Håndtering af medlemsforslag om udvikling af Sibeliusgade 84-86, Østerbro
Indstilling
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Klima-, Miljø- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at der vælges mellem to scenarier (bilag 2) med henblik på, at Klima, Miljø- og Teknikforvaltningen udarbejder forslag til lokalplan, og at Økonomiforvaltningen udarbejder forslag til kommuneplantillæg på baggrund af det valgte scenarie for udvikling af Sibeliusgade 84-86. Begge scenarier forudsætter grundkøb af det ca. 1.830 m2 store areal, der i dag lejes til driftsplads (areal A):
- at medlemsforslag om fortsat teknisk anlæg på Sibeliusgade stillet af Enhedslisten, Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti og Alternativet, jf. Borgerrepræsentationen den 26. februar 2026 hermed er håndteret (bilag 3).
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen indstiller over for Klima-, Miljø- og Teknikudvalget,
- at Klima-, Miljø- og Teknikudvalget henviser finansiering af grundkøb af det ca. 1.830 m2 store areal, der i dag lejes til driftsplads, til forhandlingerne om overførselssagen 2026/27 eller Budget 2028.
Problemstilling
Borgerrepræsentationen vedtog den 26. februar 2026’Medlemsforslag om fortsat teknisk anlæg på Sibeliusgade’ fremsat af Enhedslisten, Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti og Alternativet, som pålagde Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen at fremlægge en sag om mulighederne for, at Sibeliusgade fortsat kan anvendes til tekniske anlæg samtidig med, at der skabes plads til nye boliger i området (bilag 3).
NPV a/s ønsker som kommende bygherre, at udvikle Sibeliusgade 84-86 primært med boliger. Bygherren har indgået en aftale med nuværende grundejer Arriva Ryvang Aps, som er betinget af, at der udarbejdes lokalplan for området. Københavns Kommune har som planmyndighed den 1. maj 2025 meddelt accept af at igangsætte en planproces for byomdannelse.
Løsning
Forvaltningerne har udarbejdet forslag til to scenarier (bilag 2), der belyser mulighederne for, at der kan være tekniske anlæg samtidig med, at der skabes plads til nye boliger i området. Scenarierne omhandler udelukkende den overordnede disponering mellem arealer til henholdsvis tekniske anlæg og arealer til byudvikling. Borgerrepræsentationen skal tage stilling til hvilket ét af de to scenarier, der skal arbejdes videre med. I det videre arbejde skal afklares hvilke konkrete anvendelser, der er mulige herunder fordeling mellem boliger og erhverv. Ejendommens samlede grundareal er ca. 32.000 m2. Scenarierne uddybes nedenfor. Bygherre har fået forelagt de to scenerier og deres bemærkninger fremgår nedenfor og af bilag 4.
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen har en driftsplads øst for den private ejers grund. Desuden lejer forvaltningen et areal (areal A, bilag 2) på ca. 1.830 m2 af grundejeren på en lejeaftale, der løber frem til starten af 2029 og kan opsiges af begge parter med tre måneders varsel. Arealet anvendes til parkering og oplag af materiel i tilknytning til den kommunale driftsplads. Driftspladsen har ikke selvstændig vejadgang, men har adgang via areal A. Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen vurderer, at både areal A og en permanent adgang er nødvendig, hvis driften af veje og byrum mv. på Østerbro og Nordhavn skal kunne opretholdes uden væsentlige forringelser. Begge scenarier forudsætter derfor, at kommunen kan erhverve areal A, og at der sikres permanent adgang til driftspladsen, fx gennem udlæg af privat fællesvej.
I begge scenarier afhænger antallet af boliger, af den endelige bebyggelsesprocent og af en række forbehold, der skal undersøges nærmere i planfasen, herunder bebyggelsesplan, friarealkrav, støj, trafik mm.
