Ny park i Kløverparken/Quintus, Amager Øst

Indstilling

Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen indstiller, at Klima-, Miljø- og Teknikudvalget godkender,

1. at Klima-, Miljø- og Teknikudvalget indmelder behov om to hektar kommunalt ejet park i byudviklingsområdet Kløverparken/Quintus, jf. løsningsafsnittet.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen har den 30. april 2025 godkendt aftalen mellem regeringen og Københavns Kommune om byudvikling og infrastruktur til Lynetteholm og dermed besluttet at igangsætte udviklingen af et nyt byområde på 62 ha kaldet Kløverparken/Quintus, jf. bilag 2.

I gældende Kommuneplan 2024 indgår et servicemål om, at borgere i nye byområder maksimalt skal gå 500 meter fra deres bolig til et større grønt område på mindst to hektar. Opfyldelse af målet i Kløverparken/Quintus kræver anlæggelse af en ny park, som det fremgår af løsningerne i Arealplan for Grønne Områder. Det er op til Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, som fagudvalg, aktivt at indmelde arealbehov, så det kan indgå i den videre planlægning på samme måde som andre fagudvalg indmelder arealbehov for fx skoler og svømmehaller. Der er derfor behov for at få afklaret, om Klima-, Miljø- og Teknikudvalget ønsker at arbejde videre med en to hektar kommunalt ejet park i byudviklingsområdet Kløverparken/Quintus. Denne afklaring sikrer mulighed for at søge rettidig finansiering af parken ved kommende budgetforhandlinger, samt at By og Havn kan indskrive arealbehovet i rammerne for konkurrencen om helhedsplan for området, jf. bilag 3.

Løsning

Der findes forskellige løsninger, hvorpå kommunen kan imødekomme servicemålet den gældende Kommuneplan 2024 om, at borgere i nye byområder maksimalt skal gå 500 meter fra deres bolig til et større grønt område på mindst to hektar. Der kan indmeldes et arealbehov til etableringen af en kommunalt ejet park, der vil kunne udløse, at enkelte dele af området får en tættere og højere bebyggelse, eller man kan vælge i stedet at pulje friarealer fra boligbebyggelsen til en private ejet park i bebyggelsesplanen, der til gengæld vil kunne give mindre gårdrum til boligerne, idet friareal fjernes her fra og samles i en park. De to mulige løsninger er uddybet nedenfor. Forvaltningen anbefaler, at der indmeldes et behov til etablering af en kommunalt ejet park, der samlet set sikrer flest mulige grønne byrum, og størst indflydelse på den fremtidige udvikling og drift af parken. 

Kommunalt ejet park i byudviklingsområdet Kløverparken/Quintus
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen vurderer, at en kommunalt ejet park, som løsning på at opfylde kommuneplanens servicemål om adgang til et større grønt område vil bidrage bedst til at indfri intentionerne i Vores København om ”At alle københavnere har adgang til et grønt byrum i deres kvarter, og at alle bydele har både store og små grønne arealer” (Plads til byens liv). Kommunalt ejerskab af parken giver byområdet flest grønne byrum både i de helt nære friarealer ved boligerne og i de fælles grønne mødesteder som parken er. Samtidig sikrer kommunalt ejerskab den størst mulige politiske indflydelse på parken over tid for fremtidige generationer og nye behov.

Parken vil være et lokalt samlingspunkt for mange nye københavnere og indgå i en urban kontekst i det nye tætte byområde. Parken vil kunne bidrage til høj biodiversitet med træer, årstidsvarieret beplantning, opsamling af regnvand, og har gode rekreative og trygge opholdsmuligheder med bænke, belysning, stiforløb, græsflader til picnic og børnefødselsdage, legeplads og offentligt toilet, mindre driftskur mm.

Ved kommunalt ejerskab af parken vil det være op til kommunen at erhverve, anlægge, drifte samt udvikle parken løbende over tid i forhold til fremtidige politiske dagsordener, og behov som for eksempel ønsker til øget biodiversitet, nye rekreative aktiviteter og øget toiletkapacitet mm. Denne model er aftalt i byudviklingsområdet Jernbanebyen, hvor der indgår to hektar kommunalt ejet park i planlægningen af området.

