Godkendelse af takster for fuld brugerbetaling for miljøtilsyn

Indstilling

Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen indstiller, at Klima-, Miljø- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at godkende en takst for fuld brugerbetaling på miljøtilsyn fra 2026 efter brugerbetalingsbekendtgørelsen på 857,27 kr. pr. time uden moms.

Problemstilling

Miljøministeriets revision af bekendtgørelsen om brugerbetaling betyder, at kommunerne fra 2026 skal opkræve fuld brugerbetaling fra virksomheder og landbrug for alle udgifter i forbindelse med miljøtilsyn og udarbejdelse af miljøgodkendelser. Hidtil har brugerbetalingen på området været opkrævet af kommunerne ud fra en årlig reguleret takst fastsat i bekendtgørelsen, beregnet til at skulle dække 57,79 % af myndighedens omkostninger. I 2025 var timetaksten på 487,25 kr. pr. time,

Bekendtgørelsen ændrer ikke på, hvilke virksomheder der er omfattet, og heller ikke på hvilke ydelser, der skal dækkes af brugerbetaling. Bekendtgørelsen ændrer alene på taksten. Ændringen begrundes med, at det vil sikre kommunerne fuld omkostningsdækning og bedre balance mellem udgifter og indtægter. Samtidig bringes brugerbetalingen i overensstemmelse med "forureneren-betaler-princippet", som gælder i EU-ret og national ret på området.

Der er i Københavns Kommune ingen landbrug omfattet af bekendtgørelsen, og indstillingen berører derfor kun virksomhedstilsyn.

Løsning

Siden 1994 har det været almindelig praksis, at brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven har været pålagt et gebyr, der dækkede myndighedernes delvise udgifter til opgaven. Med revisionen skal virksomhederne nu betale myndighedernes fulde udgifter til alle opgaver, der er omfattet af reglerne om brugerbetaling. Benyttes der eksterne tjenesteydelser til udførelsen af opgaver, opkræves kun brugerbetaling maksimalt svarende til myndighedens timetakst.

Som udgangspunkt er miljøtilsynet reguleret af miljøbeskyttelsesloven. Det er fastlagt i miljøtilsynsbekendtgørelsen hvilke virksomheder, der skal føres regelmæssigt miljøtilsyn med, samt krav til tilsynsfrekvenser, som afhænger af virksomhedstype, virksomhedens forureningspotentiale, beliggenhed og regelefterlevelse. Kommunerne skal som minimum føre tilsyn med 40 % af de virksomheder, der kræver godkendelse, og 25 % af de øvrige virksomheder med tilsynspligt.

Ydermere udarbejder kommunerne miljøgodkendelser for virksomheder, der er omfattet af godkendelsesbekendtgørelsen, hvis bilag 1 og 2 oplister, hvilke typer af forurenende virksomheder, der kræver miljøgodkendelse. Der er i Københavns Kommune 74 virksomheder med miljøgodkendelse.

Miljøtilsynet i Københavns Kommune gennemfører årligt ca. 200 miljøtilsyn på virksomheder, og dertil kommer sagsbehandling før og efter tilsyn, hvilket også er omfattet af brugerbetaling.

I beregningen af gebyret skal indgå både myndighedens direkte og indirekte omkostninger ifm. brugerbetalingsbelagte aktiviteter, herunder også relevante andele af myndighedens omkostninger til overhead relateret til miljøarbejdet. Det er f.eks. omkostninger forbundet med udgifter til personale, ledelse, økonomistyring, HR-funktioner, husleje, IT-udgifter og drift af biler.

Gebyret skal fastsættes/genberegnes en gang årligt med udgangspunkt i kommunernes individuelle takstberegningsmodeller, hvorfor den konkrete beregningsmetode er overladt til den enkelte kommune.

Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen indstiller et gebyr på 857,27 kr. pr. time, hvor der faktureres pr. påbegyndt halve time. Dog registreres tidsforbrug på under 15 minutter på en dag ikke. Forvaltningen vurderer, at gebyret ligger på niveau med andre kommuner, selvom forskelle kan forekomme grundet forskellige omkostningsniveauer og takstberegningsmodeller.

Tidsforbruget til afvikling af det lovpligtige miljøtilsyn, som omfatter forberedelse, afvikling af tilsynet, opfølgning og afrapportering varierer fra få timer op til 30-40 timer, afhængig af tilsynets kompleksitet. Det samme gælder for udarbejdelse af miljøgodkendelser, hvor timeforbruget og antal sager varierer meget, og hvor komplekse sager kan tage op til 200-300 timer.

