Katalog til at styrke fremdriften i udarbejdelsen af lokalplaner og mål for sagsbehandlingstider

På baggrund af Overførselssagen 2025-2026 har Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen udarbejdet et katalog over tiltag til at styrke fremdriften i udarbejdelsen af lokalplaner. Klima-, Miljø- og Teknikudvalget skal tage stilling til, om Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen skal indarbejde input fra udviklere og grundejere i de allerede vedtagne tiltag. Derudover skal Klima-, Miljø- og Teknikudvalget tage stilling til model for mål for sagsbehandlingstider. Forvaltningen foreslår Model A, der består i at fastholde det nuværende servicemål, hvor den maksimale ventetid for at opstarte en lokalplan gennemsnitligt er seks måneder.

Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen indstiller, at Klima-, Miljø- og Teknikudvalget godkender,

I Overførselssagen 2025-2026 (BR 30. april 2026) (A, B, C, F, I, O, V, Ø og Å) indgik det, at Klima-, Miljø- og Teknikudvalget inden forhandlingerne om Budget 2027 skulle forelægges et katalog med forslag til at styrke fremdrift i udarbejdelsen af lokalplaner, herunder modeller for mål for sagsbehandlingstider for forskellige kategorier af lokalplaner. Forvaltningen skulle også inddrage input fra større udviklere og grundejere i regi af opfølgning på eksekveringsprogram for flere boliger. Eksekveringsprogram for flere boliger blev vedtaget af konstitueringskredsen ifm. kommunalvalget i 2025 (BR 5. december 2025). Eksekveringsprogrammet skal sikre, at planlagte boligprojekter bliver realiseret hurtigere og mere effektivt, hvorfor fremdrift på lokalplanområdet også indgår.

Forud for Overførselssagen 2025-2026 godkendte Teknik- og Miljøudvalget Indsats for nedbringelse af ventelisten for lokalplaner (TMU 16. december 2024), Borgerrepræsentationen godkendte opfølgning på tiltag i Indsats for nedbringelse af ventelisten for lokalplaner (BR 19. juni 2025) og Klima-, Miljø- og Teknikudvalget blev orienteret om budgetanalysen for lokalplanområdet (KTU 27. april 2026).

På Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets møde den 17. august 2026 forelagde forvaltningen indstilling om katalog til at styrke fremdriften i udarbejdelsen af lokalplaner og mål for sagsbehandlingstider. Indstillingen blev sendt tilbage til forvaltningen mhp. yderligere oplysninger, hvorfor forvaltningen nu forelægger en justeret indstilling med et samlet katalog over tiltag til at styrke fremdriften udarbejdelsen af lokalplaner (bilag 2) og tilføjelse af en model C til mål for sagsbehandlingstider pba. beslutning i Borgerrepræsentationen den 20. august 2026 om at udvalgshenvise medlemsforslag om sagsbehandlingsgaranti på lokalplaner til Klima-, Miljø- og Teknikudvalget. Forvaltningen blev i forbindelse med vedtagelse af medlemsforslaget pålagt at udarbejde et budgetnotat til forhandlingerne om Budget 2027 om indførelse af en sagsbehandlingsgaranti på maksimalt ét år for lokalplaner i kategorierne enkle, ukomplekse og komplekse regnet fra modtagelse af henvendelse til endelig vedtagelse. Budgetnotatet opnåede ikke finansiering ved Budget 2027. Ifm. behandlingen af medlemsforslaget blev det drøftet, at forslaget også skulle indgå i denne indstilling.

Forvaltningen har samlet set identificeret 24 tiltag til at nedbringe ventelisten og optimere sagsgange for udarbejdelse af lokalplaner i Københavns Kommune pr. 1. august 2026, som er oplistet nedenfor. Tiltagene er opdelt i implementerede, igangværende og fremtidige tiltag og er uddybet i bilag 2. Det bemærkes, at Økonomiforvaltningen sideløbende som led i arbejdet med Kommuneplan 2028 vil undersøge, hvorvidt og i så fald hvordan kommuneplanlægningen kan bidrage til at fremskynde lokalplanlægningen yderligere.

Implementerede tiltag

Effekten af de igangsatte initiativer vil gradvist kunne ses i udviklingen i både ventetid og procestid. Aktuelt er status, at nogle af de først implementerede tiltag er begyndt at have effekt. Dog er det vigtigt at understrege, at lokalplanprocesser løber over længere tid, og den fulde effekt af flere af tiltagene kan derfor ikke ses endnu. Udviklingen i nytilkomne lokalplananmodninger og igangsættelse af lokalplaner på venteliste følges tæt. I august 2026 var ventelisten på 23 lokalplansager, og forvaltningen forventer, at ventelisten vil være nede på 18 lokalplansager ved udgangen af 2026, forudsat at tilgangen af nye sager ikke afviger markant.