Park med puljede friarealer
En park på minimum to hektar som løsning på servicemålet i kommuneplanen kan også indgå i bebyggelsesplanen ved, at man puljer friarealer fra boligbebyggelsen. Derved åbnes der mulighed for at kunne etablere relativt mindre private gårdrum til boligerne, da friarealerne indarbejdes i parken. Det giver samlet set færre nære grønne rekreative arealer i det nye byområde. De private grundejere ejer arealet, anlægger og drifter parken. Anlæg og drift finansieres af grundejerne. Parkens udvikling over tid vil være uden for politisk indflydelse, hvis ændringer holder sig indenfor gældende lokalplan og lovgivning. Parken vil areal- og indholdsmæssigt blive defineret i lokalplan for området, og kan ikke senere udskilles og frasælges som en selvstændig matrikel, da der er bundet friarealer til boliger i parken. Denne model er bl.a. afprøvet i byudviklingsområdet Grønttorvet, hvor der er puljede friarealer i en to hektar privat ejet offentlig tilgængelig park, ”Grønttorvsparken”.

Konsekvenserne ved løsningerne
Måden hvorpå arealerne til parken indarbejdes i det videre arbejde påvirker bebyggelsesplanen, der skal efterleve de aftalte bebyggelsesprocenter i aftalen om byudviklingsområdet. En kommunalt ejet park giver samlet set flest rekreative grønne arealer for de kommende borgere, da man både etablerer en park plus de påkrævede friarealer til boligerne. Det betyder, at friarealerne skal indarbejdes andre steder i bebyggelsen, typisk i boligbebyggelsernes gårdrum, og at bebyggelsen lokalt kan blive tættere og højere for at opnå samme bebyggelsesprocent. Hvis man fremfor en kommunal ejet park i stedet ønsker, at pulje friarealer fra boligbebyggelsen til en private ejet park, skal det bemærkes, som det fremgår ovenfor, at det ikke er muligt senere at overdrage parken til kommunalt ejerskab, da der er bundet friarealer til boliger i parken. Den endelige fordeling af områdets samlede funktioner herunder etableringen af en park i området fastlægges i forbindelse med den kommende helhedsplan for området.

Politisk handlerum

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget kan beslutte, at  

• henvise en hensigtserklæring om valg af kommunalt ejerskab af park til Budget 2027.

  Hvis der bestilles hensigtserklæring til Budget 2027, vil Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen udarbejde en hensigtserklæring om valg af ejerskab til Budget 2027. Besluttes det i Budget 2027 at parken skal være kommunalt ejet, vil forvaltningen udarbejde budgetnotat om finansiering til Budget 2031.

   

• indmelde arealbehov for ny park, hvor der kan indgå friarealer i parken. Dette betyder, at parken bliver anlagt og driftet af de private grundejere uden mulighed for overdragelse til kommunen efterfølgende

Hvis Klima-, Miljø- og Teknikudvalget ikke godkender indstillingen, vil der ikke blive indmeldt arealbehov for ny park i byudviklingsområdet.

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Det skal dog bemærkes, at for at parken kan blive offentlig tilgængelig kommunalt ejet park, skal der afsættes midler i forbindelse med kommende budgetforhandlinger. Økonomiforvaltningen og Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen anbefaler derfor, at der udarbejdes en hensigtserklæring til Budget 2027 om det videre arbejde med en kommunalt ejet park i Kløverparken/Quintus. Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen vurderer, at planlægnings- og anlægsomkostningerne kan ligge på 3.000-6.000 kr. pr. m2, i alt mellem 60-120 mio. kr. Endelige planlægnings- og anlægsudgifter, herunder tilhørende afledt drift, skal kvalificeres i den videre projektering, når helhedsplan og lokalplan er udarbejdet og arealet er udpeget.

Med forbehold for tidsplansændringer for udviklingen af hele området, forventes finansieringen at kunne indgå i forhandlingerne om Budget 2031. Hvis der i den forbindelse afsættes finansiering, vil parken forventeligt kunne ibrugtages i 2035.

Videre proces

Når Klima-, Miljø- og Teknikudvalget har godkendt indstillingen, vil forvaltningen indmelde arealbehovet og beslutningen til Økonomiforvaltningen, der vil sikre, at beslutningen vil indgå i By og Havns helhedsplankonkurrence for udvikling af Kløverparken/Quintus.

Søren Wille

/ Rikke Skovbølling Brandt