Mødedato: 26.10.2026, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Internt lån til udvikling af IT-system til styrket erhvervsaffaldstilsyn

Se alle bilag

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til optagelse af internt lån til Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen til udviklingen af et nyt IT-system til understøttelse af tilsynsopgaverne i forbindelse med de lovpligtige styrkede erhvervsaffaldstilsyn. IT-systemet vil betyde mere effektive sagsgange i forbindelse med de styrkede affaldstilsyn. Forvaltningen forventer at kunne spare cirka 1-2 timer pr. tilsynssag.

Indstilling

Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen indstiller, at Klima-, Miljø- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler:

  1. at der optages internt lån på 2,2 mio. kr. i 2026, der finansieres gennem gebyrindtægter fra de styrkede erhvervsaffaldstilsyn, i perioden 2027-2031. Derudover, at der frigives anlægsbevilling på 2,2 mio. kr. på bevillingen Ordinær anlæg.

Problemstilling

I forbindelse med at bekendtgørelse om affaldstilsyn (BEK nr. 1221 af 22/11/2024) trådte i kraft 1. januar til 2025, har forvaltningen igangsat et projekt om understøttende IT, der kan bruges i forbindelse med sagsbehandlingen af de lovpligtige tilsynsopgaver vedr. erhvervsaffald. Dette kommer på baggrund af de erfaringer, der har været med brugen af det nuværende IT-system og et fremadrettet større antal lovpligtige tilsynsopgaver. Det nuværende IT-system giver mulighed for at modtage tilsynsopgaver fra Energistyrelsen, trække virksomhedens affaldsdata og sende faktura. Med det nye IT-system vil sagsbehandleren derudover blandt andet kunne sende varslingsbrev, tilsynsrapport mv. og journalisere i samme arbejdsgang.

Løsning

Ved at udvikle et nyt system, vil der kunne opnås en mere effektiv og ensartet sagsbehandling. Derudover er det forventningen, at investeringen i et nyt IT-system vil reducere ressourceforbruget til sagsbehandlingen af tilsynsopgaver med cirka 1-2 timer per sag. Det vil komme virksomhederne til gode, da styrket affaldstilsyn er fuldt gebyrfinansieret og virksomhederne betaler et fast administrationsgebyr og derudover medgået tid på sagen.

Udgifter forbundet med tilsynsopgaverne, herunder også udgifter til IT-systemer, skal finansieres af de gebyrindtægter, der opkræves fra de virksomheder, der føres tilsyn med. I og med udgifterne til udviklingen af det nye IT-system, ikke er indgået som del af det udgiftsgrundlag, der var forudsat i gebyrsammensætningen for 2026, kan der ikke sikres finansiering til at afholde udgifterne, indenfor den nuværende ramme.  

Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen ønsker af løse udfordringen med finansieringen af IT-systemet, med et internt lån i 2026, som vil blive afdraget i perioden 2027-2031. Der er forudsat en 5-årig afdragsperiode, så det ikke er de virksomheder, der udvælges til at blive ført tilsyn med i 2027, der alene skal dække udgifterne, forbundet med investeringen i det nye IT-system.

Ved at fortsætte det nuværende udviklingsprojekt af det nye IT-system til sagsbehandlingen med erhvervsaffaldstilsyn, vil den positive forventede effektivisering, i form af forkortede sagsbehandlingstider og et øget serviceniveau til virksomhederne, kunne realiseres i løbet af 2027.  

Håndteringen af midlertidige udfordringer med finansiering til udviklingen af IT-systemer, med optagelse af et internt lån, har tidligere været anvendt i lignende sager.

Politisk handlerum

Det kan besluttes, at

  • udskyde den fortsatte udvikling og investering i det nye IT-system til 2027, hvor en andel af udgifterne er indregnet i takstgrundlaget.

Udskydningen af den fortsatte udvikling vil medføre, at systemet bliver senere færdigt. Dette kan påvirke den praktiske opgaveløsning i forhold til tilsynsopgaverne. Der kan udskydes udgifter svarende til 1,2 mio. kr., til 2027.  

Økonomi

Det interne lån vil blive finansieret gennem de gebyrindtægter, der i perioden 2027-2031 opkræves virksomhederne, der føres tilsyn med. Afskrivningerne på IT-systemet vil indgå i gebyrsammensætningen i perioden, hvormed der skabes et overskud, svarende til afskrivningen af IT-systemet. Udgifterne til udviklingen af IT-systemet bliver afholdt inden for Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets anlægsmåltal.  

Den interne lånerente er fastsat af økonomiudvalget til at være 3,4% i 2026. I låneperioden forrentes lånet med den interne rentesats for det år, hvor lånet er optaget.

De bevillingsmæssige konsekvenser, i forbindelse med optagelsen er det interne lån, fremgår af Tabel 1.

Tabel 1 – bevillingsmæssige konsekvenser (Beløb i 1.000 kr.)

Udvalg

Bevilling (Nr. og navn)

Indtægt (I) / Udgift (U)

2026

2027

2028

2029

2030

2031

Varig ja/nej?

KTU

2000 – Ordinær anlæg

U

2.200

 

 

 

 

 

Nej

KTU

1000 – Ordinær drift

U

 

-470

-470

-470

-470

-470

Nej

ØU

Finansposter

U

-2.200

 

 

 

 

 

Nej

ØU

Finansposter

U

 

470

470

470

470

470

Nej

-

-

-

0

0

0

0

0

0

-

Anlægsbevillingen på 2,2 mio. kr. frigives på Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets bevilling på ordinær anlæg, jf. tabel 2.

Tabel 2 – Frigivelse af midler

Udvalg

Aktivitet/Projekt

Bevilling (Nr. og navn)

Beløb i 1.000 kr. i 2026

KTU

Anskaffelse af nyt IT-system til styrket affaldstilsyn

2000 – Ordinær anlæg

2.200

I alt

-

-

2.200

Videre proces

Hvis Borgerrepræsentationen godkender indstillingen, vil Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen fortsætte processen med udviklingen af et nyt IT-system til styrket erhvervsaffaldstilsyn.

 

                                       Søren Wille/

                                                                       Karsten Biering Nielsen

Til top