Ændret fysisk helhedsplan, VIBO, afd. 104., Grønnevang, Vanløse
Borgerrepræsentationen skal tage stilling til ændret fysisk helhedsplan for endeligt projekt og anskaffelsessummen for Skjulhøj Alle 60-66. Grønnevang skal renoveres med støtte fra Landsbyggefonden, hvilket blev godkendt af Borgerrepræsentationen den 10. december 2020. Grundet prisudviklingen i den mellemliggende periode overstiger projektets omkostninger den godkendte økonomiske ramme. Klima, Miljø- og Teknikforvaltningen indstiller derfor, at Borgerrepræsentationen godkender den forøgede kommunale garanti til renovering og godkender det endelige projekt og anskaffelsessum. Dette er en standardindstilling.
Indstilling
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen indstiller, at Klima-, Miljø- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at Klima- Miljø- og Teknikudvalget bemyndiges til at stille kommunal garanti til renovering af afdeling Grønnevang på op til 100 % for realkreditlån på 55,5 mio kr. under forudsætning af, at de endelige lån ikke afviger væsentligt i forhold til det oplyste, jf. bilag 3.
- at Klima- Miljø- og Teknikudvalget bemyndiges til at godkende det endelige projekt og anskaffelsessum under forudsætning af, at der ikke er væsentlige afvigelser i forhold til det oplyste, jf. bilag 2 og 3.
Problemstilling
Borgerrepræsentationen har d. 10. december 2020 godkendt en budgetramme for projektet på 29,0 mio. kr., under den forudsætning af, at der ikke var væsentlige ændringer i forhold til det oplyste. Sagen genindstilles grundet stærkt forøgede udgifter til byggearbejder i den mellemliggende periode samt yderligere udgifter til facaderenovering. Det samlede projekt er steget til 56,0 mio. kr., og projektets økonomi er derfor uden for det mandat, som Borgerrepræsentationen har givet d. 10. december 2020, og der er behov for en godkendelse af den forhøjede garanti.
Løsning
Teknik- og Miljøforvaltningen har d. 16. december 2020 meddelt skema A til VIBO med en anskaffelsessum på 29,0 mio. kr. Byggeomkostninger er steget væsentligt i perioden fra 2020 til 2026, og facaderenoveringen vil blive væsentlig dyrere end forudsat. Størstedelen af arbejderne støttes af Landsbyggefonden. De medfølgende merudgifter betyder, at anskaffelsessummen stiger med 27 mio. kr. til i alt 56 mio. Landsbyggefonden har godkendt overskridelsen på de støttede arbejder under forudsætning af Københavns Kommunes godkendelse.
Husleje
Afdelingen har en husleje på 871 kr. pr. m2 pr. år eksklusive forbrug. Det tidligere projekt som Borgerrepræsentationen godkendte, havde en forventet lejeforhøjelse på 110 kr. pr. m2 pr. år. Der vil i forhold til det allerede godkendte ikke ske en yderligere stigning i huslejen, som derfor vil forblive på 981 kr. pr. m2.
Tabel 1 Huslejeberegning pr. boligtype
|
|
Husleje pr. m2 |
Månedlig husleje* |
|||
|
|
Nuværende leje kr. / m² / år |
Fremtidig leje kr. / m² / år |
Stigning i kr. kr. / m² / år |
Nuværende leje kr./md. i gns. |
Fremtidig leje kr./md. i gns. |
|
3-værelses lejlighed (76m2) |
871 |
981 |
110 kr. pr. m2 |
5.516 |
6.213 |
|
3/4-værelses lejlighed (94,30 m2) |
871 |
981 |
110 kr. pr. m2 |
6.844 |
7.709 |
*Den månedlige husleje er eksklusive forbrug og i 2026-niveau.
Politisk handlerum
Hvis indstillingen ikke godkendes, vil dette medføre, at afdelingen ikke bliver renoveret med støtte fra Landsbyggefonden. Det må forventes, at mange af arbejderne alligevel skal gennemføres indenfor en kortere årrække. Huslejestigningen vil blive højere for disse arbejder, da afdelingen ikke vil modtage støtte fra Landsbyggefonden.
Økonomi
Omkostningsstigningen i projektet indebærer, at kommunen skal godkende at stille en kommunal garanti for op til 100 % for realkreditlån på 55,5 mio. kr. Det bemærkes, at kommunen har godkendt en kapitaltilførsel (lån) på 0,1 mio. ved den tidligere godkendelse af 16. december 2020, der udgør Københavns Kommunes 1/5 del. Kapitaltilførslen er på 0,5 mio. kr.
Kommunens garantistillelse er en forudsætning for, at Landsbyggefonden vil yde støtte i form af regaranti og ydelsesstøtte til renoveringen, jf. almenboliglovens regler herom. Størrelsen på garantien afklares med boligorganisationen og långiver inden for den afsatte ramme i forbindelse med byggeregnskabet. Landsbyggefonden regaranterer for 50 % af kommunens garanti for et støttet lån på i alt ca. 32,1 mio. kr. Det betyder, at kommunens samlede nettogaranti maksimalt vil udgøre 16,05 mio. kr. kr. for dette lån. Et resterende lån på 23,4 mio. kr. (55,5 mio. – 32,1 mio.) ydes med kommunal garanti uden regaranti.
Garantien medfører ikke i sig selv bevillingsmæssige konsekvenser for Klima-, Miljø- og Teknikudvalget. Garantien kommer kun til udbetaling, hvis boligafdelingen ikke selv kan betale ydelserne på lånene. Forvaltningen har ikke på nuværende tidspunkt indikationer på, at garantien vil komme til udbetaling.
Det samlede kommunale garantibidrag til renoveringsprojektet er således kommunal garanti på op til 100 % for realkreditlån på samlet 39,45 mio. kr. Kommunens økonomiske medvirken til projektet er nærmere beskrevet i bilag 3.
Videre proces
Når Borgerrepræsentationen har godkendt indstillingen, vil Klima, Miljø- og Teknikforvaltningen meddele tilsagn (skema B). De første byggearbejder forventes at kunne påbegyndes medio 2026.
Der vil senere blive forelagt indstilling til Klima-, Miljø- og Teknikudvalget om de endelige kommunale garantier for lån til arbejderne.
Søren Wille
/ Karsten Biering Nielsen