Analyse af seniorers boligønsker og flyttemobilitet

Indstilling

1. at analyse af seniorers boligønsker og flyttemobilitet tages til efterretning.

Problemstilling

Løsning

• Udvalgte resultater fra en kvalitativ analyse af seniorers boligønsker samt motivation og barrierer for flytning, som Epinion har gennemført for Københavns Kommune (Bilag 3).
• En kortlægning af adgangsvenlige boliger i den eksisterende boligmasse.
• En gennemgang af kommunens muligheder og barrierer for at øge tilgængeligheden i den eksisterende boligmasse.
• Erfaringer fra andre kommuner med fokus på seniorers boligønsker og flyttekæder.

• De fleste af de adspurgte seniorer i den kvalitative analyse ønsker at blive boende længst muligt i deres nuværende bolig og nærområde.  
• Tanker om flytning opstår primært ved større livsændringer, f.eks. helbredsforringelse eller ændrede familieforhold, som når børnene flytter hjemmefra eller ved skilsmisse.  
• Flytning opleves som økonomisk, praktisk og følelsesmæssigt krævende. Økonomi udgør den væsentligste overvejelse ifm. flytning, hvor mange frygter højere boligudgifter og tab af økonomisk tryghed. Praktisk udgør oprydning, fraflytning, transport og etablering i en ny bolig store barrierer.  
• Mange af de adspurgte efterspørger trygge, overskuelige boliger med gode adgangsforhold, hvis de skulle flytte. Dog er der stor spredning i opfattelserne af, om næste bolig skal være større, mindre eller samme størrelse. Nybyggeri opfattes generelt som karakterløst og uattraktivt. Der er interesse for bofællesskaber – især aldersblandede – men bl.a. økonomiske og sociale barrierer bremser realiseringen.
• Der findes et betydeligt udbud af boliger i København med to og tre værelser, der er adgangsvenlige – ca. 120.500 boliger, svarende til 35 pct. af den samlede boligmasse. Kun en mindre andel af seniorerne bor i boliger, der er adgangsvenlige. Udfordringen handler derfor også om, hvordan boligerne i den eksisterende boligmasse er fordelt.  
• Der er tekniske og arkitektoniske begrænsninger for at øge tilgængeligheden i den eksisterende boligmasse gennem f.eks. etablering af elevator og niveaufri adgang i ældre ejendomme. I mange tilfælde er det mere realistisk for den enkelte at flytte til en bolig, der allerede opfylder tilgængelighedskrav, frem for at tilpasse den eksisterende bolig.  
• Kommunen kan yde støtte til hjælpemidler og mindre boligtilpasninger efter Serviceloven, men mulighederne er begrænsede. I private boligejendomme kan der, som del af en kommunalt støttet bygningsfornyelse, gives tilskud til forbedring af tilgængelighed til boliger (herunder via elevatorer). I den almene sektor kan tilgængeligheden øges ifm. fysiske helhedsplaner og renoveringer støttet af Landsbyggefonden, men kræver større investeringer.
• Flere kommuner arbejder målrettet med at styrke seniorers flyttemobilitet gennem attraktive alternativer og incitamenter til flytning. Der er dog på nuværende tidspunkt begrænsede erfaringer med at sætte gang i flyttekæder.

1. Praktisk hjælp ifm. flytning
   Praktisk og social støtte – f.eks. oprydnings- og flytte­service eller rådgivning om økonomi og boligmulighe­der – kan mindske uoverskueligheden ved at flytte.
   
   Hvad kan Københavns Kommune gøre?
   Det skal undersøges, hvilke muligheder der er, for at kommunen kan understøtte borgerne i at finde ny bolig og flytte dertil. En sådan indsats kan med fordel koordineres med frivil­lige organisationer, boligorganisationer og pårørende. 
   
   
2. Fremtidssikring af den eksisterende boligmasse
   Adgangsforhold spiller en stor rolle i borgernes over­vejelser om en evt. ny bolig. Bedre adgangsforhold (elevatorer, ramper, niveaufri adgang) gør det muligt for seniorer at blive i deres bolig længere og kan samtidig gøre flere eksisterende boliger attraktive for seniorer.
   
   Hvad kan Københavns Kommune gøre?
   Kommunens muligheder for at øge tilgængeligheden i den eksisterende boligmasse fremgår af kapitel 4 (bilag 1). Københavns Kommune kan sikre, at der er kendskab til de ordninger, der er for, hvordan kommunen kan støtte etablering af tilgængelige boliger og øget tilgæn­gelighed i eksisterende byggeri. 
   
   
3. Skab et varieret boligudbud
   Mange seniorer ønsker at blive i samme ejerform som i dag, mens andre ser en gevinst ved at skifte. Et bredt og fleksibelt udbud af ejer-, andels- og lejeboliger er derfor afgørende for at skabe reelle flyttemuligheder. Desuden flytter seniorer helst inden for egen bydel. Et større ud­bud af mindre, tilgængelige boliger i eksisterende kvarte­rer kan derfor være centralt for at sætte gang i flyttekæder.
   
   Hvad kan Københavns Kommune gøre?
   Københavns Kommune stiller krav til nye boligers stør­relser i Kommuneplanen for at sikre et varieret udbud af tidssvarende boliger. Hovedformålet med bestem­melserne om boligstørrelser er at skabe bedre tilgæn­gelighed til boligmarkedet for forskellige familietyper og indkomstgrupper. Det handler først og fremmest om, at der skal etableres varierede boligstørrelser, som imødekommer forskellige gruppers ønsker og behov. Udviklingen i nyopførte boligers størrelse peger på, at ændringerne i boligstørrelsesbestemmelserne fra den forrige kommuneplan fra 2019 er ved at slå igen­nem i form af flere mindre boliger og en lavere gen­nemsnitlig boligstørrelse. 
   
   
4. Aldersblandede bofællesskaber
   Seniorerne i den kvalitative undersøgelse giver udtryk for, at de vil foretrække at bo i et aldersblandet bofæl­lesskab, hvor deltagelse i fællesskabet er fleksibelt – i det omfang, de har lyst til at bo i et bofællesskab. Det kan gøre denne boform mere attraktiv og bidrage til, at flere seniorer overvejer at flytte tidligere i livet.
   
   Hvad kan Københavns Kommune gøre?
   Københavns Kommune har med kommuneplanen ikke mulighed for at regulere andre ejerformer end almene boliger. Tilsvarende kan kommunen heller ikke med planlægningen regulere særlige organiserings­former, f.eks. bofællesskaber eller byggefællesskaber.
   
   Kommuneplanen kan dog stille krav til boligstørrelser. Den nuværende kommuneplan sænker mindste bolig­størrelsen fra 50 m2 til 40 m2 og kræver fællesarealer på mindst 10 pct. af boligarealet, hvor det tidligere var 12,5 pct. Dette for at skabe mere fleksible rammer for bofællesskaber og gøre det nemmere at etablere dem.
   
   I publikationen ”Vejledning for almene bofællesskaber i København” er samlet anbefalinger, gode råd, retnings­linjer og rammer for etableringen af almene bofælles­skaber i Københavns Kommune. Heri indgår også kom­munens rolle i etablering af almene bofællesskaber.

Økonomi

Videre proces