Indtægtsbevilling til kunstprojekt i Områdefornyelsen Sønderbro, Amager Vest
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen har ansøgt og modtaget tilsagn om ekstern finansiering fra Ny Carlsbergfondet til det midlertidige kunstprojekt ”Cosmos in the Compost” under Områdefornyelsen Sønderbro. For at modtage ekstern finansiering skal Borgerrepræsentationen godkende at modtage finansieringen jf. kommunens bevillingsregler. Borgerrepræsentationen skal på den baggrund tage stilling til modtagelse af finansieringen, da forvaltningen vurderer, at projektet vil bidrage til at skabe en positiv fortælling om det udsatte byområde.
Indstilling
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen indstiller, at Klima-, Miljø- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen modtager tilskud fra Ny Carlsberg Fondet på 0,3 mio. kr. til det midlertidige kunstværk ”Cosmos in the Compost” på Rådhuspladsen og Sæterdalsparken. Der skal på den baggrund gives og frigives en tillægsbevilling som en indtægtsbevilling på 0,3 mio. kr. og en udgiftsbevilling på 0,2 mio. kr. på Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets bevilling Byfornyelse anlæg samt en udgiftsbevilling på 0,1 mio. kr. på Økonomiudvalgets bevilling finansposter til betaling af fondsmoms, jf. økonomiafsnittet.
Problemstilling
Af Københavns Kommunes Bevillingsregler (BR 3. oktober 2024) fremgår, at Borgerrepræsentationen skal tage stilling til indtægter til kommunale aktiviteter. Denne indstilling er en standardindstilling i forhold til at overholde bevillingsreglerne for Københavns Kommune.
Borgerrepræsentationen vedtog den 22. august 2024 Kvarterplan for Områdefornyelsen Sønderbro, der blandt andet indeholder projektet ”En Positiv Kvarteridentitet”, som skal fremme kunstoplevelser i kvarteret. Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen har fået tilsagn den 28. oktober 2025 om tilskud fra Ny Carlsbergfondet til et midlertidigt kunstværk på Rådhuspladsen og Sæterdalsparken.
Borgerrepræsentationen skal tage stilling til, om den tildelte finansiering fra Ny Carlsberg Fondet kan modtages og anvendes til projektet ”Cosmos in the Compost” under Områdefornyelsen Sønderbro.
Løsning
Projektet ”En Positiv Kvarteridentitet” er et projekt i kvarterplanen for Områdefornyelsen Sønderbro (BR 22. august 2024). Projektet har til formål at skabe en mere positiv identitet og fortælling om det udsatte byområde, der bl.a. dækker Sundholm og Hørgården, jf. Politik for Udsatte Byområder (BR 26. juni 2025). Gennem brug af fx kunst og positive fortællinger skal projektet skabe lokal stolthed og bidrage til, at nuværende beboere har lyst til at blive boende samt at andre københavnere har lyst til at komme til. Kunstprojektet ”Cosmos in the Compost” er et projekt under ”En Positiv Kvarteridentitet” i Områdefornyelsen Sønderbro.
”Cosmos in the Compost” er et midlertidigt kunstprojekt af Silas Inoue, som gennemføres i samarbejde med Politikkens Forhal. Værket forener skulptur, kompost og lokale fællesskaber og udfolder sig i flere faser på flere lokaliteter. Værket er planlagt til at blive udstillet to steder i byen: Fra august til november 2026 udstilles værket i samarbejde med Politikkens Forhal på Københavns Rådhusplads, hvor der er høj synlighed og stor gennemstrømning af mennesker. Derefter placeres værket fra november 2026 til august 2029 i Sæterdalsparken på Amager, hvor det indgår som en del af Områdefornyelse Sønderbros arbejde med at styrke kvarterets fællesskaber og identitet.
Værket består af to skulpturer udført i træ, aluminium, og bronze, som løbende fyldes med kompost doneret af lokale borgere. Når komposteringen er færdig, omdannes skulpturerne til vækststeder for spiselige planter, og den efterfølgende plantepleje sker i samarbejde med lokale borgere, institutioner og foreninger. Processen gør, at skulpturerne forandrer sig og løbende ændrer udtryk i løbet af udstillingsperioden, hvorved værket udfordrer grænsen mellem kunstnerisk objekt, social praksis og fælles handling.