Med ændringen af gebyret pålægges virksomhederne en øget udgift, som Miljøstyrelsen har beregnet til 39,9 mio. kr. årligt på landsplan.

Forvaltningen opkræver hvert år efter den 1. november brugerbetaling fra de virksomheder, hvor godkendelses- og tilsynsmyndigheden har udført brugerbetalingspligtige opgaver i perioden fra 1. november i det foregående år til 31. oktober i det indeværende år.

Bekendtgørelsen blev underskrevet af ministeren 28. november 2025 med ikrafttræden den 1. januar 2026, og den nye takst skal anvendes for alle opgaver, der udføres herefter. Med den korte frist kunne de nye timetakster ikke indregnes i Københavns Kommunes budget for 2026. For timetaksten i 2026 gælder, at den skal være fastsat og offentliggjort senest den 1. marts 2026. Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen har på kommunens hjemmeside varslet den forventede takststigning, med angivelse af, at den afhænger af den politiske behandling i Borgerrepræsentationen den 21. maj 2026.

Politisk handlerum

Det politiske handlerum er meget begrænset, da bekendtgørelsens §§ 1 og 3 fastslår, at de omfattede virksomheder skal dække myndighedens omkostninger. Timetaksten kan hverken helt eller delvist skattefinansieres, da det vil stride imod forurener-betaler-princippet, der er det retsprincip som miljøbeskyttelsesloven m.fl. bygger på, og der kan jf. § 10 ikke dispenseres fra reglerne i bekendtgørelsen.

Der er i bekendtgørelsen angivet, hvilke administrative udgifter mv. der må indgå i taksten og det fremgår, at taksten skal afspejle de faktiske udgifter og genberegnes og offentliggøres årligt.

Økonomi

Som et resultat af krav om fuld brugerbetaling på miljøtilsyn vil der være en indtægtsstigning i Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets ramme for 2026 fra 0,9 mio. kr. til 1,8 mio. Kr.

Tabel 1. Bevillingsmæssige konsekvenser (beløb i 1.000 kr. og 2026 p/l)

Med indstillingen afleveres det skattefinansierede udgiftsbudget til kommunekassen, hvor det reserveres til en finansiering af den forventede negative DUT som følge af lovændringen.

Miljø- og Ligestillingsministeriet og Kommunernes Landsforening forhandler i foråret 2026 de økonomiske konsekvenser af lovændringen, som på landsplan vil medføre en tilbageførsel af kommunernes skattefinansierede midler til miljøtilsyn.

Forvaltningen forventer på nuværende tidspunkt, at lovændringen vil medføre en negativ DUT-regulering på 2,6 mio. kr. på baggrund af et statusnotat om det fra Miljø- og Ligestillingsministeriet. Den forventede negative DUT-reguleringen på 2,6 mio. kr. overstiger dermed de stigende indtægter på 0,9 mio. kr. ved fuld brugerbetaling med 1,7 mio. kr.

Den endelige DUT-regulering vil indgå i aftalen om kommunernes økonomi der indgås mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening i juni 2026. Kommunernes økonomi reguleres via DUT-aktstykket. Forvaltningen går i dialog med Økonomiforvaltningen om at håndtere en eventuel skæv DUT-regulering ind som need to risiko til forhandlingerne om budget 2027.

DUT (Det Udvidede Totalbalanceprincip) betyder, at kommunerne under ét kompenseres (positivt og negativt) for den økonomiske konsekvens af den lovgivning Folketinget vedtager i løbet af året. Fordelingen af kompensationen sker via kommunernes bloktilskudsprocent. Når de faktiske økonomiske konsekvenser er forskellige fra bloktilskudsfordelingen, medfører det, at den økonomiske kompensation er skæv (Skæv DUT). 

Videre proces

Den forventede negative DUT-regulering indgår som need to risiko til Overførselssagen 2025/2026, hvor der indgår en hensigtserklæring om at håndtere de økonomiske konsekvenser i forbindelse med Midtvejsreguleringen og Augustindstillingen forud for budget 2027.

Sagen skal behandles i Økonomiudvalget før den endeligt kan vedtages af Borgerrepræsentationen.

Når Borgerrepræsentationen har godkendt taksten, opdateres kommunens hjemmeside.

Søren Wille

/ Lena Kongsbach