Et af tiltagene er dialog med større udviklere og bygherrer, hvorigennem forvaltningen har modtaget en række input til at opnå øget fremdrift i lokalplanprocessen. De eksterne input flugter i et vist omfang med de analyser, som forvaltningen selv har lavet, hvorfor inputtene kan gennemføres gennem de tiltag, som allerede er igangsat, eller det er besluttet at udføre. Forvaltningen vil bruge inputtene til at kvalificere tiltagene yderligere. I det følgende gennemgås de udfordringer, der er identificeret af større udviklere og grundejere, samt hvordan de spiller sammen med tiltagene.

Prioritering af kommunale hensyn

Udviklere og bygherrer har fremhævet, at der er en manglende prioritering af konkurrerende hensyn, som fx bevaring, miljø, støj, placering af kommunale funktioner mv. Det kan føre til, at der kører flere parallelle processer i lokalplanlægningen, hvor de forskellige kommunale hensyn kan være modstridende. Denne udfordring vil indgå i forvaltningens arbejde med tidligere afklaring af kritiske udfordringer og udvidet visitation (tiltag 13) samt planprioriteter (tiltag 14), hvor der arbejdes med tidligt i lokalplanprocessen at identificere udfordringer, skabe klarhed over kommunale behov og prioritere hensyn, så det er tydeligt, hvad der er styrende i den konkrete sag.

Detaljeringsgrad i lokalplaner

Udviklere og bygherrer har fremhævet, at høj detaljeringsgrad i lokalplaner kan øge behovet for dispensationer i den efterfølgende byggesag. Derudover kan det udfordre salget af byggeretter, og det kan være svært at opnå byggeri med meget lavt klimaaftryk, da det kræver brug af specifikke materialer. Forvaltningen forsøger generelt at være imødekommende, når der er ønsker til specifikke materialer med lavt klimaaftryk og arbejder løbende på at vurdere, i hvilke tilfælde detaljeringsgraden kan reduceres uden at gå på kompromis med de politiske mål og hensyn til omgivelserne. De klimarelaterede spørgsmål behandles specifikt i Københavns Klimapartnerskab for Byggeri, hvor der deltager 60 eksterne partnere fra hele byggeriets værdikæde. Forholdet om detaljeringsgrad vil indgå i tiltaget om Standardbestemmelser og detaljering (tiltag 22), og vil også indgå i den eksterne analyse af lokalplanområdet (tiltag 16).

Udnyttelse af ventetid

Udviklere og bygherrer oplever ventetiden på opstart af sagsbehandling som en stor udfordring. De anfører, at tiden på ventelisten kan anvendes mere konstruktivt, hvis forvaltningen tidligere bidrager med input til, hvilke analyser mv. der med fordel kan igangsættes som forberedelse til opstart af lokalplanprocessen. Dette vil indgå i arbejdet med tidligere afklaring af kritiske udfordringer og udvidet visitation (tiltag 13), så ventetiden kan bruges bedre.

Uklare leverancer

Udviklere og bygherrer har fremhævet, at det til tider er uklart, hvilke leverancer (analyser, tegninger mv.) bygherre skal bidrage med og hvornår. Dette vil indgå i arbejdet med planprioriteter (tiltag 14), så det undgås at de efterspurgte leverancer er uklare.

Forhold mellem kommuneplan og lokalplan

Udviklere og bygherrer foreslog, at flere forhold afklares i forbindelse med kommuneplanlægningen fremfor at være overladt til afklaring i de enkelte lokalplaner, hvilket forvaltningerne vil afsøge mulighederne for i forbindelse med den kommende kommuneplansproces.

Koordinering på tværs af forvaltninger og internt i forvaltningerne

Udviklere og bygherrer har fremhævet, at der er udfordringer med koordinering på tværs af og internt i forvaltninger, hvilket gør lokalplanlægningen mere tids- og ressourcekrævende end nødvendigt. Forvaltningen arbejder på at håndtere problemstillingen, dels ved at delegere et større mandat til projektlederen af lokalplansprocessen, som skal kunne træffe beslutninger efter input fra fagmedarbejdere internt i Klima-, miljø og teknikforvaltningen og på tværs af øvrige forvaltninger. Afdækning af hvordan dette kan ske, vil være et af fokuspunkterne i den eksterne analyse af lokalplanområdet. Dels har Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen på baggrund af det politiske ønske om at sikre flere betalbare boliger etableret en ny organisering af området, der udarbejder lokalplaner, så der er større fokus på eksekvering, øget koordinering på tværs, løbende monitorering af fremdrift og særligt fokus på lokalplaner med mange nye boliger (tiltag 10). Samtidig er der tilført flere medarbejderressourcer til området (tiltag 8).

Modeller for mål for sagsbehandlingstider

På baggrund af beslutning i Overførselssagen 2025-2026 har forvaltningen beskrevet tre modeller for mål for sagsbehandlingstider. De tre modeller er beskrevet nedenfor og er uddybet i bilag 3.

Model A: Det nuværende servicemål fastholdes, hvor ventetiden for at opstarte en lokalplan maksimalt må være gennemsnitligt seks måneder. Derudover aftales en konkret tidsplan med bygherre for den enkelte sag, som tilpasses sagens kompleksitet og behovet for særlige processer.

