Orientering om mentorordning
Indstilling
Sekretariatet for Kgs. Enghave Lokaludvalg indstiller til lokaludvalget:
1. at lokaludvalget tager orienteringen om mentorordningen til efterretning.
Problemstilling
Mentorordningen indgår i det samlede introforløb til lokaludvalgene. Mentorordningen skal sikre at nyvalgte lokaludvalgsmedlemmer fra start får muligheden for at blive tilknyttet et lokaludvalgsmedlem som tidligere har været med i lokaludvalget. Mentorordningen skal være med til at give førstegangsmedlemmer en god start og mulighed for at få svar på en række spørgsmål og andet. Lokaludvalgets arbejde består af mange forskellige opgaver, og det kan være en række emner og praktikaliteter man som nyvalgt medlem kan have brug for at høre mere om. Under lokaludvalgsmøderne kan der være meget lidt tid til at introducere de nye medlemmer til nye problemstillinger og områder, og det kan derfor være behov for at stille spørgsmål mv. på andre tidspunkter. Dertil indeholder mentorordningen en social dimension som kan være med til at skabe, er godt sammenhold i lokaludvalget.
Det er frivilligt at indgå i mentorordningen.
Løsning
Sekretariatet har kontaktet alle de erfarne for at høre, om de vil være en del af mentorordningen. På baggrund af disse tilbagemeldinger har sekretariatet sammensat par af mentorer/mentee. Sekretariatet præsenterer de forskellige mentor/mentee par på selve mødet.
Økonomi
Intet