Drøftelse af tidligere inddragelse af omverden samt høringsperioden i lokalplaner

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget skal drøfte rammerne for fremtidig inddragelse af omverdenen samt høringsperioden i lokalplanprocesser. Formålet med drøftelsen er at belyse, hvordan borgere og erhvervsliv kan involveres tidligere for at kvalificere byudviklingen og sikre, at lokale input indgår tidligt i processen. Udvalget skal drøfte forskellige modeller for tidlig dialog i opstartsfasen, herunder muligheden for en efterfølgende forkortelse af høringsperioden. Sagen er en drøftelsessag.

Indstilling

Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen indstiller over for Klima-, Miljø- og Teknikudvalget,

1. at rammerne for fremtidig inddragelse af omverdenen i lokalplanprocesser drøftes.

Problemstilling

Sagen forelægges Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, da borgerinddragelsen i dag primært sker via den lovpligtige offentlige høring, efter lokalplanforslaget er færdigudarbejdet. Erfaringerne viser, at denne sene inddragelse begrænser borgernes oplevelse af reel indflydelse, da processen ofte reduceres til reaktioner på allerede trufne beslutninger.

Forretningsudviklingsprojektet ”Borgerinddragelse i lokalplaner”, som er et internt udviklingsprojekt i Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, blev igangsat for at undersøge og imødekomme de politiske ambitioner om en mere reel, tidlig og repræsentativ dialog. Projektets resultater bekræfter erfaringsgrundlaget; en styrket og kvalificeret inddragelse af borgere og erhvervsliv forudsætter en tidlig, fast processuel og organisatorisk forankring i forvaltningen.

Løsning

Udvalget bedes drøfte, hvordan inddragelsen af omverdenen, herunder borgere, erhvervsliv og civilsamfund, bedst kan styrkes i lokalplanprocessen. På baggrund af erfaringer fra forretningsudviklingsprojektet ”Borgerinddragelse i lokalplaner” og gældende praksis, skitseres tre overordnede modeller for fremadrettet inddragelse, med tilhørende fordele og ulemper.

1. Tidlig og struktureret inddragelse i opstartsfasen

I denne model flyttes dialogen med omverdenen frem til opstartsfasen af lokalplanen, hvor to dedikerede inddragelsesspecialister faciliterer processen. Inddragelsen sker på baggrund af stedets egenartsanalyse samt bygherres projektforslag, så lokal viden og erfaringer kan indgå i det planfaglige grundlag tidligt i forløbet. Modellen kræver tilførsel af ressourcer til to faste årsværk (i alt 1.613.000 kr.) og driftsmidler til inddragelsesaktiviteter (i alt 100.000 kr.).

Fordele:

• Borgerne og erhvervslivet får reel mulighed for at påvirke projektets indhold, inden væsentlige beslutninger træffes mellem bygherre og kommune.
• Vigtige temaer og dilemmaer afklares tidligt, hvilket kan kvalificere byudviklingen og give mere målrettede høringssvar senere i processen.
• Modellen kan bidrage til at inkludere grupper, der sjældent deltager i høringer, så beslutningsgrundlaget bliver mere repræsentativt.
• Overordnede politiske mål om øget dialog og medejerskab for byens udvikling understøttes.

Ulemper:

• Kan opleves som en længere proces for bygherre og forvaltning, især hvis ikke alle parter er klar til tidlig dialog.
• Stiller øgede krav til rammesætning, så det tydeligt fremgår, hvilke elementer der reelt kan påvirkes.

2. Tidlig inddragelse med efterfølgende forkortet høringsperiode

Denne model kombinerer tidlig inddragelse i opstartsfasen med en reduktion af den afsluttende offentlige høringsperiode fra otte til fire uger, idet hovedtemaer forventes at være afdækket tidligt.

Fordele:

• Kortere samlet sagsbehandlingstid, da væsentlige knaster og interessemodsætninger adresseres tidligt.
• Mere fokuserede og konkrete høringssvar, da mange overordnede spørgsmål allerede er afklaret.
• Den politisk behandling af høringssvar kan koncentrere sig om kendte hovedkonflikter og mulige alternativer.

Ulemper:

• Nogle aktører, herunder lokaludvalg og foreninger, kan have vanskeligt ved at tilpasse deres interne processer til en kortere høringsperiode.
• Kan opleves som en indskrænkning af demokratisk råderum, hvis ikke processen er tilstrækkeligt robust.

3. Fortsat nuværende praksis

I denne model sker inddragelsen af omverdenen primært i den lovpligtige offentlige høring, efter at lokalplanforslaget er udarbejdet. Tidlig inddragelse vil fortsat være afhængig af særskilte politiske bevillinger til udvalgte projekter fx lokalplan for Jernbanebyen (1.2 mio. kr. i 2023) (bilag 2).

Fordele:

• Kendte og afprøvede rammer for proces og ressourcer.
• Kræver ikke yderligere finansiering eller organisatorisk omstilling.
• Opstartsfasen i lokalplanprocessen er lettere at styre og forudsige for både forvaltning og bygherre.

Ulemper:

• Borgernes mulighed for reel indflydelse begrænses, da beslutninger oftest er truffet, når høringen starter.
• Inddragelse kan opleves som pseudoinddragelse, hvor høringen mest har karakter af reaktion på beslutninger frem for egentlig indflydelse.
• Usammenhængende praksis på tværs af byen, da tidlig inddragelse kun sker i særligt prioriterede sager.

Politisk handlerum
Der kan som udgangspunkt ikke træffes beslutning om selve indholdet i drøftelsen. Udvalget kan dog beslutte, at der på baggrund af udvalgets drøftelse ønskes forelagt ny indstilling om forkortet høringsperiode eller ændret praksis for inddragelse af omverden i lokalplaner.

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

Når Klima-, Miljø- og Teknikudvalget har drøftet sagen, vil forvaltningen fortsætte nuværende praksis.

 

                                             Søren Wille

                                                              / Karsten Biering Nielsen