Mødedato: 23.09.2026, kl. 16:30
Mødested: Se mail

Orientering om Københavns Kommunes tilslutning til Fair Practice Kodeks

Se alle bilag
Musikudvalget orienteres om Københavns Kommunes tilslutning til Fair Practice Kodeks. 

Indstilling

Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen indstiller at

  1. Musikudvalget tager orienteringen til efterretning om at Københavns Kommune har tilsluttet sig Fair Practice Kodeks. 

Problemstilling

Dansk Kunstnerråd har i maj 2026 vedtaget et Fair Practice Kodeks til kunst- og kulturlivet i Danmark (bilag 1). 

Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget har skulle tage stilling til, om man ønsker at tilslutte sig kodekset. 

Løsning

Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget besluttede den 13. august 2026, at indføre som et krav, at tilskudsmodtagere med tilskud over 1. mio. kr. tilslutter sig Fair Practice Kodeks til kunst- og kulturlivet i Danmark. Samtidig besluttede udvalget, at de eksisterende selvstændige krav i tilskudsaftaler om redegørelser for bæredygtighedsmål, diversitet, ligestilling samt handleplan mod sexisme og seksuelle krænkelser bortfalder og erstattes af krav om tilslutning til Fair Practice Kodeks.

Forvaltningen vil i forbindelse med udrulning afholde informationsmøder for aktører og tilskudsmodtagere og udarbejde vejledende informationsmateriale til kk.dk. 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.  

Videre proces

-

Beslutning

Udvalget bad forvaltningen om, at udarbejde en oversigt over, hvilke honorarstøttede spillesteder der er underlagt arbejdsklausuler, og hvilke honorarstøttede spillesteder der er underlagt Fair Praksis.

Indstillingen blev herefter godkendt. 

Til top