Herudover skal bemærkes, at der ligger forskellige kommunale institutioner (daginstitution, fritidsklub mm) ved det vestlige matrikelskel (bilag 2), som i dag ikke har selvstændig adgangsvej. Adgangen foregår i dag gennem grundejerens ejendom mod betaling efter lejeaftale mellem grundejeren og Københavns Kommune. Aftalen løber frem til starten af 2029 og kan opsiges af begge parter med tre måneders varsel. Det fremgår af lejeaftalen, at udlejers udviklingsplaner omfatter etablering af en permanent løsning i form af en privat fællesvej, der betjener både ejendommen og de kommunale institutioner på naboejendommen.
Scenarie
1:
Scenarie 1 indebærer, at en
mindre del af området fortsat kan anvendes til tekniske anlæg. Det drejer om
det areal kommunen lejer på ca. 1.830 m2 (areal A), der indgår som supplement
til den kommunale driftsplads til parkering, oplag af materiel mv., kan
erhverves via et grundkøb. Der sikres adgang til den kommunale driftsplads ved
udlæg af privat fællesvej. Der vil derfor være ca. 30.100 m2 grundareal tilbage
til udvikling med boliger og erhverv.
Vælges scenarie 1, videreføres planarbejdet på dette grundlag, forudsat at bygherre fortsat ønsker at realisere projektet som de har tilkendegivet.
Scenarie
2:
Scenarie 2 indebærer, at et
større areal fortsat kan anvendes til tekniske anlæg. Som i scenarie 1 drejer
det sig om det lejede areal (areal A) på ca. 1.830 m2, der indgår som
supplement til den kommunale driftsplads, kan erhverves via grundkøb. Endvidere opretholdes et areal (areal C, bilag 2) ved den
eksisterende værkstedsbygning på ca. 7.800 m2 som teknisk anlæg, der bl.a. vil
kunne anvendes til værksteder og ladestandere til fx
busser. Det bemærkes, at areal C er væsentligt mindre, end det eksisterende
anlæg til busser. Der vil i det viste scenarie 2 være ca. 22.300 m2 grundareal
tilbage til udvikling med boliger og erhverv.
Vælges scenarie 2, vil forvaltningen meddele bygherre beslutningen. Hvis bygherre ønsker at realisere projektet på dette grundlag, fortsættes planarbejdet med udgangspunkt i scenarie 2. Bygherre har imidlertid tilkendegivet, at projektet efter deres vurdering ikke kan realiseres under de vilkår, som følger af scenarie 2.
I så fald er der principielt to muligheder:
- Planarbejdet indstilles. Det gældende plangrundlag opretholdes dermed, så hele området fortsat er udlagt til tekniske formål, og der muliggøres ikke nye boliger. En ny planproces kan eventuelt igangsættes senere, hvis en ny udvikler fremsætter et konkret udviklingsønske.
- Alternativt kan kommunen ved en særskilt politisk beslutning igangsætte en kommunalt drevet planlægning, der muliggør boliger på en del af området og fastholder areal C til tekniske formål. Dette er juridisk muligt, men vil være ressourcekrævende, da der ikke foreligger et konkret projekt eller er en udvikler, som ønsker at realisere planen. Københavns Kommune har ikke almindelig praksis for at udarbejde projektlokalplaner for private boligprojekter uden deltagelse fra en udvikler.
Høring
NPV a/s (bygherre) har fået
forelagt de to scenerier og deres bemærkninger fremgår af bilag 4, side 1-2.
Bygherre vurderer, at scenarie 1 giver rummelighed til at udvikle
området, og at de med en vedtaget lokalplan efter scenariet, vil være positivt
indstillet på, at område A sælges til kommunen således, at kommunen får en
udvidet driftsplads. Endvidere oplyser bygherren, at
projektet ikke vil kunne realiseres efter scenarie 2 jf. ovenfor.
Forvaltningerne bemærker, at bygherrens vurderinger af byggemulighederne i
scenarie 1 og 2 ikke er sammenlignelige i forhold til at vurdere, hvor mange
etagemeter og hvilket antal boliger, der reelt vil kunne muliggøres i de to
foreslåede scenarier. Det endelige omfang afhænger af en række forhold, som
skal undersøges, herunder bebyggelsesprocent, boligstørrelser og -typer,
bebyggelsesplan, friarealkrav, støj og trafik. Derfor er det på nuværende
tidspunkt uvist, præcist hvor mange boliger, der kan rummes i de to scenarier,
dvs. om der kan være flere eller færre boliger end de angivne tal i bilag 4.
