Mødedato: 11.11.2025, kl. 15:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 86 (KFU mødesal)

Evaluering af scenekunsttræf

Se alle bilag
Scenekunstudvalget skal tage stilling til en evaluering af scenekunsttræffet "Fælles liv i scenekunsten i København" afholdt den 1. oktober 2025. 

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, 

  1. at udvalget godkender hvidbog for arrangementet

Problemstilling

Københavns Scenekunstudvalg afholdt den 1. oktober et træf for scenekunsten i København under titlen "Fælles liv i scenekunsten i København". Invitation og program vedlagt som bilag 1. 

Som en del af rammen for arrangementet og efter arbejdsgruppens ønske, er der udarbejdet en hvidbog for arrangementet, der samler op på input og anbefalinger (bilag 2).

Hvidbogen er udarbejdet med henblik på at overlevere til et nyt Scenekunstudvalg og Kultur- og Fritidsudvalg, som udpeges for valgperioden 2026-2029. 

Løsning

Hvidbogen samler op på arrangementet med udgangspunkt i: 

  •  Baggrund og ramme for arrangementet
  •  Udvalgets oplæg 
  •  Drøftelser under de tre overordnede temaer:
  1. Lokale fællesskaber og forankring
  2. Mangfoldighed i scenekunsten 
  3. Børneliv og ungetrivsel
  • Tværgående og administrative anbefalinger 

Grundlag for hvidbogen

Arrangementet havde 78 tilmeldte deltagere inkl. paneldeltagere, udvalgsmedlemmer og forvaltningens repræsentanter.

Der blev modtaget input via Mentimeter fra 18 aktive deltagere, som afgav 33 input via systemet.

Der er efterfølgende modtaget henvendelser fra 3 deltagere som opfølgning på arrangementet.

Hvidbogen er suppleret med forvaltningens noter.

Økonomi

Der var afsat et budget på 45.000 kr. til afvikling af arrangementet fra udvalgets disponible midler. 

Det endelige regnskab ender på 46.853,8 kr. Underskud på 1.853,8 kr. dækkes af udvalgets budget til mødeforplejning og diæter. 

Videre proces

Hvis udvalget godkender hvidbog for arrangementet, vil denne blive forelagt det nye Scenekunstudvalg samt Kultur- og Fritidsudvalget til orientering. 

Til top