Klima-, Miljø-, og Teknikudvalgets høringssvar til Mad- og Måltidsstrategien 2027-2032
Indstilling
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen indstiller, at Klima-, Miljø- og Teknikudvalget godkender,
- at høringssvaret i vedlagte bilag 2 udgør Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets høringssvar til udkast til Mad- og Måltidsstrategien 2027-2032.
Problemstilling
Den 18. marts 2025 besluttede Økonomiudvalget, at Københavns Kommunes nuværende Mad- og Måltidsstrategi skulle fornyes. Siden har Økonomiforvaltningen i samarbejde med kommunens øvrige forvaltninger udarbejdet et udkast til en fornyet Mad- og Måltidsstrategi for årene 2027-2032.
Den 30. april 2026 blev et medlemsforslag om frisættelse af plejehjem fra strategien henvist af Borgerrepræsentationen til Sundheds- og Omsorgsudvalget.
Økonomiudvalget har den 9. juni 2026 besluttet, at Mad- og Måltidsstrategien 2027-2032 skal sendes i intern høring i alle fagudvalg, i relevante kommunale råd samt lokaludvalg.
Løsning
Udkast til Mad- og Måltidsstrategien 2027-2032 er sendt i intern høring i perioden 15. juni – 22. september 2026. Herefter sendes strategien i offentlig høring.
Klima-, Miljø- og Teknikudvalget skal behandle forslag til høringssvar i forbindelse med den interne høring. Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen har udarbejdet forslag til Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets høringssvar (jf. bilag 2). De overordnede bemærkninger er:
- Udvalget ser positivt på, at ernæring, velsmag, fællesskab og medbestemmelse vejer tungest for borgere på fuldkost, og at der er et fortsat fokus på at mindske madspild, fremme økologi og reducere klimaaftrykket fra fødevareforbruget i København med udgangspunkt i de officielle kostråd og differentierede standarder, som vil afhænge af målgrupperne.
- Det fremhæves, at strategien nu har større fokus på at engagere byens madaktører og gøre sunde, grønne valg let tilgængelige for alle københavnere, da det største klimaaftryk stammer fra mad købt i supermarkeder, restauranter etc.
- Udvalget noterer med tilfredshed, at målene i Mad- og Måltidsstrategien stemmer overens med eksisterende initiativer fra Klimastrategi 2035, som fx “Kantineløftet” og samarbejde med detailhandlen.
- Udvalget ser ligeledes positivt på at velsmag, fællesskab og medbestemmelse i køkkenerne er prioriteret, da det har en tæt sammenhæng til madspildsmålsætningen, og da et velsmagende måltid spist i et fællesskab kan mindske madspildet fra tallerkenerne. For at understøtte Klimastrategi 2035’s delmål om markant reduktion af madspild fra husholdninger, institutioner og erhverv, er der potentiale i, at Mad- og Måltidsstrategien også opstiller mål for og arbejder med indsatser for reduktion af madspild fra byens borgere og fra erhvervslivet.
- Udvalget finder, at det bør overvejes, om Mad- og Måltidsstrategien også skal inkludere målsætninger om at sikre en robust fødevareforsyning til københavnerne for at imødekomme, at fødevaresikkerheden på sigt forventes at blive udfordret som følge af global opvarmning.
Baggrund om Mad- og Måltidsstrategien 2027-2032
Mad- og Måltidsstrategien 2027-2032 fastsætter den overordnede retning og tilgang til Københavns Kommunes offentlige måltider samt til madbyen København. Den fornyede strategi fastholder de overordnede målsætninger inden for klima, økologi og madspild, som i den gældende strategi er:
- 25 % klimareduktion på fødevareindkøb inden 2025.
- 90 % økologi i fødevareindkøb, og enheder skal så vidt muligt registreres med Det Økologiske Spisemærke i guld inden 2025.
- 50 % madspildsreduktion inden 2030.
I 2025 var det samlede fødevareindkøb lige under 88% økologisk. Mellem 2018 og 2024 har kommunens offentlige køkkener reduceret klimaaftrykket fra fødevareindkøbet med 32% pr. kg fødevarer.
