Mødedato: 22.06.2026, kl. 12:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Kommunal garanti for lån til nye almene boliger, AKB København, afd. Stejlepladsen, Vesterbro/Kongens Enghave

Se alle bilag

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget skal tage stilling til kommunal garanti for lån til finansiering af opførelsen af nye almene boliger i AKB København, afd. Stejlepladsen. En kommunal garanti for almene boliger er kommunens sikkerhed over for realkreditinstitutter, som muliggør finansiering af nybyggeri ved lån over 60 % af ejendommens værdi. Borgerrepræsentationen har den 1. december 2022 godkendt projektet. Garantistillelsen er nødvendig for, at lån til finansiering af byggeriet kan udbetales. Sagen er en standardindstilling.

Indstilling

Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen indstiller, at Klima-, Miljø- og Teknikudvalget godkender,

  1. at kommunen stiller garanti for realkreditlån til finansiering af 47 familieboliger og 38 ungdomsboliger, i den almene boligorganisation AKB København. Kommunen skal garantere for 23,7 % (36,1 mio. kr.) af et lån på 152 mio. kr.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen har den 1. december 2022 godkendt et alment nybyggeriprojekt på Flyndervej 10, Vesterbro/Kongens Enghave, med kommunal garantistillelse for lån til arbejderne og har samtidig bemyndiget Klima-, Miljø- og Teknikudvalget til efterfølgende at godkende den konkrete garantistillelse. Teknik- og Miljøforvaltningen gav den 4. september 2024 den endelige godkendelse af projektmateriale, finansiering og anlægsbudget forud for byggestart (skema B), der giver tilladelse til igangsættelse af byggeriet. Forvaltningen har nu modtaget en ansøgning om garantistillelse fra et realkreditinstitut.

Garantien stilles med hjemmel i almenboligloven, jf. bilag 2.

Løsning

Det konkrete byggeri er under opførelse. Oplysninger om garantistillelsen fremgår af nedenstående skema.

De mere generelle oplysninger om en byggesags faser/kommunens sagsbehandling samt lovgrundlaget (almenboligloven, styrelsesloven og lånebekendtgørelsen) er nærmere beskrevet i bilag 2.

Adresse

Flyndervej 10, 2450 København SV

Lån, kr.

152.017.000 kr.

Garanti pct.

23,73 %

Kommunens hæftelse i kr.

36.079.611 kr.

Låntager

Boligselskabet AKB København, afd. Stejlepladsen

Långiver

Realkredit Danmark

Beslutningsdato i BR

1. december 2022

Antal boliger

47 familieboliger og 38 ungdomsboliger

Sagstype

Nye almene boliger

Borgerrepræsentationen besluttede den 18. december 2025 en garantibevilling til nye almene boliger i 2026, hvilket betyder, at forvaltningen administrativt kan godkende nybyggeri af almene boliger uden politisk forelæggelse. Den konkrete garantistillelse vil dog fortsat skulle godkendes af Klima-, Miljø- og Teknikudvalget. Der vil derfor også fremover blive forelagt indstilling om garantistillelse for Klima-, Miljø- og Teknikudvalget i de konkrete sager. Det følger af reglerne i lånebekendtgørelsen.

Politisk handlerum

Der er begrænset politisk handlerum, da Borgerrepræsentationen den 1. december 2022 har godkendt kommunal garantistillelse i forbindelse med den principielle godkendelse af projektets rammer, herunder behov, omfang og anlægsøkonomi (skema A).

Økonomi

Garantien medfører ikke i sig selv bevillingsmæssige konsekvenser for Klima-, Miljø- og Teknikudvalget. Garantien kommer kun til udbetaling, såfremt boligafdelingen ikke selv kan betale ydelserne på lånet. Forvaltningen har ikke på nuværende tidspunkt indikationer på, at garantien vil komme til udbetaling.

Videre proces

Når Klima-, Miljø- og Teknikudvalget har godkendt garantiforpligtelsen, sendes erklæringen om kommunegaranti til underskrift hos klima-, miljø- og teknikborgmesteren og forvaltningens administrerende direktør. Herefter returneres den til realkreditinstituttet.

 

                         Søren Wille

                                                   /  Karsten Biering Nielsen

Til top