Mulighed for at bygherre kan udarbejde lokalplaner og forenkling af lokalplanarbejdet

På baggrund af to ændringsforslag har forvaltningen undersøgt, hvordan det kan gøres muligt for bygherrer at udarbejde lokalplanforslag for derved at forkorte lokalplanprocessen, samt hvordan lokalplanerne kan gøres mindre komplicerede og derved lettere at udarbejde og godkende. Forvaltningen foreslår, at den nuværende praksis for udarbejdelse af lokalplaner fastholdes, og at forvaltningen fortsat har fokus på at udarbejde lokalplaner, så de formuleres så enkelt som muligt uden at mindske kvaliteten. Klima-, Miljø- og Teknikudvalget skal tage stilling til, om forvaltningen skal fortsætte den nuværende praksis, eller om forvaltningen skal arbejde videre med muligheden for udlicitering og forenkling.

Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen indstiller, at Klima-, Miljø- og Teknikudvalget godkender,

I forbindelse med Teknik- og Miljøudvalgets behandling af indstillingen ”Opfølgning på tiltag i indsats for nedbringelse af ventelisten for lokalplaner” den 19. maj 2025 vedtog udvalget to ændringsforslag, som pålagde Teknik- og Miljøforvaltningen at gøre det muligt for større og professionelle bygherrer at udarbejde lokalplanforslag efter en kommunalskabelon og at komme med forslag til, hvordan lokalplanerne kan gøres mindre komplicerede og derved lettere at udarbejde og godkende. Forvaltningen har derfor undersøgt, om det vil få bygherrer hurtigere igennem lokalplanprocessen, hvis de stod for udarbejdelsen af selve lokalplanforslaget, og om det er muligt at forenkle lokalplanerne, så de bliver lettere at udarbejde og godkende.

Mulighed for at bygherrer udarbejder lokalplaner
Forvaltningen har undersøgt, hvordan det kan gøres muligt for større og professionelle bygherrer at udarbejde lokalplanforslag efter en kommunalskabelon for at komme hurtigere igennem lokalplanprocessen. Generelt bemærker forvaltningen, at der er flere faktorer end udarbejdelsen af lokalplanforslaget, der påvirker hvor hurtigt en lokalplan kan udarbejdes.

I den nuværende lokalplanproces udarbejder bygherre en stor del af materialet til en lokalplan, herunder tegningsmateriale, skyggediagrammer og miljørapport, men selve opsætningen og udformningen af redegørelse og bestemmelser udarbejdes af forvaltningen. Når forvaltningen har skrevet lokalplanen med bidrag fra bygherre, får bygherre forvaltningens udkast til kommentering.

Forvaltningen vurderer, at udarbejdelsen af lokalplanen udgør en lille andel af den samlede lokalplanproces. Det er forhandlingerne om indholdet af lokalplanen, der tager tid at afsøge, afveje og finde kompromiser for – både med bygherre, men også relevante fagområder og forvaltninger internt i kommunen. Før udarbejdelsen af selve lokalplanen består lokalplanprocessen også af en afklaringsfase, hvor forvaltningen og bygherre i fællesskab ser på rammerne, stedet og projektet for at kvalificere udviklingsønsket. Længden af afklaringsfasen afhænger af sagens kompleksitet og kan variere i længde fra et par måneder til mere end et år. Efterfølgende skrives lokalplanen, der består af en redegørelse, bestemmelser og tegninger. Forvaltningen vurderer, at denne fase typisk tager et par uger til en måned (bilag 2).

En lokalplan udarbejdet af en bygherre skal stadig gennem den samme politiske proces og høring, som planer udarbejdet af forvaltningen. En lokalplan, der ikke er delegeret, skal til politisk behandling af lokalplanforslaget (10 uger) og dernæst sendes i høring (typisk 8 uger) (bilag 3). Hvis der er en startredegørelse, skal denne også behandles politisk (8-10 uger). Herefter skal forvaltningen behandle høringssvar (op til 4 uger) og til politisk behandling ved endelig vedtagelse af lokalplanen (10-12 uger).

