Kommunal garanti for lån til nye almene boliger, Bo-Vita, afd. Grønbech Hus, Kongens Enghave
Klima-, Miljø- og Teknikudvalget skal tage stilling til kommunal garanti for lån til finansiering af opførelsen af nye almene boliger i Bo-Vita, afd. Grønbech Hus. En kommunal garanti for almene boliger er kommunens sikkerhed over for realkreditinstitutter, som muliggør finansiering af renovering ved lån over 60 % af ejendommens værdi. Borgerrepræsentationen har den 20. juni 2024 godkendt projektet. Garantistillelsen er nødvendig for, at lån til finansiering af byggeriet kan udbetales. Sagen er en standardindstilling.
Indstilling
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen indstiller, at Klima-, Miljø- og Teknikudvalget godkender,
- at kommunen stiller garanti for realkreditlån til finansiering af 27 nye familieboliger i den almene boligorganisation Bo-Vita, afd. Grønbech Hus. Kommunen skal garantere for 27,1 % (16,8 mio. kr.) af et lån på 61,9 mio. kr.
Problemstilling
Borgerrepræsentationen har den 20. juni 2024 godkendt et alment nybyggeriprojekt på Scandiagade 25, 2450 København SV, med kommunal garantistillelse for lån til arbejderne og har samtidig bemyndiget Klima-, Miljø- og Teknikudvalget til efterfølgende at godkende den konkrete garantistillelse. Teknik- og Miljøforvaltningen gav den 10. september 2025 den endelige godkendelse af projektmateriale, finansiering og anlægsbudget forud for byggestart (skema B), der giver tilladelse til igangsættelse af byggeriet. Forvaltningen har nu modtaget en ansøgning om garantistillelse fra et realkreditinstitut. Garantien stilles med hjemmel i almenboligloven, jf. bilag 2.
Løsning
Det konkrete byggeri er under opførelse. Oplysninger om garantistillelsen fremgår af nedenstående skema.
De mere generelle oplysninger om en byggesags faser/kommunens sagsbehandling samt lovgrundlaget (almenboligloven, styrelsesloven og lånebekendtgørelsen) er nærmere beskrevet i bilag 2.
|
Adresse |
Scandiagade 25, 2450 København SV |
|
Lån, kr. |
61.862.000 kr. |
|
Garanti pct. |
27,11 % |
|
Kommunens hæftelse i kr. |
16.770.788 kr. |
|
Låntager |
Bo-Vita Afd. 96474 - Grønbech Hus |
|
Långiver |
Realkredit Danmark |
|
Beslutningsdato i BR |
20. juni 2024 |
|
Antal boliger |
27 familieboliger |
|
Sagstype |
Nye almene boliger |
Borgerrepræsentationen besluttede den 18. december 2025 en garantibevilling til nye almene boliger i 2026, hvilket betyder, at forvaltningen administrativt kan godkende nybyggeri af almene boliger uden politisk forelæggelse. Den konkrete garantistillelse vil dog fortsat skulle godkendes af Klima-, Miljø- og Teknikudvalget. Der vil derfor også fremover blive forelagt indstilling om garantistillelse for Klima-, Miljø- og Teknikudvalget i de konkrete sager. Det følger af reglerne i lånebekendtgørelsen.
Politisk handlerum
Der er begrænset politisk handlerum, da Borgerrepræsentationen den 20. juni 2024 har godkendt kommunal garantistillelse i forbindelse med den principielle godkendelse af projektets rammer, herunder behov, omfang og anlægsøkonomi (skema A) og den endelige godkendelse af projektmateriale, finansiering og anlægsbudget forud for byggestart (skema B).
Økonomi
Garantien medfører ikke i sig selv bevillingsmæssige konsekvenser for Klima-, Miljø- og Teknikudvalget. Garantien kommer kun til udbetaling, såfremt boligafdelingen ikke selv kan betale ydelserne på lånet. Forvaltningen har ikke på nuværende tidspunkt indikationer på, at garantien vil komme til udbetaling.
Videre proces
Når Klima-, Miljø- og Teknikudvalget har godkendt garantiforpligtelsen, sendes erklæringen om kommunal garanti til underskrift hos Klima-, miljø- og teknikborgmesteren og forvaltningens administrerende direktør. Herefter returneres den til realkreditinstituttet.
Søren Wille
/ Karsten Biering Nielsen