Håndtering af medlemsforslag om fossilfri havn
Der skal tages stilling til håndtering af medlemsforslag i Borgerrepræsentationen om fossilfri havn. Medlemsforslaget har ledt til, at der er sendt henvendelse til miljøministeren fra overborgmesteren, kultur-, fritids, og borgerserviceborgmesteren og klima-, miljø- og teknikborgmesterenom muligheden for at skabe en fossilfri havn i Københavns inderhavn. Derudover skal der tages stilling til, at Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen igangsætter et samarbejde mellem Københavns Kommune og By & Havn med henblik på en langsigtet plan og incitamentsstruktur for omstilling af havnerundfarterne til fossilfri drift. Det er vurderingen, at den nuværende lovgivning på området ikke giver incitament til at omstille driften i Københavns Havn til fossilfri. Det er i dag teknologisk muligt at omstille turbådene til eldrift, men det vil være både omkostningstungt og tidskrævende for operatørerne at gennemføre en fuld omstilling.
Indstilling
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen indstiller over for Klima-, Miljø- og Teknikudvalget,
- at
forvaltningen igangsætter et samarbejde mellem Københavns Kommune og By
& Havn med henblik på en langsigtet plan og incitamentsstruktur for
omstilling af havnerundfarterne, jf. løsningsafsnit.
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller over for Klima-, Miljø- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget,
- at det tages til efterretning, at Københavns Kommune har henvendt sig til miljøministeren om at indgå i dialog om at skabe en fossilfri havn i Københavns inderhavn, jf. bilag 3.
- at det godkendes, at medlemsforslag om fossilfri havn stillet af Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet den 6. marts 2025 hermed er håndteret, jf. bilag 2.
Problemstilling
Borgerrepræsentationen godkendte den 6. marts 2025 et medlemsforslag om fossilfri havn stillet af Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet, jf. bilag 2, som pålægger overborgmesteren, kultur-, fritids- og borgerserviceborgmesteren samt klima-, miljø- og teknikborgmesteren at gå i dialog med By & Havn og staten om at skabe en fossilfri havn i Københavns inderhavn og de kanaler, der er forbundet med inderhavnen, jf. bilag 2 punkt 1. Medlemsforslaget pålægger også Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen i samarbejde med Økonomiforvaltningen at afdække, hvad der teknisk skal til, for at havne- og kanalrundfartsbådene kan overgå til fossilfri drift, jf. bilag 2 punkt 2.
Løsning
Dialog med staten om fossilfri havn
Det tidligere arbejde med maritime miljøzoner har vist, at der er brug for en ny miljølovgivning, hvis By & Havn skal have lovhjemmel til at stille miljøkrav i deres eksisterende aftaler med operatørerne af havnerundfarter i Københavns Havn. På den baggrund har overborgmesteren, kultur-, fritids- og borgerserviceborgmesteren og klima-, miljø- og teknikborgmesteren rettet henvendelse til miljøministeren med et ønske om, at staten indgår i dialog med Københavns Kommune om muligheder for ændringer i lovgivningen, der gør det muligt for By & Havn på kort sigt at stille krav til fossilfrihed for virksomheder, der opererer i Inderhavnen, jf. bilag 3. Brevet er udarbejdet i samarbejde mellem de tre forvaltninger. Kultur-, Fritids-, og Borgerserviceforvaltningen har vurderet, at sagen ikke skal behandles på Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget.
Afdækning
af, hvad der teknisk skal til, for at havne- og kanalrundfartsbådene kan overgå
til fossilfri drift
Klima-, Miljø- og
Teknikforvaltningen har i samarbejde med Økonomiforvaltningen afdækket, hvad
der teknisk skal til for omstille havne- og kanalrundfart til fossilfri drift,
jf. bilag 4. Afdækningen er udført med input fra By & Havn, de to nuværende
operatører af større havne- og kanalrundfarter, Movia og Amsterdam Kommune.
Amsterdam Kommune har siden 2024 stillet krav om, at nye både skal være emissionsfri
og siden 2025, om at passager- og transportbåde skal være emissionsfri, mens
der er besluttet en fuld omstilling (fx færger) fra senest 2030.
Det er i dag teknologisk muligt at omstille turbådene til eldrift, men det vil være både omkostningstungt og tidskrævende at gennemføre en fuld omstilling. Operatørerne påpeger desuden, at batterikapaciteten med den nuværende teknologi er en udfordring for nogle bådtyper, ligesom der skal sikres tilstrækkelig ladeinfrastruktur og kapacitet på elnettet for at facilitere en omstilling af kanalbåde til fossilfri drift.
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen vurderer, at grunden til, at operatørerne i Københavns Havn ikke er nået længere med omstillingen af deres flåder er, at der ikke findes incitament til omstillingen i den eksisterende lovgivning og i de nuværende besejlings- og areallejeaftaler. Havne- og kanalrundfartsbådene sejler efter besejlingsaftaler, som indgås mellem By & Havn og de pågældende selskaber. Aftalerne med de to nuværende operatører af de større havne- og kanalrundfarter udløber i 2037 og indeholder ikke særlige miljøkrav. Operatørerne har desuden lejet landarealer på Refshaleøen, hvor de har værft, og hvor bådene ligger fortøjet om natten. Efter aftalernes udløber i 2037 skal området byudvikles, jf. kommuneplan 2024.
