Mødedato: 20.03.2014, kl. 19:30
Mødested: ABC, Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19, 1. sal, 2450 København SV

Orientering om placering af Kgs. Enghave Lokaludvalgs møderækker

Kgs. Enghave Lokaludvalg orienteres om møderække for de resterende lokaludvalgsmøder i 2014 samt principper for placering af kommende forretningsudvalgs- og fagudvalgsmøder.

Indstilling og beslutning

Sekretariatet indstiller at Kgs. Enghave Lokaludvalg

1. tager orientering om lokaludvalgets månedlige møderække for resten af 2014 til efterretning.
2. tager orientering om principper for placering af forretningsudvalgs- og fagudvalgsmøder til efterretning.
3. henstiller til fagudvalgene, at beslutte deres møderækker for resten af 2014 på førstkommende fagudvalgsmøder.

Problemstilling

Lokaludvalgsmøder
Det afgående Kgs. Enghave Lokaludvalg har besluttet, at afholde lokaludvalgsmødet den 3. eller 4. torsdag i måneden alt efter, hvornår ferier og helligdage er placeret i kalenderåret. Tidspunktet for møderne er kl. 19-22. Møderne kan i princippet godt ændres, hvis det nye Lokaludvalg ønsker dette, men da de er koordineret med puljeansøgningsfrister, lokaludvalgsformands-møderækker på Rådhuset og der er booket mødelokaler til formålet, skal der være en overveje god grund til at gøre dette. Oversigt over kommende lokaludvalgsmøder i 2014:

24. april
22. maj
19. juni
juli: ferie
28. august
18. septemer
30. oktober
20. november
11. december

Forretningsudvalgsmøderne
Møderne her har hidtil ligget om tirsdag kl. 17-19 i ugen før lokaludvalgsmødet. Forretningsudvalgsmøderne kan ikke placeret tættere på lokaludvalgsmødet af hensyn til dagsordenproduktionen, men kan godt rykkes lidt frem.
 
Fagudvalgsmøder
Fagudvalgsmøderne har været afholdt i ugen før forretningsudvalgsmøderne, således at forretningsudvalget har mulighed for at medtænke alle sager, der har været behandlet i fagudvalgene. Fagudvalgene har afholdt møder på forskellige ugedage og tidspunkter, men det er op til de nye fagudvalg, hvilken månedlig ugedag og tidspunkt der passer udvalget bedst.

Lokaler
Fagudvalgs- og forretningsudvalgsmøderne kan afholdes i mødelokaler i Karens Minde Kulturhus eller i sekretariatets mødelokale på kontoret, Mozars plads 3. Det er op til det enkelte udvalg, hvor det ønsker at være.

Løsning

Kgs. Enghave Lokaludvalg tager orientering om lokaludvalgets månedlige møderække for resten af 2014 samt principper for placering af forretningsudvalgs- og fagudvalgsmøder til efterretning.
Lokaludvalget henstiller desuden til fagudvalgene, at beslutte deres møderækker for resten af 2014 på førstkommende fagudvalgsmøder.

Beslutning

Indstilling tages til efterretning.
Til top