Status fra arbejdsgruppen vedr. branchetræf for scenekunst 2025
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at arbejdsgruppen giver en status for arbejdet med planlægning af branchetræf for scenekunst 2025
- at udvalget drøfter videre proces for planlægning af branchetræffet
Problemstilling
Scenekunstudvalget besluttede den 19. november 2024 at afsætte 45.000 kr. af udvalgets disponible midler til afholdelse af et branchetræf for scenekunst i 2025. Der blev i den forbindelse nedsat en arbejdsgruppe bestående af Thomas Markmann, Christoffer Berdal, Maria Rich, Per Scheel-Krüger og Cecilie Ullerup Schmidt.
Scenekunstudvalget besluttede i mødet den 4. marts 2025, at branchetræffet skal afholdes den 1. oktober 2025 i Festsalen på Københavns Rådhus.
Udvalget godkendte overordnet tema og formål:
Visioner for scenekunstens bidrag til udvikling af København.
Temaet udfoldes med henblik på:
- Status for scenekunstbranchen i København
- Løsningsorienteret oplæg til, hvor scenekunsten kan bidrage til at udvikle København. Som forslag kan branchetræffet ses som et indsamlende element i at udarbejde en hvidbog/idekatalog til et kommende Kultur- og Fritidsudvalg for arbejdet med scenekunsten i København.
- Undersøgelse af snitflader til den kommunale opgave. Eksempler på projekter, hvor scenekunsten understøtter andre formål, f.eks. udvikling af lokalmiljøer.
Løsning
Arbejdsgruppen har afholdt møder den 7. maj og den 17. juni med henblik på at arbejde videre med planlægning af branchetræffet.
Arbejdsgruppen giver en status for arbejdet.
Økonomi
Der er afsat 45.000 kr. af udvalgets disponible midler i 2025.