Strategien er inddelt i to dele med fokus på henholdsvis de offentlige måltider og madbyen København. Under hvert tema sættes målsætninger og indsatsområder,
Del 1: Københavns Kommune serverer offentlige måltider i verdensklasse
Strategien fastholder og sætter nye ambitioner for Københavns Kommunes arbejde med offentlige måltider, der kombinerer et fokus på velsmag, madglæde, kvalitet og fællesskab og trivsel, sundhed og ernæring, og miljø- og klimahensyn. Der lægges vægt på en fleksibel tilgang, hvor kommunens offentlige køkkener implementerer strategiens ambitioner med afsæt i lokal viden, forskellige typer køkkendrift og målgruppernes ernæringsbehov. Strategiens temaer prioriterer velsmag, ernæring, fællesskab og medbestemmelse over andre hensyn, f.eks. klima og økologi, for de institutioner og enheder, hvor borgerne er på fuldkost og modtager alle deres måltider.
Nyt i strategien for 2027-2032:
- En ny målsætning om medbestemmelse og tilfredshed, som skal understøttes af borgerinddragende aktiviteter lokalt i institutionerne.
- Styrket fokus på fællesskab og trivsel gennem udbredelse af arbejdet med mad og måltider på tværs af faggrupper.
- Tættere opfølgning på efterlevelse af kostanbefalingerne for at understøtte arbejdet med styrket ernæring på tværs af kommunens køkkener.
- Der kan differentieres mellem målsætninger og ambitioner i strategien, således at de køkkener, der serverer måltider til borgere på fuldkost, kan vælge at prioritere fx velsmag, ernæring og medbestemmelse højere end klima og miljø.
- En ny målsætning om styrket dyrevelfærd og skånsomme fangstmetoder, hvori det skal undersøges, hvilke muligheder der er for at øge andelen af økologiske animalske produkter til 100% eller til tilsvarende dyrevelfærdsmæssige standarder.
- Et forstærket fokus på de forskellige målgruppers ernæringsbehov i forbindelse med klimavenlig kost, hvor der udvikles differentierede klimastandarder på baggrund af de officielle kostanbefalinger for målgrupperne. De differentierede klimastandarder erstatter den tidligere målsætning om at reducere klimaaftrykket fra kommunens måltider med 25 pct. per kilo fødevare i 2025 i forhold til 2018. Denne målsætning opnåede Københavns Kommune i 2023. De nye standarder forventes at have et begrænset reduktionspotentiale og dermed bidrage i begrænset omfang til målsætningen om 50 pct. reduktion af CO2e-udledninger fra kommunens indkøb i 2035 i forhold til 2019, jf. Klimastrategi 2035. Reduktionspotentialet kendes, når udvikling og beregning af klimastandarderne ligger klar i løbet af 2027.
- Ny målsætning om reduktion af engangsemballage i måltidsproduktion og -servering.
- Et nyt tema om kortere og mere transparente forsyningskæder, som skal understøtte forsyningssikkerhed til kommunens køkkener og en mere mangfoldig og lokal produktion af økologiske fødevarer.
Del 2: København skal være verdens bedste madby
Den første Mad- og Måltidsstrategi introducerede ambitionen om at styrke København som sund, grøn og vital madby, og med strategifornyelsen sættes et fornyet fokus på at øge tilgængeligheden af sunde og grønne madvalg i hverdagen for alle københavnere og øge københavnernes muligheder for at indgå i madfællesskaber. Det gøres med henblik på at understøtte folkesundhed, bedre livskvalitet og øget trivsel på tværs af københavnerne. Hertil sætter strategien et tydeligere fokus på at understøtte udviklingen af en bæredygtig madbranche i København.
Nyt i strategien:
- Med den fornyede strategi er ambitionen, at det sunde og grønne madvalg også skal være det nemmeste valg i hverdagen for alle københavnere.
- Københavnernes muligheder for at indgå i fællesskaber omkring mad skal forbedres. Det gøres med henblik på at understøtte folkesundhed, bedre livskvalitet og øget trivsel på tværs af københavnerne.
- Strategien sætter fokus på kommunens rolle i at styrke tilgængeligheden til sund og grøn mad, hvilket blandt andet kan gøres ved at aktivere kommunale tilbud og aktiviteter for at nå ud til flere københavnere.