Når forvaltningen skriver lokalplaner, sikres der ensartethed og samme kvalitet både sprogligt og indholdsmæssigt. Ensartetheden er bl.a. en fordel i forbindelse med byggesagsbehandling, da det gør det lettere at sagsbehandle efter, når der er større forudsigelighed og genkendelighed i formuleringerne. Der er løbende erfaringsudveksling mellem lokalplanområdet og byggesagsbehandling, så kvaliteten kontinuerligt forbedres. Herudover er det en fordel for både borgerne og de politiske udvalg, at lokalplanerne er formuleret ensartet, så det er nemt at finde de oplysninger, man søger, og så man kan sammenligne regler og bestemmelser mellem forskellige områder.

Hvis en lokalplan er udarbejdet af en bygherre, vil lokalplanen skulle gennem en kvalitetssikring og juridisk vurdering af forvaltningens planlæggere og jurister for at sikre, at lokalplanen overholder forvaltningens rammer. I lokalplanprocessen vil der skulle afsættes nødvendig tid af til dette, da der vil være behov for dette uanset typen af lokalplan. Dertil skal det fremhæves, at en lokalplan er at betragte som en forvaltningsakt, da det er en afgørelse i forvaltningsretlig forstand. Det betyder, at afgørelsen er underlagt kravene efter forvaltningsloven, herunder fx tilvejebringelse af sagsoplysninger, begrundelse, habilitet, klagevejledning mv. Det er derfor Københavns Kommune, som har ansvaret for den endelige lokalplan og som har den retlige kompetence til at sikre, at lokalplanen er korrekt. Det vil sige, at bygherren kan foretage sagsforberedelsen og lave udkast til lokalplan, men forvaltningen skal træffe beslutning om det endelige indhold og vedtagelse af lokalplanen. Det vil således være tidskrævende for forvaltningen at kvalitetssikre og endeligt vurdere en konkret lokalplan, som en bygherre har udarbejdet et udkast til.

På den baggrund vurderer forvaltningen, at en bygherre ikke vil komme hurtigere igennem lokalplanprocessen ved selv at skrive lokalplanforslaget, og at det ikke vil spare ressourcer i forvaltningen. Forvaltningen har også været i dialog med andre kommuner og private rådgivere, hvilket ikke har givet anledning til at ændre forvaltningens vurdering. Forvaltningen arbejder pt. på at effektivisere afklaringsfasen for lokalplaner i forbindelse med indsats for nedbringelse af ventelisten.

Mindre komplicerede lokalplaner
Forvaltningen har også undersøgt, hvordan lokalplanerne kan gøres mindre komplicerede og derved lettere at udarbejde og godkende.

Forvaltningen var i 2017 igennem en større forenkling og systematisering af lokalplaner, som var politisk bestilt (Teknik- og Miljøudvalget den 21. august 2017). Siden da har forvaltningen haft fokus på, at lokalplanerne formuleres så enkelt som muligt, og at detaljeringsgraden følger kategorisering/kompleksiteten af lokalplanen. Der sker løbende en forenkling af redegørelsen og bestemmelserne i lokalplanerne. Forvaltningen vurderer ikke, at det på nuværende tidspunkt vil være muligt at forenkle yderligere uden at lempe på kvaliteten.

En del af kompleksiteten i lokalplaner er foranlediget af politiske ønsker. Det gør sig bl.a. gældende for implementering af biodiversitet og hjemmehørende arter, krav om studieaktivitet i private ungdomsboliger, almenboligkravet, bevaringsværdige træer mv. Når der stilles ændringsforslag fra udvalget til en konkret lokalplan, er der efterfølgende en konkret afvejning af, om det bliver indarbejdet som praksis for kommende lokalplaner. Bygherre oplyses i afklaringsfasen om politiske vedtagne og andre krav til den konkrete lokalplan. Andre dele af kompleksiteten er nødvendige, som fx omfang og placering af anvendelser, og når der planlægges for støjfølsomme anvendelser (boliger) i et område med meget støj.

Politisk handlerum
Udvalget kan beslutte,

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Når Klima-, Miljø- og Teknikudvalget har godkendt indstillingen, vil forvaltningen foresætte praksis som hidtil, medmindre udvalget vælger at beslutte et eller flere af de tiltag, der er beskrevet i det politiske handlerum.

                                               Søren Wille

                                                              / Karsten Biering Nielsen