Politisk
handlerum
Det kan besluttes, at
- udvalget ikke ønsker at udvikle området med boliger og i stedet bibeholde området som teknisk område og dermed trække tilsagnet om igangsættelse af planproces tilbage.
- udvalget ikke ønsker at bevare et teknisk areal på den private ejendom Sibeliusgade 84-86, og at grunden i sin helhed (inkl. areal A og C) indgår i byomdannelsen med de medfølgende konsekvenser for adgang og kommunal drift.
Hvis indstillingen ikke godkendes, eller hvis bygherren ikke ønsker at udvikle området og der ikke gennemføres en planproces, vil området som i dag være udlagt til tekniske formål. Der vil skulle indgås en særskilt dialog med grundejeren om areal A og om at sikre de nødvendige adgangsforhold til såvel driftspladsen som de kommunale institutioner.
Økonomi
En eventuel erhvervelse af det såkaldte areal A vil medføre udgifter til grundkøb for Københavns Kommune. Såfremt det besluttes at gå videre med et køb, skal Klima-, Miljø- og Teknikudvalget henvise finansiering til grundkøbet i forbindelse med kommende politiske forhandlinger om Overførselssagen 2026/2027 og/eller de ordinære budgetforhandlinger. Det økonomiske overslag for erhvervelsen fremgår af det fortrolige bilag, der er vedlagt sagen (bilag 6 – FORTROLIGT).
Som et alternativ til et grundkøb kan muligheden for at indgå en aftale om mageskifte med grundejeren undersøges uforpligtende frem mod lokalplanforslaget. Heri kan areal A overdrages i bytte for det kommunalt ejede, ikke-varige kolonihaveområde med daghaver (NF Øbro Økohaver), der grænser op til den private ejendom. Kolonihaveområdet (på ca. 2.000 m2) består af 27 lodder. Kommunen vil i givet fald skulle aktivere et erstatningsareal i nærheden (ved Lersøparken) hvor det nuværende ikke-permanente område kan videreføres på permanent basis. Dette vil samtidigt tjene kommunens målsætning fra 2001 om at frigøre ikke-varige daghaver til anden anvendelse, efterhånden som der opstår behov herfor.
Et mageskifte vil kræve afklaring af en række forhold i forbindelse med flytningen af de ikke-varige daghaver. Det forudsættes desuden, at mageskiftet skal kunne gennemføres uden offentligt udbud, hvilket efter gældende regler og praksis kræver Ankestyrelsens samtykke. Det forudsætter bl.a., at der er sammenhæng mellem arealernes størrelse og beliggenhed, og at de byttes til markedspris. Det kan derfor blive nødvendigt med en kontant betaling, hvis arealerne har forskellig værdi, for at undgå ulovlig indirekte støtte.
Videre proces
Den videre proces afhænger af valg af scenarie og bygherres efterfølgende stillingtagen til, om projektet ønskes videreført, jf. afsnittet ’Løsning’.
Hvis Borgerrepræsentationen vælger et scenarie, som der skal arbejdes videre med, udarbejder forvaltningerne et forslag til lokalplan med tilhørende tillæg til kommuneplanen, såfremt bygherren er indforstået hermed. Forvaltningerne forventer at forelægge forslagene for Borgerrepræsentationen i efteråret 2027, hvorefter de sendes i offentlig høring i otte uger. Planerne ventes endeligt vedtaget foråret 2028.
Hvis det vurderes muligt at gennemføre et mageskifte, vil der blive fremlagt en særskilt politisk indstilling herom i forbindelse med den videre lokalplanproces.
Hvis Klima-, Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om, at der skal udarbejdes et budgetnotat om grundkøb af areal A, afhænger gennemførelse af henvisning og finansiering ved forhandlingerne om Budget 2028.
Søren Hartmann Hede Søren Wille