- Strategien sætter et tydeligere fokus på at understøtte udviklingen af en bæredygtig madbranche i København, herunder hvordan kommunen generelt kan understøtte bedre rammevilkår for madbranchen samt branchens arbejde for reduktion af affald, madspild og samlede klimaftryk.
Se bilag 3 for at læse udkast til Mad- og Måltidsstrategien 2027-2032. Strategien er udarbejdet i samarbejde mellem kommunens syv forvaltninger med henblik på at sikre synergi med kommunens øvrige strategier, planer og indsatser, herunder bl.a. Klimastrategi 2035, Erhvervsstrategien og kommunens strategiske arbejde med folkesundhed. Der blev i forbindelse med fornyelsesarbejdet nedsat en politisk følgegruppe bestående af kommunens borgmestre, samt en ekstern ekspertgruppe. Undervejs i udviklingen er borgerrepræsentanter, repræsentanter fra driften, samt madbranchen blevet involveret for at give input.
Politisk handlerum
Udvalget kan vælge at slette eller ændre én eller flere af de fem punkter ovenfor.
Derudover kan udvalget vælge, at der i høringssvaret lægges vægt på højere eller lavere klimaambitioner i forhold til det nuværende udkast og indstilling fra forvaltningen. Lavere klimaambitioner kunne være, at udvalget ønsker, at der ikke udvikles differentierede klimastandarder for de forskellige målgrupper. Højere ambitioner kunne være enten at;
- opfordre til at drøfte ny målsætning om CO2-reduktion, når beregningen om klimastandarderne for de forskellige målgrupper ligger klar i løbet af 2027, eller
- udvalget ønsker, at Mad- og Måltidsstrategien får en målsætning om at halvere klimaaftrykket fra fødevareforbruget i den offentlige køkkener og/eller i byen - i overensstemmelse med Klimastrategi 2035’s overordnede målsætninger, og/eller
- opfordre til at medarbejderkantiner og mødeforplejning går foran og får en mere ambitiøs klimamålsætning end de offentlige køkkener målrettet borgerne. Dette kan besluttes når klimastandarderne er beregnet.
Økonomi
Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.
Efter politisk beslutning af den fornyede strategi vil forvaltningerne forholde sig til, hvilke indsatser, der kan finansieres indenfor eksisterende rammer og hvilke indsatser, der vil kræve ny finansiering ved Budget 2028 for at sikre strategiens implementering.
Videre proces
Når Klima-, Miljø- og Teknikudvalget har godkendt høringssvaret og udvalgshøringsprocessen er afsluttet, behandle de interne høringssvar Økonomiudvalget den 27. oktober 2026. Efterfølgende sendes Mad- og Måltidsstrategien 2027-2032 i offentlig høring. Mad- og Måltidsstrategien 2027-2032 forventes endeligt godkendt i Borgerrepræsentationen primo 2027.
Søren Wille
/ Karsten Biering Nielsen
Beslutning
Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets beslutning den 14. september 2026
Om private aktører
Det Konservative Folkeparti stillede følgende ændringsforslag (ÆF1) som tilføjelse til 1. at-punkt:
”dog således at tiltag rettet imod den private madscene undtages fra Mad- og Måltidsstrategien.”
Ændringsforslaget (ÆF1) blev forkastet med 4 stemmer mod 6. 1 undlod at stemme.
For stemte: C, V, I
Imod stemte: F, B, Ø, Å
Undlod at stemme: A
Liberal Alliance stillede følgende ændringsforslag (ÆF2) som tilføjelse til 1. at-punkt:
”dog således at anden generelle bemærkning (bilag 2, side 1) erstattes med: ”Udvalget finder, at kommunens indsats på madområdet først og fremmest bør fokusere på de måltider, kommunen selv har ansvar for, samt på at skabe gode rammevilkår for byens madbranche. Københavnernes individuelle madvalg bør som udgangspunkt bero på den enkeltes egne præferencer.”
Ændringsforslaget (ÆF2) blev forkastet med 4 stemmer mod 5. 2 undlod at stemme.
