Permanentgørelse af eksisterende miljøstationer på Nørrebro og beslutning om udbredelse af konceptet

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget skal tage stilling til, om tre miljøstationer på Nørrebro, der blev etableret som led i et forsøg, kan gøres permanente, og om der fremover kan gives tilladelser til nye ”miljøstationer” i København. Forsøget viste, at miljøstationer er en dyrere affaldsløsning end beholdere i gården, der optager meget plads på offentligt vejareal uden at medføre bedre service eller affaldssortering. Lidt over halvdelen af beboerne foretrækker dog miljøstationen grundet bedre plads i gården. Forvaltningen indstiller, at konceptet ”miljøstationer” ikke udbredes i København, men at de tre anlagte miljøstationer permanentgøres.

Indstilling

Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen indstiller, at Klima-, Miljø- og Teknikudvalget godkender,

Borgerrepræsentationen besluttede på baggrund af et medlemsforslag den 15. december 2022 at igangsætte et forsøg med etablering af miljøstationer med beholdere til syv affaldstyper på offentligt vejareal og frigav 8,2 mio. til forsøget (se bilag 1). Formålet med forsøget var, at forvaltningen skulle teste, om ”miljøstationer” på offentlig vej kan erstatte affaldscontainere i private gårdarealer. Som følge af forsøget skulle forvaltningen beskrive, hvilke kriterier, der fremover kan anvendes til at vurdere, om der kan gives tilladelse til nye miljøstationer. Desuden skulle forvaltningen give et bud på en model til fordeling af fremtidige etablerings- og driftsomkostninger mellem Københavns Kommune og de ejendomme, der ansøger om en miljøstation.

Forvaltningen har i 2025 testet tre miljøstationer på Nørrebro, der tilsammen servicerer 510 boligenheder, samt en børnehave. Forvaltningen har gennem forsøgsprojektet målt på, hvilken effekt udflytningen af affaldsløsningerne fra seks ejendommes gårdarealer til offentligt areal har haft i forhold til drift og økonomi, borgernes oplevelse af serviceniveauet og deres sorteringspraksis (se bilag 2 og 3).

Erfaringer fra forsøg med miljøstationer på Nørrebro
Der er samlet set brugt 5,9 mio. kr. til etablering af de tre miljøstationer, som er finansieret af affaldsgebyret, hvilket svarer til 17 kr. per bolig i København. Forsøget viser desuden, at de årlige driftsomkostninger til miljøstationerne er 0,3 mio.kr. højere end omkostningerne til de affaldsbeholdere, som er hjemtaget fra gårdene. Det svarer til en meromkostning på 75 %. Det skyldes bl.a., at der er en række løbende omkostninger knyttet til nedgravede beholdere, som bl.a. omfatter lovpligtige serviceeftersyn, vask og reparationer. Da beholdere i miljøstationer ejes af kommunen, og fordi beholderne til genanvendeligt affald må benyttes af alle københavnere, er det kommunen, som afholder disse omkostninger.

Erfaringer fra forsøget viser, at det var vanskeligt at finde placeringer til anlæggelse af miljøstationer. En screening af mulige placeringer af miljøstationer på Nørrebro afdækkede flere udfordringer bl.a. eksisterende infrastruktur under jorden og i luften, som krævede omkostningstunge omlægninger, svære tilkørselsforhold for kranbil, krav om afstand til vejkryds og nedlæggelse af parkeringspladser.  

Evalueringen af forsøget viser, at beboere tilknyttet en miljøstation har oplevet et lavere serviceniveau, hvor 45 % mener, at det generelt er blevet vanskeligere at komme af med affaldet mod 22 %, som mener, at det er blevet nemmere. Afstanden fra boligen til miljøstationen har også betydning for brugen af og tilfredsheden med løsningen, samt beboernes villighed til fortsat at sortere affald på samme niveau som før. Dét til trods, ønsker lidt over halvdelen af de adspurgte beboere at beholde deres miljøstation, især med henvisning til, at den frigiver plads i gården. Der er i forsøgsperioden foretaget to affaldsanalyser, som har afdækket, hvorvidt beboerne sorterer mere eller mindre korrekt, samt hvad de sorterer mere eller mindre af. Analyserne viser, at der hverken kunne ses en forbedring eller forværring af det genanvendelige affalds kvalitet ligesom sorteringsgraden var uændret (se bilag 2).  

Alternativet til at permanentgøre miljøstationerne er at omlægge dem til store sorteringspunkter og flytte beholderne tilbage i gården. Forskellen mellem et sorteringspunkt og en miljøstation er, at et sorteringspunkt har beholdere til udvalgte, genanvendelige affaldstyper, mens en miljøstation indeholder de syv primære affaldstyper inkl. restaffald. Sorteringspunkter er et supplement til beholdere i gården, mens miljøstationer erstatter dem. Hvis miljøstationerne omlægges til sorteringspunkter og beholderne flyttes tilbage i gården, mindskes afstanden for borgerne til deres sorteringsløsning og serviceniveauet hæves for de nærliggende ejendomme. Alligevel vurderes dette at være en dårligere option, da det vil medføre en lavere kapacitetsudnyttelse af nedgravede beholdere ved de pågældende ejendomme, fordi borgerne vil have dobbelt så meget kapacitet til rådighed, som de egentlig har brug for til det genanvendelige affald. Det vil desuden medføre unødvendige driftsomkostninger. Derfor anbefaler forvaltningen, at miljøstationerne permanentgøres.

