Krav og hensyn i lokalplaner

Klima- Miljø- og Teknikudvalget skal tage stilling til indholdsrammen for den eksterne analyse af lokalplanområdet. Analysen er bestilt ved Overførselssagen 2025-2026. På baggrund af behandlingen af indstillingen "Mulighed for at bygherre kan udarbejde lokalplaner og forenkling af lokalplanarbejdet" på Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets møde den 16. marts 2026, blev Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen pålagt at undersøge, hvordan forskellige krav i lokalplaner påvirker tidsforbruget i lokalplanprocessen, og hvordan det er muligt at ændre på disse krav. På den baggrund anbefaler forvaltningen, at krav i lokalplaner danner rammen for analysen. Forvaltningen vil fortsætte den nuværende praksis for udarbejdelse af lokalplaner, indtil der foreligger en ekstern analyse af lokalplanområdet.

Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen indstiller, at Klima-, Miljø- og Teknikudvalget godkender,

I forbindelse med Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets behandling af indstillingen ”Mulighed for at bygherre kan udarbejde lokalplaner og forenkling af lokalplanarbejdet” den 16. marts 2026 vedtog udvalget et ændringsforslag, som pålagde Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen at danne et overblik over samtlige af de elementer, der reguleres i dag, som gør lokalplaner mere komplicerede, herunder en beskrivelse af, hvilke elementer der i særlig grad er tidskrævende for forvaltningen. Ved Overførselssagen 2025-2026 (BR 30. april 2026) (A, B, C, F, I, O, V, Ø og Å) blev der afsat midler til at igangsætte en ekstern analyse, som også skal undersøge krav i lokalplanprocessen. I denne indstilling beskrives, hvordan krav påvirker tidsforbruget for udarbejdelse af lokalplaner samt mulighederne for at ændre på disse krav. Derudover beskrives, hvilke elementer der vil indgå i den eksterne analyse, som forvaltningen forventer at forelægge udvalget i andet kvartal 2027. Det samlede overblik over krav i lokalplaner vil ligeledes indgå som en del af den eksterne analyse.

Alle krav i lokalplaner varetager konkrete hensyn som fx boligkvalitet, tryghed og trafiksikkerhed. Når de forskellige hensyn konkretiseres til krav i en lokalplan, er det nødvendigt at afveje og balancere hensynene overfor hinanden og i forhold til det konkrete sted og byggeønsker. Det betyder, at hensyn ikke bliver prioriteret på samme måde i alle lokalplaner, og kravene kan derfor være forskellige fra lokalplan til lokalplan.

Forvaltningen har gennemgået de forskellige krav, der typisk stilles i lokalplaner, og identificeret to typer krav, som komplicerer og dermed er særligt tidskrævende i lokalplanprocessen: 1) Krav, der påvirker bebyggelsesplanen og 2) Krav, der kræver forhandling med bygherre eller koordinering med andre myndigheder, forsyningsselskaber eller forvaltninger, som fx håndtering af ekstremregn. Krav, der påvirker bebyggelsesplanen, vil typisk påvirke tidsforbruget mest, da justeringer ét sted i bebyggelsesplanen kan betyde, at adgangs-, dagslys- og støjforhold ændres, og der derfor skal foretages nye vurderinger.

Krav, der ikke påvirker bebyggelsesplanen eller kræver koordinering og forhandling, påvirker ikke tidsforbruget nævneværdigt. Det kan fx være forvaltningens krav om at etablere hævede gulvkoter i stueetagen ud fra et hensyn til tryghed i byrummet. Når gulvkoten er hævet, er der ikke direkte indbliksgener, beboerne undlader at trække gardiner for deres vinduer og kan have visuel kontakt med byrummet udenfor.

Krav i lokalplaner har ophæng i enten lovgivning, kommuneplanen eller politiske beslutninger. Nogle krav kan administreres med et stort handlerum for forvaltningen, fx bevaring af store gamle træer. Andre krav er mere præcist defineret med mindre handlerum i den enkelte lokalplan til følge, fx parkeringsnormer i kommuneplanen. Hvis forvaltningens handlerum er stort, er det nemt at ændre praksis og enten frafalde eller reducere et krav. Hvis handlerummet er lille, vil det kræve, at ophænget i form af kommuneplan, lovgivning eller tidligere politisk beslutning ændres, hvis kravet skal frafaldes i en lokalplan. I bilag 2 gennemgås eksempler på de krav, der kræver ændring af lovgivning eller kommuneplan, og krav, hvor forvaltningens praksis umiddelbart kan ændres.