For stemte: V, C, I
Imod stemte: F, Ø, Å
Undlod at stemme: A, B
Liberal Alliance stillede følgende ændringsforslag (ÆF3) som tilføjelse til 1. at-punkt:
”dog således at den sidste sætning i fjerde generelle bemærkning (bilag 2, side 1) ændres, så punktet i stedet slutter:
“Udvalget ser positivt på arbejdet med at reducere madspild i kommunens egne køkkener og institutioner. Indsatser rettet mod private husholdninger og erhvervslivet bør som udgangspunkt baseres på frivillighed, information og samarbejde.”
Ændringsforslaget (ÆF3) blev forkastet med 4 stemmer mod 5. 2 undlod at stemme.
For stemte: V, C, I
Imod stemte: F, Ø, Å
Undlod at stemme: A, B
Liberal Alliance stillede følgende ændringsforslag (ÆF4) som tilføjelse til 1. at-punkt:
”dog således at den tekstnære bemærkning til strategiens side 24, afsnit 2, hele bemærkningen erstattes med: “Udvalget er enig i, at mødet med kommunen kan være en udfordring for madvirksomheder, og finder, at strategien bør indeholde en klar ambition om at reducere administrative byrder, sikre hurtigere og mere smidig sagsbehandling for restauranter, caféer og andre madvirksomheder.”
Ændringsforslaget (ÆF4) blev forkastet med 4 stemmer mod 5. 2 undlod at stemme.
For stemte: V, C, I
Imod stemte: F, Ø, Å
Undlod at stemme: A, B
Liberal Alliance stillede følgende ændringsforslag (ÆF5) som tilføjelse til 1. at-punkt:
”dog således at den tekstnære bemærkning til strategiens side 25 afsnittet ”målsætninger”, erstattes med følgende bemærkning:
“Udvalget finder, at kommunen kan understøtte frivillige initiativer og videndeling om reduktion af madspild i erhvervslivet, men at strategien ikke bør opstille kommunale reduktionsmål for private virksomheders madspild.”
Ændringsforslaget (ÆF5) blev forkastet med 4 stemmer mod 5. 2 undlod at stemme.
For stemte: V, C, I
Imod stemte: F, Ø, Å
Undlod at stemme: A, B
Justeringer til indhold i høringssvar
Liberal Alliance stillede følgende ændringsforslag (ÆF6) som tilføjelse til 1. at-punkt:
”dog således at første generelle bemærkning (bilag 2, side 1) erstattes med:
”Udvalget ser positivt på, at ernæring, velsmag, fællesskab og medbestemmelse vejer tungest for borgere på fuldkost. Udvalget finder det samtidig vigtigt, at strategien sikrer en høj grad af valgfrihed og lokal faglighed, og at hensyn til klima og økologi ikke sker på bekostning af borgernes ernæringsbehov, ønsker og måltidernes kvalitet.”
Ændringsforslaget (ÆF6) blev forkastet med 4 stemmer mod 5. 2 undlod at stemme.
For stemte: V, C, I
Imod stemte: F, Ø, Å
Undlod at stemme: A, B
Liberal Alliance stillede følgende ændringsforslag (ÆF7) som tilføjelse til 1. at-punkt:
”dog således at den tekstnære bemærkning til strategiens side 19, afsnit 2, sidste sætning slettes:
“Man kunne fremme det nuværende bidrag til forsyningssikkerhed fx ved at opstille mål for salget af frugt og grønt med korte forsynings-kæder for byen som helhed og ikke kun for KK's egne indkøb (s.20).”
Ændringsforslaget (ÆF7) blev forkastet med 4 stemmer mod 6. 1 undlod at stemme.
For stemte: V, C, I
Imod stemte: B, F, Ø, Å
Undlod at stemme: A
Nye forslag til indhold i høringssvar
Alternativet stillede følgende ændringsforslag (ÆF8) som tilføjelse til 1. at-punkt:
”dog således, at der før første at-punkt i høringssvaret tilføjes ny dot med indholdet: Fødevarer udgør et væsentligt potentiale for at reducere CO₂ udledningen. Udvalget ønsker derfor, at mad- og måltidsstrategien suppleres med konkrete mål for, hvor stor en CO₂-reduktion strategien skal bidrage med. Københavns Kommune har et mål om at reducere klimaaftrykket fra de samlede indkøb med 50 procent. Derfor bør strategien konkretisere, hvor stor en del af denne reduktion der forventes opnået gennem indsatser på fødevareområdet. Udvalget anbefaler desuden, at der fastsættes et samlet reduktionsmål for hele strategiens område, så indsatsen kan tilpasses forskellige målgrupper, uden at det samlede klimamål svækkes.”
