Mødedato: 19.04.2018, kl. 19:00
Mødested: ABC-Lokalet, Karens Minde, Wagnersvej 19

Meddelelser

Høringer:

Teknik- og Miljøforvaltningen har sendt høring i forbindelse med udarbejdelse af forslag til lokalplan "Enghavevej 81" med kommuneplantillæg til lokaludvalget til eventuelle bemærkninger. Baggrunden er, at der skal udarbejdes lokalplan med kommuneplantillæg for ejendommen Enghavevej 81 beliggende på Vesterbro på grænsen til Kongens Enghave.

Der ønskes opførelse af et nyt hovedsæde for det almene boligselskab KAB på en ejendom på østside af Enghavevej, der på 3 sider grænser op til jernbanens terræn. Der var høringsfrist den 16. april 2018. Høringen har været behandlet i Bymiljøudvalget, der foreslog, at sekretariatet lavede et kort høringssvar "Lokaludvalget har ikke andre bemærkninger til høringen, end at der bør ses på, at trafikken til bygningen afvikles uden at belaste Enghavevej yderligere." Forslaget til høringssvar blev tiltrådt af Forretningsudvalget

 

Udkast til regulativer for affald 2018

https://blivhoert.kk.dk/hoering/regulativer-affald

Der er frist for høringssvar den 25. april 2018. Bymiljøudvalget har besluttet ikke at afgive høringssvar.

 

Områdefornyelse på Bavnehøj:

Der afholdes 1. kvartermøde i Områdefornyelse Bavnehøj den 24. april kl. 16.30 på Bavnehøj Skole. Alle interesserede opfordres til at deltage.

 

Partnerskabet Tippen Syder:

Der blev afholdt møde i partnerskabet den 10. april, hvor det nye hegn på den nordlige del af Tippen blev drøftet. Ann orienterer om mødet.

 

 

Beslutning

Der er møde med Joan, Ann og Felix fra udviklingsselskabet NPV om udviklingen af "Trekanten" den 2. maj

Steen og Joan holder møde med Direktør Mette Touborg KFF den 18. juni

 

Stine Ovgaard orienterede om situationen på Skolen I Sydhavnen, hvor der er alvorlige kapacitetsproblemer. Det kniber med at skaffe de pavilloner, der skal gøre det ud for midlertidige klasselokaler for en del af eleverne på skolen, og Børne- og Ungeforvaltningen har besluttet, at pavillonerne, når de er indkøbt, skal opstilles på en grund 1,5 km fra skolen. Lokaludvalget bad Stine og Hans om at udarbejde forslag til en støtteerklæring til forældre og skolebestyrelse til næste møde i Socialudvalget. Socialudvalget bemyndiges til at godkende og indsende støtteerklæring.

 

Vendes på FU: Brian Lentz bemærkede, at lokaludvalget kunne overveje at spørge Aalborg Universitet om, der er

plads til et lokaludvalgsmedlem i deres bestyrelse. Emnet skal drøftes nærmere på et senere møde i

lokaludvalget

 

Anne meddelte, at hun holder ferie fra den 23-30. april.

Til top