Orientering fra fagudvalg og arbejdsgrupper, herunder bydelsplansindsatser og aktiviteter
Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:
1. at lokaludvalget tager orienteringen fra arbejdsgrupperne nedenfor til efterretning
Problemstilling
Lokaludvalget skal i den kommende tid have fokus på at realisere deres projekter i bydelsplanen. Derfor vil der løbende være mulighed for at underudvalgene fremlægger en status på deres arbejde hermed under dette punkt på dagsordenen.
Bymiljøudvalget (BMU)
I forbindelse med besøg fra TMF ved busslusen, blev problematik vedr. sikker skolevej nævnt. Lokalvalget har efterfølgende fået en henvendelse fra TMFs afdeling for trafiksikkerhed, hvor der spørges til om lokaludvalget kunne tænke sig at løfte sagen om sikker skolevej ved Ellebjerg Skole, vest for Mozarts Plads. Forvaltningen vil bringe budgetønsket ind til Budget27. Udvalget tog orienteringen til efterretning og vil invitere Søren Troels Berg fra Trafiksikkerhed i TMF til et besøg, hvor sagen kan drøftes nærmere.
Nyt fra miljømedarbejder:
Grønne Dage i Sydhavnen: Der blev holdt et arrangement den 15. november, hvor der blev etableret et nyt hügelbed ved siden af det andet bed ved statuen på Wagnersvej.
Grønne Dage i Sydhavnen afholdes igen i uge 17.
Biodiversitetsgruppen for et vildere Sydhavn: Næste arrangement i gruppen er et juleværksted hos Sydhavn Genbrugscenter den 15. december kl. 16-18.
Naturpleje af Tudsesøen: Foreningen Tudselauget, som tager vare på området ved og omkring Tudsesøen, har været i kommunikation med Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen, Bygge-, Parkerings- og Miljømyndighed og har fået aftale om godkendelse af plejetiltag for Tudsesøen. Det blev aftalt at Rie får notatet med den godkendte plejeplan tilsendt. Tudselaugets medlemmer har i uge 50 slået siv og foretaget anden oprensning af Tudsesøen.
Beslutning om at holde næste møde i Sydhavn Genbrugscenter Sydhavn
Genbrugsenter har vist stor interesse for at samarbejde med lokaludvalget og vil gerne invitere udvalget til en rundvisning og mulighed for at holde næste BMU-møde hos dem. Lokaludvalget planlægger at holde et dialogmøde om Bådehavnsgade Syd den 20. januar i genbrugscenteret og det kan derfor give god mening at holde næste møde der. Udvalget besluttede at holde mødet i Sydhavn Genbrugscenter den 8. januar og invitere alle medlemmer af lokaludvalget til at være med til rundvisningen.
Socialudvalget (SU)
SU har ikke holdt møde i december, da der kun var få punkter til dagsordenen.
Kulturudvalget (KU)
KU har ligesom SU ikke holdt møde i december, da der kun var få punkter til dagsordenen. der har dog været et bilateralt møde med DGI Storkøbenhavn om bedre adgang til skolerne (DGI har pt. et pilotprojekt med Sluseholmen skole).
Bådehavnsgadegruppen:
Projektet om Sydhavnens vision for Bådehavnsgade Syd: Styregruppen har engageret to arkitekter, Knud Aarup Kappel og Lauge Floris Larsen, under arkitektfirmaet, Atelier for byers rum, til at bistå KELU i dialogmødet d. 20. januar og produktionen af den færdige vision. Styregruppen har afholdt planlægningsmøde d. 10. dec.
Løsning
Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning
Økonomi
Intet
Videre proces
Dette punkt er fast punkt på lokaludvalgets dagsorden.