Udfordringer forbundet med yderligere udbredelse af miljøstationer
Erfaringer fra forsøget med miljøstationer på Nørrebro viser samlet set, at det vil være problematisk at udbrede miljøstationskonceptet grundet markant øgede omkostninger, pladsudfordringer og forringet serviceniveau. Endelig er der ingen indikationer på, at miljøstationer medfører mere sortering til genanvendelse. Det vil i de fleste tilfælde være vanskeligt at placere en miljøstation i umiddelbar nærhed af alle ejendommens beboere uden at skulle flytte ledninger, beskære beplantning eller fjerne parkeringspladser. Miljøstationer optager plads og er i konkurrence med andre typer byrumsinventar (cykelparkering, opholdsrum og træer) og P-pladser. I nogle bydele, bl.a. Indre By, Indre Nørrebro, Indre Vesterbro samt Indre Christianshavn, giver de smalle gader, afstandskrav til bygninger, hensyn til historiske bymiljøer og æstetik og kritisk infrastruktur yderligere begrænsninger ifm. placeringen af en miljøstation. De praktiske udfordringer har også været gældende i etableringen af de 358 sorteringspunkter, der allerede er etableret i byen, som et supplement til ejendommenes sorteringsløsninger i gårdene. Sorteringspunkterne indeholder oftest mellem to til tre beholdere til genanvendeligt affald i nedgravede beholdere, kuber eller skjul til 660 liters affaldsbeholdere. Til sammenligning indeholder miljøstationer imellem syv til ti affaldsbeholdere.

Det er allerede muligt for ejendomme i København at søge Klima- Miljø- og Teknikudvalget om tilladelse til at anlægge private, nedgravede løsninger på offentligt vej areal tæt på ejendommen til erstatning for beholdere i gården. Forskellen mellem de private, nedgravede løsninger og konceptet ”miljøstationer”, som blev testet på Nørrebro, er finansierings- og driftsmodellen. Når der etableres private nedgravede løsninger, afholder ejendommene selv alle omkostninger til etablering og den løbende vedligeholdelse, mens omkostningerne til etablering af de tre miljøstationer på 5,9 mio. kr. er finansieret af affaldsgebyret. Det er forvaltningens vurdering, at der er behov for at definere et nyt gebyrområde, hvis der skal etableres nye miljøstationer. Der er hjemmel i miljøbeskyttelsesloven til dette (se bilag 4).

Politisk handlerum

Klima- Miljø- og Teknikudvalget kan beslutte,

Det vurderes, at driftsomkostningerne forbundet med de tre miljøstationer i 2026 er på et niveau, som kan indeholdes i indeværende års budget. Hvis alle de tilknyttede ejendomme vælger at beholde miljøstationerne som affaldsløsning, vil de med virkning fra og med 2027 blive opkrævet det eksisterende gebyr for indsamling af restaffald for private nedgravede beholdere, der i 2026 er på 8 kr.  pr. liter restaffald til rådighed pr. uge. Snerydning og saltning er ikke omfattet af det nævnte gebyr på 8 kr., og ejendommene er ligesom for beholdere i gården i vintersituationer ansvarlige for at sikre egne beboeres adgang til miljøstationen og for, at der kan tømmes forsvarligt. Skulle nogle af de tilknyttede ejendomme beslutte, at de ikke vil beholde miljøstationerne som indsamlingsløsning, vil de økonomiske konsekvenser først kunne fastlægges, når beslutningen fra ejendommene er truffet, da det vil afhænge af antallet af ejendomme, der vælger at beholde miljøstationerne. Det er forvaltningens vurdering, at uanset hvad ejendommene beslutter, vil de økonomiske konsekvenser være på et niveau, som kan indeholdes i budgettet. Når ejendommenes beslutning kendes, vil de økonomiske konsekvenser indarbejdes i sag om bevillingsmæssige ændringer. I forbindelse med etableringen af miljøstationerne blev der nedlagt 14 parkeringspladser. De nedlagte parkeringspladser er indregnet i bevillingsrammen på parkeringsområdet, og der vil ikke være nogle bevillingsmæssige konsekvenser heraf.

Når Klima-, Miljø- og Teknikudvalget har godkendt indstillingen, vil Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen orientere ejendommenes bestyrelser om beslutningen. Bestyrelserne kan vælge at godkende de besluttede vilkår for at beholde miljøstationen eller vælge at få omdannet miljøstationen til et sorteringspunkt. Beslutningen skal meddeles forvaltningen inden udgangen af juni 2026. Forsøgsprojektet afsluttes herefter. Erfaringerne fra arbejdet med miljøstationer kan bruges i det videre arbejde med at øge sorteringen af københavnernes affald i Ressource- og Affaldsstrategi 2030, herunder arbejdet med at forbedre indsamlingsordningerne, hvor mulighederne og sammenspillet mellem affaldssortering i gårdene og i det offentlige rum også bliver vurderet.

 

                                            Søren Wille

                                                               / Karsten Biering Nielsen