Mødedato: 16.03.2026, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Kommunal garanti for lån til nye almene boliger, Boligforeningen 3B afd. Generationernes Byhus, Københavns S

Se alle bilag

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget skal tage stilling til kommunal garanti for lån til finansiering af opførelsen af nye almene boliger i Boligforeningen 3B afdeling Generationernes Byhus. En kommunal garanti for almene boliger er kommunens sikkerhedsstillelse over for realkreditinstitutter, som muliggør finansiering af byggeri og renovering ved lån over 60 % af ejendomsværdien. Borgerrepræsentationen har den 20. maj 2021 godkendt projektet. Garantistillelsen er nødvendig for, at lån til finansiering af byggeriet kan udbetales. Sagen er en standardindstilling.

Indstilling

Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen indstiller, at Klima-, Miljø- og Teknikudvalget godkender,

  1. at kommunen stiller garanti for realkreditlån til finansiering af etablering af 32 ungdomsboliger, 86 familieboliger, hvoraf 24 er seniorboliger og danner et familieboligbofællesskab i den almene boligorganisation Boligforeningen 3B afd. Generationernes Byhus. Kommunen skal garantere for 55,83 % (129,6 mio. kr.) af et lån på 232,2 mio. kr.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen har den 20. maj 2021 godkendt et alment nybyggeriprojekt på Robert Jacobsens Vej 48A m.fl. med kommunal garantistillelse for lån til arbejderne (skema A) og har samtidig bemyndiget Teknik- og Miljøudvalget til efterfølgende at godkende den konkrete garantistillelse. Teknik- og Miljøforvaltningen godkendte den 18. december 2023 projektets anskaffelsessum (skema B). Forvaltningen har nu modtaget en ansøgning om garantistillelse fra et realkreditinstitut. Garantien stilles med hjemmel i almenboligloven, jf. bilag 2.

Løsning

Det konkrete byggeri er under opførelse. Oplysninger om garantistillelsen fremgår af nedenstående skema. De mere generelle oplysninger om en byggesagens faser/kommunens sagsbehandling samt lovgrundlaget (almenboligloven, styrelsesloven og lånebekendtgørelsen) er nærmere beskrevet i bilag 2.

Adresse

Robert Jacobsens Vej 48A m.fl. 2300 København S

Lån, kr.

232.180.000 kr.

Garanti pct.

55,83 %

Kommunens hæftelse i kr.

129.640.000 kr.

Låntager

Boligforeningen 3B, afd. Generationernes Byhus

Långiver

Jyske Realkredit A/S

Beslutningsdato i BR

20. maj 2021

Antal boliger

32 ungdomsboliger, 86 familieboliger, hvoraf 24 er seniorboliger

Sagstype

Etablering af nye almene boliger

Borgerrepræsentationen besluttede den 18. december 2025 en garantibevilling til nye almene boliger i 2026, hvilket betyder, at forvaltningen administrativt kan godkende nybyggeri af almene boliger uden politisk forelæggelse. Den konkrete garantistillelse vil dog fortsat skulle godkendes af Klima-, Miljø- og Teknikudvalget. Der vil derfor også fremover blive forelagt indstilling om garantistillelse for Klima-, Miljø- og Teknikudvalget i de konkrete sager. Det følger af reglerne i lånebekendtgørelsen.

Politisk handlerum
Der er begrænset politisk handlerum, da Borgerrepræsentationen den 20. maj 2021 har godkendt kommunal garantistillelse i forbindelse med skema A.

Økonomi

Garantien medfører ikke i sig selv bevillingsmæssige konsekvenser for Københavns Kommune. Garantien kommer kun til udbetaling, såfremt boligafdelingen ikke selv kan betale ydelserne på lånet. Forvaltningen har ikke på nuværende tidspunkt indikationer på, at garantien vil komme til udbetaling.

Videre proces

Når Klima-, Miljø- og Teknikudvalget har godkendt garantiforpligtelsen, sendes erklæringen om kommunegaranti til underskrift hos klima-, miljø- og teknikborgmesteren og forvaltningens administrerende direktør. Herefter returneres den til realkreditinstituttet.

                                                       Søren Wille

                                                                        / Karsten Biering Nielsen

Til top