Mødedato: 11.11.2025, kl. 15:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 86 (KFU mødesal)

Henvendelse fra Vesterbro Lokaludvalg

Se alle bilag
Københavns Scenekunstudvalg har modtaget en henvendelse fra Vesterbro Lokaludvalg, som forelægges til deres orientering og mulighed for opfølgning. 

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, 

  1. at udvalget tager henvendelse fra Vesterbro Lokaludvalg til efterretning
  2. at udvalget godkender, at forvaltningen kvitterer for henvendelsen på vegne af Københavns Scenekunstudvalg og vedlægger henvendelsen til det nyudpegede Scenekunstudvalg i 2026

Problemstilling

Københavns Scenekunstudvalg har modtaget en henvendelse fra Vesterbro Lokaludvalg (bilag 1 og 2). 

Henvendelsen er også sendt til Kultur- og Fritidsudvalget, Musikudvalget og Rådet for Visuel Kunst.

Løsning

Henvendelsen lyder: 

"Kære medlemmer af Kultur- og Fritidsudvalget

samt Musikudvalget, Scenekunstudvalget, Rådet for Visuel Kunst og Kultur- og Fritidsforvaltningen.

De kreative miljøer er en vigtig del af Vesterbros identitet. Det ville være fattigt uden dem og deres kunstneriske bidrag til byens liv. Derfor har vi i Vesterbro Lokaludvalg sat fokus på det i vores bydelsplan, og i juni var vi omkring 30 samlet til dialogmøde i Ungdommens Demokratihus om den kreative undergrunds udfordringer, behov, drømme og visioner. Med hjælp fra Kulturens Analyseinstitut kom forsamlingen med konkrete forslag til tiltag og anbefalinger – som bl.a. er rettet til Københavns Kommune, men også til Lokaludvalget og de kreative aktører selv.

Vi sender jer rapporten fra dette dialogmøde og håber, at det både vil give jer indsigt og inspiration til jeres videre arbejde med at skabe gode forhold for Københavns kreative miljøer og sikre, at de ikke bliver presset ud af vores bydele.

Med venlig hilsen

Lone Billehøj

Forperson for Vesterbro Lokaludvalg"

Opfølgning

Forvaltningen foreslår, at udvalget kvitterer for henvendelsen og inkluderer henvendelsen i overdragelsesmaterialet til nyt Scenekunstudvalg. 

Videre proces

Hvis udvalget godkender indstillingerne, vil forvaltningen sende en kvittering til Vesterbro Lokaludvalg og inkludere henvendelse i materiale til det nyudpegede Scenekunstudvalg for perioden 2026-2029. 

Til top