Ændringsforslaget (ÆF8) blev forkastet med 1 stemme mod 5. 5 undlod at stemme.
For stemte: Å
Imod stemte: A, C, I, V
Undlod at stemme: B, F, Ø
Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag (ÆF9) som tilføjelse til 1. at-punkt:
”dog således, at der til generel bemærkning (bilag 2, side 1) tilføjes nyt punkt: ”Udvalget finder, at det skal være tydeligt i strategien, at de overordnede målsætninger for klima og økologi er for Københavns Kommune under ét, og at der særligt for måltider på plejehjem og botilbud først og fremmest skal arbejdes med madglæde, velsmag og ernæring.”
Ændringsforslaget (ÆF9) blev vedtaget med 4 stemmer mod 2. 5 undlod at stemme.
For stemte: F, Ø
Imod stemte: I, V
Undlod at stemme: A, B, C, Å
Den således ændrede indstilling blev godkendt med 7 stemmer mod 4. Ingen undlod at stemme.
For stemte: A, B, Ø, Å
Imod stemte: I, C, V
Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:
”For Det Konservative Folkeparti er det vigtigt, at der tages særlige hensyn til de borgere, der er på fuldkost i kommunen, dette gælder særligt for kommunens plejehjem, hvor mange beboere igennem deres liv har været vant til en varieret kost, som indeholder både kød, mælkeprodukter og sukker. Det mener vi fortsat beboerne skal have adgang til, derfor skal klimakravene stilles sekundært i forhold til kødmængden i beboernes kost. Desuden har vi fra konservativ side tillid til, at den private københavnske madscene med restauranter, caféer, kantiner m.v. selv kan finde ud af at lave velsmagende og klimavenlig mad, og at kommunen ikke behøver at bruge kræfter og penge på at blande sig i den private madscene.”
Radikale Venstre og Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:
”Partierne ønsker konkrete forslag til yderligere reduktion af CO2 forbrug på fødevareindkøb, dog hvor fødevarer til botilbud og ældre er undtaget. Partierne ønsker at sikre et fortsat fokus på dette område for at sikre klimastrategiens mål om at nedbringe klimabelastningen bedst muligt.”
Liberal Alliance afgav følgende protokolbemærkning:
”Liberal Alliance ønsker, at kommunens madpolitik først og fremmest handler om at servere god, sund og velsmagende mad til de borgere, kommunen har ansvaret for. Her skal borgernes ønsker, ernæring og lokal faglighed veje tungere end centrale klima- og økologimål. Kommunen skal samtidig være varsom med at gøre københavnernes private madvalg og byens restauranter og virksomheder til genstand for kommunal adfærdsregulering. Københavnerne kan godt selv bestemme, hvad de vil spise.”
Venstre afgav følgende protokolbemærkning:
”Venstre anerkender, at kommunen har et ansvar for at sikre gode og sunde måltider til de borgere, kommunen har ansvar for. Her skal der være plads til lokale løsninger, faglighed og borgernes egne ønsker og behov. Særligt ældre og borgere i botilbud skal have mulighed for medbestemmelse og for at vælge deres måltider. Venstre støtter samtidig en grøn udvikling af kommunens madindkøb, men mener, at den grønne omstilling skal ske med respekt for personlig frihed og gennem gode rammer og samarbejde. Kommunen skal ikke unødigt bestemme over hvad private aktørers skal servere eller hvordan de skal drive deres forretning.”
Alternativet afgav følgende protokolbemærkning:
”Alternativet ønsker, at mad- og måltidsstrategien indeholder konkrete CO₂-reduktionsmål og forslag til de initiativer, der skal indfri dem. Det skal tydeliggøres, hvor meget fødevareområdet skal bidrage til kommunens mål om at reducere klimaaftrykket fra de samlede indkøb med 50 procent. Et samlet reduktionsmål giver samtidig mulighed for at tage forskellige hensyn til forskellige målgrupper, uden at den samlede klimaambition svækkes.”