Status for planlægning af scenekunsttræf 1. oktober 2025
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at udvalget tager arbejdsgruppens status for arbejdet med planlægning af branchetræf for scenekunst 2025 til efterretning
Problemstilling
Scenekunstudvalget besluttede den 19. november 2024 at afsætte 45.000 kr. af udvalgets disponible midler til afholdelse af et branchetræf for scenekunst i 2025. Der blev i den forbindelse nedsat en arbejdsgruppe bestående af Thomas Markmann, Christoffer Berdal, Maria Rich, Per Scheel-Krüger og Cecilie Ullerup Schmidt.
Scenekunstudvalget besluttede i mødet den 4. marts 2025, at branchetræffet skal afholdes den 1.
oktober 2025 i Festsalen på Københavns Rådhus.
Udvalget godkendte overordnet tema og formål:
Visioner for scenekunstens bidrag til udvikling af København
Temaet udfoldes med henblik på:
- Status for scenekunstbranchen i København
- Løsningsorienteret oplæg til, hvor scenekunsten kan bidrage til at udvikle København.
Som forslag kan branchetræffet ses som et indsamlende element i at udarbejde en
hvidbog/idekatalog til et kommende Kultur- og Fritidsudvalg for arbejdet med
scenekunsten i København. - Undersøgelse af snitflader til den kommunale opgave. Eksempler på projekter, hvor
scenekunsten understøtter andre formål, f.eks. udvikling af lokalmiljøer.
Løsning
Arbejdsgruppen har siden udvalgsmødet afholdt planlægningsmøder den 7. august og den 26. august.
Der er i arbejdsgruppen arbejdet videre med program for branchetræffet under det tema, som udvalget har godkendt (bilag 1).
Af hensyn til tidshorisonten for arrangementet, er der udsendt invitationer til en bred kreds af scenekunstaktører, lokalpolitiske aktører, fonde mv. inden præsentation for hele udvalget.
Arbejdsgruppen afholder planlægningsmøde med Monna Dithmer, som er engageret som moderator for arrangementet, den 16. september.
Vedlagt er foreløbigt budget for arrangementet (bilag 2).
Arbejdsgruppen giver en status for arbejdet.
Økonomi
Der er afsat 45.000 kr. af udvalgets disponible midler i 2025.