Havnens Skibsreparationer, der ejer Nettobådene og råder over 13 både, tilkendegiver, at de stadig er i undersøgelsesfasen ift. at overgå til eldrift, men at de hidtil kendte batterier ikke er stabile nok.
Stromma, der ejer Canal Tours, har tilkendegivet en vilje til at foretage en gradvis omstilling af deres både under forudsætning af, at der i dialog med By & Havn findes løsninger på forlængelse af besejlingsaftaler og arealleje efter 2037. Stromma oplyser, at det vil koste et op mod et trecifret millionbeløb at konvertere hele deres flåde til eldrift. Strommas villighed til at foretage investeringer i konverteringer, afhænger derfor af, om de vil kunne opnå en forlængelse af besejlingsaftalen efter 2037, for at få en sikkerhed for deres investering. Aktuelt har By & Havn lovet at forlænge besejlingstaftalen for Strommas prototype-elbåd til 2038, hvis prototypen kommer i drift i 2026, og Stromma tilkendegiver, at en lignende forlængelse af besejlingsaftalen, i takt med at Stromma omstiller flere af deres både til el, vil give en væsentlig større sikkerhed for deres investeringer i omstillingen. Ift. areallejen tilkendegiver By & Havn, at det er svært at forlænge lejen af Strommas nuværende landareal på Refshaleøen udover 2037, da området skal byudvikles, jf. KP24.
Mulige
incitamenter indenfor de nuværende rammer
By & Havn oplyser til
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, at de kan stille krav til fartøjer, der
anløber By & Havns egne anlæg/bolværker/kajer, herunder at fartøjerne fx
skal være drevet af ikke-fossile brændstoffer. Forvaltningen har i dialog med
By & Havn identificeret, at der kan skabes incitament til en gradvis
omstilling inden 2037, hvis der etableres et samarbejde mellem Københavns
Kommune og By & Havn med henblik på en langsigtet plan for omstilling af
havnerundfarterne. En sådan plan kan fx inkludere:
- Udpegning og etablering af nye arealer til fortøjning og ladeinfrastruktur til havnerundfarterne ved Københavns Kommunes eller By og Havns egne bolværker i den indre del af havnen, hvor der i vandareallejekontrakter stilles krav om el frem mod og efter, at areallejen ved Refshaleøen udløber i 2037.
Dette vil løse udfordringen med, at der ikke er udpeget et areal, hvor havnerundfarterne kan ligge fortøjet for natten efter 2037 og samtidig stille operatørerne i udsigt, at deres både skal være omstillet for at kunne få en attraktiv kajplads i 2037.
Der skal sideløbende være dialog med operatørerne ift. udpegning af nyt værftsområde efter areallejeaftalen på Refshaleøen udløber. Dette er en forudsætning for operatørernes muligheder for vedligehold af deres både efter 2037, men har ikke direkte betydning for selve omstillingen til el. By og Havn oplyser, at det er deres ansvar at udpege et nyt værftsområde for operatørerne. Der er endnu ikke identificeret en alternativ placering, men det drøftes løbende i By & Havn.
- Evt. fredeliggørelse af Nyhavn gennem ophør af areallejekontrakter til kanalrundfarterne i området efter 2037.
En ny placering af havnerundfart kan åbne mulighed for at fredeliggøre Nyhavn, samtidigt med at det vil gøre det nemmere for flere aktører at etablere sig i København på konkurrencedygtige vilkår. Der er allerede interesserede aktører med el-drevne både, som ønsker adgang til lige konkurrencevilkår. Da der i dag ikke er plads til mere end to operatører i Nyhavn, nyder de to en fordel, som andre ikke umiddelbart kan opnå. Ved at placere alle både samme sted, vil man indirekte kunne fremme omstillingen til el ved at give nye aktører lige adgang, og der kunne samtidigt opnås mere ordnede forhold ift. adgangsforhold, transport og støttefaciliteter.
Uanset udvikling af en fælles plan for omstilling opfordrer By & Havn fortsat operatørerne til at foretage omstillingen uafhængigt af deres nuværende kontrakt med henvisning til, at der efter kontraktens udløb kan komme begrænsede adgangsforhold for turbåde, der ikke sejler på fossilfrie drivmidler.
Politisk handlerum
Klima-, Miljø- og Teknikudvalget kan sende sagen tilbage til Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, hvis der er andre ønsker til håndtering af medlemsforslaget, herunder ændringer til den foreslåede videre proces om at etablere et samarbejde med By og Havn om en langsigtet plan for omstilling af havnerundfarterne. Det kan fx være med henblik på, at forvaltningen afsøger andre incitamentsstrukturer end forlængelse af besejlings- og areallejeaftaler, som vil kunne understøtte en hurtigere omstilling, herunder fx etablering af puljeordninger eller lignende.
Økonomi
Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.
Videre proces
Når Klima-, Miljø- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget har godkendt indstillingen, vil Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen kontakte By & Havn med henblik på at etablere et samarbejde om en langsigtet plan for omstilling af havnerundfarterne.
Søren Hartmann Hede Søren Wille