Ekstern analyse af lokalplanprocessen

Ifm. Overførselssagen 2025-2026 blev der bestilt en ekstern analyse af lokalplanprocessen med henblik på at reducere sagsbehandlingstiden for lokalplaner. Analysen udarbejdes i forlængelse af den igangværende analyse af almenboligområdet, der kortlægger krav og vilkår til almene byggesager samt boligorganisationernes oplevelser og brugerrejser fra start til slut på tværs af forvaltningens myndighedsområder.

I analysen af lokalplansprocessen lægges der tilsvarende op til et fokus på, om nogle af de krav, der stilles i lokalplanprocessen, kan justeres eller undværes for at gøre lokalplanprocessen mere smidig og reducere sagsbehandlingstiden. Analysen skal resultere i en gennemgang af alle krav, der kan stilles i en planproces, inddelt efter om de har afsæt i hhv. lovgivning, kommuneplansrammer, politiske beslutninger eller forvaltningens praksis og administrationsgrundlag.

Analysen vil også fokusere på at identificere muligheder for forbedringer i forvaltningens processer, så sagsbehandlingstiden kan reduceres. Dette vil ske med inddragelse af bygherrer og developere og skal resultere i en kortlægning af de nuværende processer, herunder de interne greb til optimering af processer, der aktuelt er under implementering. Ligeledes skal analysen tilvejebringe en kortlægning af brugerrejser for bygherrer og developere. Brugerrejserne skal kunne sammenholdes med resultaterne fra almenboligområdet, så de to analyser supplerer hinanden.

Analysen vil undersøge forenklinger af lokalplanprocessen, fx ved princippet om én indgang til kommunen samt en afsøgning af, om lokalplanernes detaljeringsgrad er for høj.

Endelig vil analysen skulle opstille og kvalificere mulige løsningsforslag ved at inddrage relevante erfaringer fra andre kommuner og organisationer, særligt på løsningsforslag om organisering omkring et stærkere organisatorisk ejerskab for fremdrift i planprocesser internt i forvaltningen og i samspil med øvrige forvaltninger i kommunen. 

Analysen forventes færdiggjort i første kvartal 2027, og resultaterne og anbefalinger til videre skridt forventes forelagt udvalget i andet kvartal 2027.

Øvrige igangsatte tiltag

Der er på nuværende tidspunkt igangsat flere tiltag inden for lokalplanområdet med henblik på at belyse og optimere lokalplanprocessen.

I Budget 2026 (BR 2. oktober 2026) (A, B, C, F, I, O, V, Ø, Å, Finn Rudaizky, Helle Jønch og Troels Chr. Jakobsen) blev det besluttet, at Klima- Teknik- og Miljøforvaltningen skulle udarbejde en budgetanalyse frem mod budget 2027. Klima- Teknik- og Miljøudvalget blev orienteret om resultatet af budgetanalysen den 27. april 2026. Som en del af budgetanalysen blev der identificeret syv greb til procesforbedringer i lokalplanprocessen, hvor et af disse bl.a. arbejder med en forenkling af bestemmelserne og detaljeringsniveauet i lokalplaner. Forvaltningen har påbegyndt implementeringen af tre ud af de syv greb.

I august 2026 forelægges et katalog for Klima-, Miljø- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget med forslag til at styrke fremdriften i arbejdet med lokalplanerne, herunder modeller for ændret servicemål for ventelisten.

Herudover har udvalget besluttet, at forvaltningen skal igangsætte et forsøg, hvor bygherrer udarbejder udkast til lokalplansforslag inden for rammerne af kommuneplanen. Forvaltningen forelægger en indstilling om dette til udvalget i efteråret 2026.

Politisk handlerum

Udvalget kan beslutte,

Hvis indstillingen ikke godkendes, igangsættes analysen som besluttet med Overførselssagen, men uden konkret fokus på krav og forbedring af processer ift. lokalplaner.

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Når Klima-, Miljø- og Teknikudvalget har godkendt indstillingen, vil forvaltningen foresætte praksis som hidtil og igangsætte den eksterne analyse af lokalplanprocessen. Udvalget vil få en indstilling til politisk beslutning, når resultaterne fra analysen foreligger.

 

                                   Søren Wille

                                                             / Karsten Biering Nielsen