Mødedato: 22.05.2025, kl. 19:00
Mødested: Karens Minde Kulturhus

Besøg af Handicaprådet, der vil fortælle om deres arbejde

Kgs. Enghave Lokaludvalg får besøg af Handicaprådet i København, der vil fortælle om deres arbejde.

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

1. at lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

Problemstilling

 

Handicaprådet i Københavns Kommune er et demokratisk valgt organ, der sætter fokus på forhold, der vedrører borgere med funktionsnedsættelse.

 

Handicaprådet rådgiver Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune og bliver hørt i alle initiativer, der påvirker mennesker med funktionsnedsættelse i København. Rådet afholder også en årlig offentlig konference, hvor alle borgere inviteres med. Handicaprådet består af 7 repræsentanter fra Danske Handicaporganisationer samt 7 repræsentanter fra Københavns Borgerrepræsentation.

Handicaprådet behandler ikke enkeltsager, men hører gerne fra borgere, der har aktuelle generelle problemstillinger, som rådet bør drøfte med Borgerrepræsentationen

 

Handicaprådet vil styrke det gensidige kendskab mellem rådet og Lokaludvalget med ønske om samarbejde og sparring.  

 

Forperson Janne Sander og medlem af bestyrelsen Helga Birgitta Mark vil derfor fortælle lokaludvalget om Handicaprådets arbejder med opfordring til dialog, fx  i form af sparring om universelt design og fritid i de enkelte lokalområder.

 

Læs mere om Handicaprådet her

Løsning

Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Intet

 

Til top