Status på puljemidler 2016
Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:
1. at lokaludvalget tager orienteringen om status på puljemidler og ansøgninger til efterretning.
Problemstilling
Kgs. Enghave Lokaludvalg har fået tildelt 725.000 kr i puljemidler til selvstændig varetagelse i 2016. Formålet med puljemidlerne er "tværgående, bydelsrelaterede, dialogskabende og netværksdannende aktiviteter for borgere og brugere i lokalområdet".
Indtil nu har Lokaludvalget disponeret over 68.120 kr. af puljemidlerne fordelt på 4 eksterne projekter  Der er således 656.880 kr.  (725.000 - 68.120) til rest, som ikke er disponeret i 2016.
Overblik over lokaludvalgets nuværende disponeringer:
| Puljemidler | |
| Budget | 725.000 | 
| Interne projekter bevilget dd. | - | 
| Eksterne projekter bevilget dd.: | |
| Duelighedskursus | 7.120 | 
| Goldschmidts Musikakademi | 18.400 | 
| Plakatudstilling, Sydhavn Station | 19.600 | 
| Arkitektur- og Designundervisning | 23.000 | 
| Eksterne projekter total | 68.120 | 
| Rest | 656.880 | 
Ansøgninger til Kgs. Enghavepuljen
Der er indsendt 1 puljeansøgning til Kgs. Enghavepuljen, som skal behandles på dette lokaludvalgsmøde. Samlet søges der om 60.000 kr., og der er fra Forretningsudvalget indstillet 30.000 kr. Der er desuden 1 internt projekt "Vores Sydhavnen", hvortil der indstilles bevilget kr. 31.050.
Oversigt over ansøgninger til Kgs. Enghavepuljen til dette møde:
| Projektnavn | Ansøgt beløb | Indstillet beløb | Fag- udvalg | Afholdes | 
| Stay True Festival | 60.000 | 30.000 | KU | august 2016 | 
| Internt Projekt: Vores Sydhavnen 2016 | 31.050 | 31.050 | marts-april 2016 | |
| Total | 91.050 | 61.050 | - | 
Løsning
Lokaludvalget tager orienteringen om puljemidlerne til efterretning.
Økonomi
Status på Kgs. Enghavepuljen, hvis indstillingen tiltrædes:
Disponibelt beløb. 656.880 kr.
Indstillet, ansøgning: 30.000 kr.
Indstillet internt projekt: 31.050
Disponibelt beløb hvis indstillingerne tiltrædes: 595.830 kr.