Værket er udvalgt af en jury bestående af en beboerrepræsentant, der samtidig er medlem af kvarterets kunstgruppe, en projektchef og en projektleder fra Områdefornyelsen Sønderbro, en udviklings- og residence-ansvarlig for Fabrikken for Kunst og Design, stadsarkitekten for Københavns Kommune, repræsentanter fra Politiken (den ansvarshavende kulturredaktør, avisens arkitekturkritiker, den administrerende direktør for JP/Politikens Hus og udstillingsleder for Politikens Forhal) samt direktøren for Copenhagen Contemporary.
Projektet støttes ligeledes af den lokale styregruppe for Områdefornyelse Sønderbro, som består af lokale beboere og aktører, herunder repræsentanter fra Amager Vest Lokaludvalg, samt repræsentanter for Københavns Kommunes syv forvaltninger.
Områdefornyelsen Sønderbro er ejer af værket i udstillingsperioden frem til august 2029, hvorefter værket tages ned og det fulde ejerskab overdrages til kunstneren.
Politisk
handlerum
Forvaltningen vurderer, at der er et begrænset politisk handlerum, idet det
ikke vil være muligt at gennemføre projektet, hvis Klima-, Miljø- og
Teknikforvaltningen ikke modtager tilskud.
Økonomi
Ny Carlsbergfondet yder tilskud til projektet på 0,3 mio. kr. til midlertidigt kunstværk på Rådhuspladsen og Sæterdalsparken. Projektet indgår under ”En Positiv Kvarteridentitet” under Områdefornyelsen Sønderbro. Der skal betales fondsmoms på 17,5% i forbindelse med tilskuddet fra Ny Carlsbergfondet.
Udgifterne afholdes indenfor udvalgets anlægsmåltal.
De bevillingsmæssige ændringer fremgår af tabel 1 og frigivelsen af midlerne fremgår af tabel 2.
Tabel 1. Bevillingsmæssige konsekvenser
|
At-punkt |
Udvalg |
Bevilling (nr. og navn) |
Indtægt
(I) / |
Beløb i 1.000 kr.* |
Varig? |
||||
|
2026 |
2027 |
2028 |
2029 |
I alt** |
|||||
|
1. |
KTU |
2010 – Byfornyelse anlæg |
I |
-300 |
0 |
0 |
0 |
-300 |
Nej |
|
1. |
KTU |
2010 – Byfornyelse anlæg |
U |
205 |
12 |
12 |
19 |
248 |
Nej |
|
1. |
ØU |
2500 – Finanspost-er |
U |
53 |
0 |
0 |
0 |
53 |
Nej |
|
I alt** |
- |
- |
- |
-42 |
12 |
12 |
19 |
0 |
- |
*Øgede indtægter er indikeret med negativt fortegn, mens reducerede indtægter ikke er indikeret med et fortegn. Øgede udgifter er indikeret uden fortegn, mens reducerede udgifter er indikeret med negativt fortegn.
** Afvigelse skyldes afrundinger
Tabel 2. Frigivelse af midler
|
Udvalg |
Aktivitet/Projekt |
Indtægt (I) / |
Bevilling (nr. og navn) |
Beløb i 1.000 kr. |
|
KTU |
Cosmos in the Compost |
I |
2010 – Byfornyelse anlæg |
-300 |
|
KTU |
Cosmos in the Compost |
U |
2010 – Byfornyelse anlæg |
248 |
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen forventer minimale afledte driftsudgifter i forbindelse med projektet, som vil kunne afholdes indenfor den eksisterende ramme.
Videre proces
Når Borgerrepræsentationen har godkendt indstillingen, orienterer Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen Ny Carlsbergfondet om, at tilskud modtages og realiserer projektet sammen med Politikens Forhal, kunstneren og kvarterets beboere.
Søren Wille
/ Peter Højer