Mødedato: 21.06.2018, kl. 19:00
Mødested: ABC-Lokalet, Karens Minde, Wagnersvej 19

Henvendelse vedr. skulpturen "En rigtig dansk familie"

Se alle bilag
Kgs. Enghave Lokaludvalg skal drøfte henvendelsen fra Teknik- og Miljøforvaltningen vedrørende skulpturen "En rigtig dansk familie".

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

1. at lokaludvalget drøfter henvendelsen fra Teknik- og Miljøforvaltningen vedrørende en mulig placering i Sydhavnen til skulpturen "En rigtig dansk familie".

2. at lokaludvalget bemyndiger sekretariatet til at indsende eventuelle forslag om mulige placeringer til Teknik- og Miljøforvaltningen

 

Problemstilling

Kgs. Enghave Lokaludvalg har modtaget en henvendelse fra Teknik- og Miljøforvaltningen vedr. skulpturen "En rigtig dansk familie". Der er tale om en bronze-skulptur af den internationalt anerkendte kunstner Gillian Wearing (UK).

I 2017 behandlede Teknik- og Forvaltningen en ansøgning fra kunstværkets kurator Jens Fabricius, der også stod bag tv-dækningen af processen omkring kunstværkets tilblivelse (se bilag). Hans ønske om at få skulpturen anbragt i Østre Anlæg blev forelagt såvel Billedkunstudvalget som Indre By Lokaludvalg. Billedkunstudvalget kunne anbefale, at kommunen modtog kunstværket, mens det stillede sig skeptisk over for placeringen, se bilagte høringssvar. Indre By Lokaludvalg foreslog ligeledes en alternativ placering, men ønskede ikke skulpturen opstillet permanent, se bilagt høringssvar.

Derfor har forvaltningen som grundlag for en indstilling til TMU besluttet at forespørge samtlige øvrige lokaludvalg i Københavns Kommune, om der skulle være interesse for at modtage det omtalte kunstværk til permanent opstilling, og i så fald bede om en begrundelse herfor samt et forslag til kunstværkets placering

Løsning

Lokaludvalget drøfter henvendelsen og beslutter, om lokaludvalget skal komme med forslag til placering af skulpturen i Sydhavnen. I givet fald, bemyndiger lokaludvalget sekretariatet til at indsende lokaludvalgets forslag inden sommerferien.

Økonomi

Modtages kunstværket i et af lokalområderne, vil det ikke være behæftet med nogen udgifter for lokaludvalget.

 

Videre proces

Forvaltningen forventer at få svar fra lokaludvalgene inden sommerferien og vil ud fra de indkomne ønsker og forslag foretage en samlet vurdering, som indstilles til politikerne.

 

Beslutning

Lokaludvalget kunne ikke finde en placering til skulpturen. Lokaludvalget besluttede derfor at undlade at svare på henvendelsen.

 

Til top