Status på puljemidlerne 2026 samt introduktion til puljemidler og puljeudvalg
Tidligere beslutninger
Lokaludvalgets tog på deres møde i marts en beslutning, der ændrer på de økonomiske forhold i puljen. Denne kan læses her: Beslutning Indstilling om afsætning af midler til udstilling og model ifm. visionen for Bådehavnsgade | Københavns Kommune
Indstilling
Sekretariatet for Kgs. Enghave Lokaludvalg indstiller til lokaludvalget:
- at lokaludvalget tager orienteringen om status på Kgs. Enghavepuljen 2026 til efterretning
- at lokaludvalget tager oplæg fra sekretariatet om puljemiddelbehandling og puljeudvalg til efterretning.
Problemstilling
1. Status på 2026-puljemidlerne
Formålet med puljemidlerne er ifølge regulativ for lokaludvalg, § 1, stk. 2, uddeling af midler til "aktiviteter, udstyr og materiel, der gavner lokalområdet og bidrager til realisering af lokaludvalgets bydelsplaner".
Der er 1.552.643,00 kr. i puljemidler til Kgs. Enghave Lokaludvalg. Lokaludvalget har budgetteret med 1.186.643 kr. til bydelspuljen og eksterne puljeansøgninger. Der er budgetteret med 366.000 kr. afsat til lokaludvalgets egne projekter, hvilket pr. 25.3.2026 blev opjusteret til 411.000 kr., således 45.000 kr. omposteredes fra bydelspuljen til egne projekter.
Der er derfor aktuelt 1.141.643 kr. budgetteret til puljeansøgninger i 2026.

Indtil nu er der disponeret over 882.257 kr. fordelt på 40 tilsagn ud af 53 puljeansøgninger i alt. Kgs. Enghavepuljen og dens to indgange (storepuljen og lillepuljen) er åben for indkomne ansøgninger.
Der er modtaget 53 puljeansøgninger til Kgs. Enghavepuljen 2026:
- 41 ansøgninger til Storepuljen, hvoraf:
- 30 er bevilget støtte
- 2 er blevet annulleret/aflyst efter tilsagn
- 9 har modtaget afslag
- 12 ansøgninger til Lillepuljen, hvoraf:
- 10 er bevilget tilsagn
- 2 har modtaget afslag
Puljemidler til disposition d.d. for resten af året i Kgs. Enghavepuljen:
259.386 kr. (882.257 kr. reelt disponeret, inkl. Lillepulje)
Til aktuel disposition jf. beløbsgrænse i puljestruktur:
116.680 kr. (12,5% af 1.141.643 kr. = 143.000 kr. (obs. beløb afviger grundet ompostering af bydelspuljemidler til budget for egne projekter i marts))
Der er ved denne ansøgningsrunde søgt bevillinger i storepuljen for:
0 kr. (ingen frist i marts, næste frist er d. 20. april)
Beløbsgrænsen fra 26.3.-29.5:
87,5% af 1.141.643 (opr. 1.186.643 kr.) må være uddelt til og med 28.5.2026
= 998.937 kr.
Det vil sige, at der aktuelt er 116.680 kr. i disponible midler for puljeudvalget til aprilfristen og lillepuljen, da der jf. implementeringen af den nye puljestruktur skal være 12,5% af årsbudgettet, svarende til 142.705 kr., til disposition til fristen d. 20. august og 2. halvår af 2026.
Obs. der kan evt. være yderligere tilbageløb i bydelspuljen for efteråret, når projekter afrapporteres og har brugt mindre end forventet eller hvis Lokaludvalgets egne projekter nedskalleres. Eventuelle forhøjninger af budgettet i bydelspuljen for 2. halvår 2026 forsøges imødekommet med en ”restfrist” i oktober og øget fokus på lillepuljen.
2. Introduktion til grundlag og rammer for uddeling af puljemidler samt puljeudvalget
Sekretariatet holder et oplæg om Lokaludvalgets opgave med at forvalte bydelens puljemidler. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål.
Som medlem af lokaludvalget er man med til at uddele puljemidler på lokaludvalgets vegne, og derfor er der en række juridiske regler, man skal være opmærksom på. Udover de kriterier og retningslinjer som Kgs. Enghave Lokaludvalg selv har besluttet, er der et juridisk regelgrundlag som lokaludvalgsmedlemmer også skal være opmærksom på. I dette oplæg introduceres nye som erfarne medlemmer for de lokale kriterier og retningslinjer, den nuværende test af puljestruktur samt puljeudvalget, men i særdeleshed hvilke principper og paragraffer der gælder kommunalt.
Lokaludvalgene får hvert år af Borgerrepræsentationen udlagt en pulje til selvstændig varetagelse. Se beløbene tidligere i statuspunktet. Det er lokaludvalgets opgave at uddele og bruge puljemidlerne til aktiviteter og projekter i bydelen, der kommer bydelens borgere til gode.
Opgaven er beskrevet således i Regulativet:
"Udmøntning af årlige puljemidler til aktiviteter, udstyr og materiel, der gavner lokalområdet og bidrager til realisering af lokaludvalgets bydelsplan.".
Puljemidlerne kan både bruges til at støtte ansøgte eksterne projekter fra foreninger eller enkeltpersoner, som søger støtte gennem Kgs. Enghavepuljen, og de kan bruges til lokaludvalgets egne projekter.
Puljemidlernes anvendelse er beskrevet således i Kommissoriet for lokaludvalg:
"Puljemidlerne kan anvendes til at støtte projekter og aktiviteter i bydelen efter ansøgning fra københavnere og foreningslivet. Lokaludvalgene kan også indgå i samarbejdsprojekter med andre aktører, f.eks. andre lokaludvalg om aktiviteter i og udenfor bydelen.
Endelig kan lokaludvalgene afsætte puljemidler til egne projekter, dog således at puljemidlerne kommer københavnerne til gode og anvendes til at støtte lokale initiativer fra bydelens københavnere."
Forud for oplægget kan man med fordel kigge i "Rammer for uddeling af puljemidler", som ligger på medlemmernes side samt på hjemmesiden under "Søg støtte". Det er også muligt at orientere sig bredt via følgende digitale håndbog: Din guide til lokaludvalgsarbejdet | Lokaludvalg København
Desuden kan man finde lokaludvalgets egne gældende retningslinjer for tildeling af puljemidler på lokaludvalgets hjemmeside i puljeguiden.
Løsning
Lokaludvalget tager orienteringen om status på puljemidlerne samt oplægget om puljemiddelbehandling til efterretning. Observationer og erfaringer om uhensigtsmæssige beregninger og dynamikker som følge af testen af den nye puljestruktur noteres til evalueringer i puljeudvalg og sekretariat med henblik på 2027-udbedringer.
Økonomi
Se ovenfor.
Videre proces
Sekretariatet holder lokaludvalget orienteret om indkomne ansøgninger og implementering af nyt administrationssystem.