Meddelelser til lokaludvalget
Invitation fra DN til møde om Øresund:
Sekretariatet har den 8. april sendt en invitation fra Danmarks Naturfredningsforening til lokaludvalgets medlemmer om et møde om Øresund og bevaring af havmiljøet. Mødet holdes den 22. april kl. 18.30-20 i Festsalen på Københavns Rådhus.
Hvis man er interesseret i at deltage, skal man selv melde sig til via mailen eller linket i den invitation, der var vedhæftet mailen.
Grønne dage i Sydhavnen:
Grønne dage i Sydhavnen er en spirende forårsuge på Karens Minde (21. april-26. april), hvor sydhavnerne samles for at blive bedre til at reparere, genanvende, bytte og dele frem for at smide væk og købe nyt. Vi vil spise grønnere, og vi vil lære, hvordan vi kan skabe større biodiversitet. Lørdag den 25. april er den helt store dag med fuldt program for hele familien. Kgs Enghave Lokaludvalg indgår i programmet, hvor medlemmer af lokaludvalget deler frøposer ud.
I programmet står der:
Kl. 12 - 14
MØD DET NYE LOKALUDVALG // Kgs. Enghave Lokaludvalg
Mød repræsentanter for det nyvalgte lokaludvalg og få en frøpose med frø fra vilde planter. Vi har lige fået et nyt lokaludvalg her i Sydhavnen og du vil kunne møde repræsentanter fra det nye udvalg og få en snak om hvad som er vigtigt for bydelen.
Programmet kan findes på lokaludvalgets hjemmeside -> kalender
Sekretariatet sender en kalenderinvitation til de nye medlemmer. Husk at svare på den. Der vil være kaffe og en sandwich til dem som deltager.