Model B: Der genindføres et politisk fastsat servicemål for sagsbehandlingstiden i den enkelte lokalplansag afhængigt af sagens kompleksitet (kategori 1-4), som var det gældende servicemål fra 2017 til juni 2025.

Model C: Forvaltningen giver en sagsbehandlingsgaranti på maksimalt ét år fra første henvendelse til kommunen til endelig vedtagelse af lokalplanen.

De tidligere servicemål for lokalplaner, der var baseret på sagsbehandlingstid i den enkelte sag (Model B), blev i 2025 erstattet med et nyt servicemål, hvor den maksimale ventetid for at opstarte en lokalplan gennemsnitligt er seks måneder (Model A) som led i Indsats for nedbringelse af ventelisten for lokalplaner.

Aktuelt aftaler forvaltningen og bygherre en tidsplan for hver enkelt sag, som fastsættes ud fra kompleksitet og krav til særlige processer. Eksempelvis om forvaltningen kan sende lokalplanforslag i høring uden politisk forelæggelse, hvorvidt der skal laves tidlig inddragelse og længden på høringsperioden. Med den model er målet for hver sag ambitiøst, men realistisk. Forvaltningen bemærker, at det er forskelligt, hvordan bygherrerne tilrettelægger lokalplanprocessen i samarbejde med forvaltningen. Nogle planlægger et mere komprimeret forløb, hvor projektmøder ligger tæt og er klar til at forberede tegningsmateriale mv. hurtigt. Andre bygherrer planlægger et lidt længere forløb, hvor der er mere arbejdstid mellem projektmøderne. Dermed tilpasses tidsplanen til bygherres ønsker.

Model A har den fordel, at den retter servicemålet mod den udfordring, som især er blevet peget på af bygherrer, nemlig ventetiden på at få igangsat en lokalplan. Modellen giver samtidig forvaltningen mulighed for at prioritere den samlede portefølje og nedbringe ventelisten, mens tidsplanen for den enkelte sag kan tilpasses dens kompleksitet og de konkrete processer.

Model B har den fordel, at den giver et enkelt og tydeligt mål for, hvor lang tid en lokalplan inden for en given kategori som udgangspunkt bør tage. Det kan skabe klare forventninger for både bygherre og forvaltning og gøre det lettere at identificere sager, der overskrider servicemålet. Ulempen er, at et fast tidsmål i mindre grad tager højde for, at lokalplansager inden for samme kategori kan variere betydeligt i omfang, kompleksitet og proces. Modellen har desuden mindre direkte effekt på ventelisten, fordi den regulerer tiden efter opstart og ikke ventetiden på at komme i gang.

Model C har den væsentlige fordel, at den opstiller et klart og ambitiøst mål for den samlede procestid og dermed kan skabe et stærkt incitament til at sikre fremdrift fra første henvendelse til endelig vedtagelse. Modellen vil potentielt kunne reducere den gennemsnitlige samlede procestid væsentligt. Det vil dog samtidig kræve et beredskab af lokalplanlæggere til at opstarte alle lokalplaner, når de godkendes til udarbejdelse, samt kræve tættere styring af samarbejdet med bygherre, herunder mulighed for at sætte sager i bero eller lukke dem, hvis aftalte leverancer ikke foreligger. Model C vil kræve finansiering ved kommende budgetforhandlinger.

Forvaltningen anbefaler at fastholde Model A, da den vurderes at give den bedste balance mellem et tydeligt politisk mål for fremdriften og mulighed for at tilpasse den enkelte lokalplanproces til dens konkrete kompleksitet. Model A adresserer samtidig den væsentligste udfordring, som udviklere og bygherrer har peget på, ved at sætte et mål for ventetiden på opstart og understøtter dermed også nedbringelsen af ventelisten. Samtidig undgås de udfordringer, der er forbundet med at fastsætte et ensartet servicemål for den samlede sagsbehandlingstid på tværs af meget forskellige lokalplansager. Forvaltningen vil fortsætte den halvårlige monitorering og afrapportering til Klima-, Miljø- og Teknikudvalget samt det løbende arbejde med at styrke den interne tidsstyring, opfølgning på milepæle og fremdrift i de enkelte lokalplansager.

Politisk handlerum

Udvalget kan beslutte, at

Hvis indstillingen ikke godkendes, vil forvaltningen fortsætte implementeringen af de tiltag, som allerede er planlagt og fastholde det eksisterende servicemål for lokalplaner. Forvaltningen vil fortsat tage input fra udviklere og bygherrer til efterretning, men vil ikke inddrage dem direkte i igangværende og kommende tiltag.

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Hvis Klima-, Miljø- og Teknikudvalget godkender indstillingen, vil forvaltningen fortsætte implementeringen af de vedtagne tiltag og udvalget vil få forelagt en indstilling til politisk beslutning, når resultaterne fra den eksterne analyse foreligger primo 2027.

                                            Søren Wille

                                                             / Karsten Biering Nielsen