 kr. blev vedtaget.  Pga. teknisk fejl kan stemmeafgivningen ikke gengives.

 

6. Ansøgning fra Copenhagen Concert Community til projektet Sydhavns Saloner

Der var indstillet at støtte med det fulde beløb på 40.000 kr.

FU stillede ændringsforslag om at støtte med 30.000 kr. til minimum 3 arrangementer på grund af begrænsede puljemidler.

 Pga. teknisk fejl kan stemmeafgivningen ikke gengives. Ændringsforslaget blev vedtaget.

 

7. Ansøgning fra Børnekulturstedet til aktiviteten ”åbne lørdagsværksteder på Karens Minde”

Der var indstillet at støtte delvist med 20.000 kr. Der er søgt 24.600 kr.

Jan stillede ændringsforslag om at ansøgningen blev støttet med det fulde beløb. Lokaludvalget stemte om ændringsforslaget.  Pga. teknisk fejl kan stemmeafgivningen ikke gengives. Ændringsforslaget blev ikke vedtaget.

Indstillingen om at støtte med 20.000 kr. pga. begrænsede puljemidler blev vedtaget. Støtten skal bruges til mindst 5 arrangementer, og ansøger skal opfordres til også at søge Valby Lokaludvalg, da en del af deltagerne bor i Valby.

 

8. Ansøgning fra Julie Hjordt til aktiviteten "Samtaleforedrag om Danmark i 1930’erne og 1940’erne"

Der var indstillet at støtte med det fulde beløb på 16.995 kr. Indstillingen blev vedtaget uden afstemning

 

9. Ansøgning fra Foreningen Sydhavnens Grønne Plads til projektet "Fra Problem til at være aktiv i Sydhavnen"

Der var indstillet at støtte ansøgningen delvist med 42.400 kr. Der er søgt 45.400 kr.

Jan Fønss blev erklæret inhabil og forlod lokalet under sagens behandling.

FU stillede ændringsforslag om at støtte ansøgningen med 20.000 kr. under henvisning til de begrænsede puljemidler og på grund af, at mange af turene er dyre.

 Pga. teknisk fejl kan stemmeafgivningen ikke gengives. Ændringsforslaget blev vedtaget.

 

Til top