Mødedato: 15.12.2016, kl. 19:00
Mødested: ABC-lokalet, Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19, 3. sal, 2450 København SV

Budget for puljemidler 2017

Kgs. Enghave Lokaludvalg har fået tildelt 804.000 kr.i puljemidler til selvstændig varetagelse i 2017. Lokaludvalget skal vedtage et budget for puljemidlerne.

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

1. at lokaludvalget godkender budget for puljemidlerne for 2017.

 

Problemstilling

Kgs. Enghave Lokaludvalg har fået tildelt 804.000 kr. i puljemidler til selvstændig varetagelse. Formålet med puljemidlerne er "tværgående, bydelsrelaterede, dialogskabende og netværksdannende aktiviteter for borgere og brugere i lokalområdet".

Forretningsudvalget har drøftet budget for 2017 og foreslår følgende:

Vedligehold af bydelens udlånsladcykler: 5.000 kr.
Kulturhavnspuljen: 50.000 kr.
Julepuljen: 40.000 kr.
Borgerinddragelse: 40.000 kr.
Kort: 30.000 kr.
Naturskolen: 10.000 kr.
Lokaludvalgets julearrangement: 40.000 kr.
- i alt 215.000 kr.

Rest til uddeling i Kgs. Enghavepuljen: (804.000 kr. - 215.000 kr.) 589.000 kr.

Løsning

Det foreslås at Kgs. Enghave Lokaludvalg træffer beslutning om budgetposter for 2017.

 

Økonomi

Puljemidler til rådighed 2016: kr. 804.000

Imødekomne ansøgninger indtil december 2016: 14.560 kr.

Indstillet til bevilling på januar-mødet:8.000 kr.

Disponeret til ovennævnte formål: 215.000 kr.

Rest til uddeling efter januar-mødet, hvis alle indstillinger godkendes: (781.440kr. - 215.000 kr. ) 566.440 kr.

 

 

Beslutning

Lokaludvalget besluttede at nedlægge Kulturhavnspuljen - ansøgere kan søge Kgs. Enghave Puljen i stedet. Lokaludvalget er fortsat positive over for at støtte arrangementer under Kulturhavns arrangementet, men ser ikke grund til at sætte et specifikt beløb af, også fordi arrangementet ligger så tidligt på året, at der normalt vil være tilstrækkeligt med midler i Kgs. Enghavepuljen til formålet.

Lokaludvalget beholder julepuljen, men det afsatte beløb sættes ned til 30.000 kr.

Borgerinddragelsespuljen sættes op til 60.000 kr., så der bliver mulighed for at tilbyde bedre forplejning til borgermøderne.

Der afsættes ikke midler til at udarbejde cykelkort.

 

Budgettet blev vedtaget med de foreslåede ændringer. Annemarie undlod at stemme. Alle andre stemte for budgettet.

Til top