Mødedato: 13.09.2007, kl. 19:00

Høring Budgetforslag 2008

Høring Budgetforslag 2008

Kongens Enghave Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde torsdag den 13. september 2007

 

 

6.      Høring Budgetforslag 2008

KON  42/2007

 

Formanden indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg,

 

  1. at. Lokaludvalget drøfter det på mødet fremlagte udkast til høringssvar for Budgetforslag 2008.
  2. at. Lokaludvalget godkender det på mødet fremlagte udkast til høringssvar for Budgetforslag 2008, og indsender det til Center for Økonomi, Københavns Kommune.

 

 

Kgs. Enghave Lokaludvalg beslutning i mødet den 13. september 2007:

 

Udkastet blev godkendt med følgende tilføjelser:

 

Ændringer til afsnit 1 om Agenda 21-indsatsen: Udtrykket "Agenda 21-satellit" erstattes med formuleringerne "lokalt center" eller "nuværende Agenda 21-indsats".

 

Tilføjelse til afsnit 4 om Karens Minde Kulturhus: Det blev besluttet at udbygge afsnittet med formuleringen "I løbet af de nærmeste år må det formodes, at indbyggertallet i Sydhavnen bliver fordoblet. De øgede krav til markedsføring og aktiviteter for at nå de nye borgere i bydelens nyopførte boliger kan ikke løftes med den nuværende økonomi".

 

Beslutning om nyt punkt 5: Lokaludvalget ønsker at udtrykke forventning om, at Sydhavnens Bibliotek fortsat holdes ude af nedskæringplaner og tilmed bliver styrket for at kunne servicere en bydel i vækst. Lise Granerud blev bemyndiget til at lave en konkret formulering.

 

Beslutning om nyt punkt 6: Der var et forslag om at fremsætte et ønske om støtte til en integrationsindsats i Kgs. Enghave. Forslaget blev vedtaget ved afstemning, hvor 14 stemte for, 1 stemte imod og 3 udlod at st emme. Sekretariatet blev bemyndiget til at lave en konkret formulering med udgangspunkt i det på mødet omdelte informationsark om nyt integrationssekretariat i Kgs. Enghave, punkt 5-12.

 

Beslutning om nyt punkt 7: Det blev besluttet at tilføje følgende "Lokaludvalget lægger vægt på, at der sikres tilstrækkelige midler til at afbøde miljøbelastninger fra trafik – f.eks. gennem støjdæmpning – da byområdet har stærkt støjbelastede boliger langs Sydhavnsgade og P. Knudsensgade".

 

Det blev endelig besluttet at skrive i høringssvarets indledning, at listen ikke er prioriteret.

 

 

 

PROBLEMSTILLING

Lokaludvalget har modtaget Københavns Kommunes budgetforslag 2008 samt Ydelseskatalog til Budgetforslag 2008. Høringsfristen er sat til fredag d. 21. september kl. 12.00.

 

Formandsskabet har med baggrund i det meget omfattende materiale og det stramme tidsskema lavet udkast til høringssvar med nogle lokale prioriteringer fra Kgs. Enghave/Sydhavnen. Lokaludvalgsmedlemmer har haft mulighed for at byde ind med ønsker til prioriteringer, da medlemmer er orienteret om høringssagen pr.  e-mail.

 

Budgettet blev 1. behandlet i Økonomiudvalget d. 29. august og skal til 1. behandling i Borger Repræsentationen d. 6. og d. 10. september og derefter til 2. behandling i Økonomiudvalget d. 2. oktober og i Borgerrepræsentationen d. 11. oktober. Frist for aflevering ændringsforslag er d. 24. september kl. 12.00, dvs. der forhandles frem til denne dato.

 

 

LØSNING

Lokaludvalget godkender det på mødet fremlagte udkast til høringssvar for Budgetforslag 2008, og indsender det til Center for Økonomi, Københavns Kommune.

 

 

BILAG

Det samlede høringsmateriale, Budgetforslag samt Ydelseskatalog for Budget 2008, hvilket udgør mere end 600 sider/15 MB, er vedhæftet på Lokaludvalgets hjemmeside: www.kongensenghavelokaludvalg.kk.dk som bilag under dette punkt på dagsordenen for det ordinære møde den 13. september 2007.

 

På mødet vil Formandsskabet fremlægge et udkast til høringssvar på Budget 2008 for Københavns Kommune.

 

 



 

Til top